Nielsen, O-K., Winther, M., Mikkelsen, M.H., Hoffmann, L., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Fauser, P., Jensen, M.T., Plejdrup, M.S. & Illerup, J.B. 2008:Annual Danish Emission Inventory Report to UNECE. Inventories from the base year of the protocols to year 2006. National Environmental Research Institute, <st1:place w:st="on"><st1:PlaceType w:st="on">University</st1:PlaceType> of <st1:PlaceName w:st="on">Aarhus</st1:PlaceName></st1:place> . 504 pp. – NERI Technical Report No. 675.
Sammenfatning
I Baggrund for emissionsopgørelser
Årlig rapport
Denne rapport er Danmarks årlige rapport om emissionsopgørelser sendt til UNECE-konventionen om langtransporteret grænseoverskridende luftforurening (LRTAP) i maj 2008. Rapporten indeholder oplysninger om Danmarks opgørelser for alle år fra basisårene for protokollerne til 2006.
Gasserne der rapporteres til LRTAP-konventionen er SO2, NOX, NMVOC, CO, NH3, As, Cd, Cr, Cu, HG, Ni, Pb, Se, Zn, dioxiner/furaner, PAH, TSP, PM10 og PM2,5.
Den årlige emissionsopgørelse for Danmark rapporteres i det format (NFR) som angivet i retningslinierne for rapportering.
Emnerne behandlet i rapporten er: Udvikling i emissioner, beskrivelse af hver NFR-kategori, usikkerheder, rekalkulationer, planlagte forbedringer og procedure for kvalitetssikring og -kontrol. Strukturen i rapporten er, så vidt muligt, den samme som den nationale emissionsopgørelsesrapport sendt til FN's konvention om klimaændringer (UNFCCC).
Denne rapport og NFR-tabellerne er tilgængelige for offentligheden på DMU's hjemmeside samt på Eionets hjemmeside.
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet er ansvarlig for udarbejdelse af den årlige danske emissionsrapport og opgørelserne i NFR-format i overensstemmelse med retningslinierne samt rapportering til UNECE-LRTAP-konventionen. DMU deltager i møder under UNECEs arbejdsgruppe for emissionsopgørelser og -fremskrivninger samt ekspertpaneler, hvor parter i konventionen udarbejder retningslinier og metoder for emissionsopgørelserne.
Figur S.1 viser emissionen af danske forsurende gasser opgjort i syreækvivalenter. I 1990 var det relative bidrag af syreækvivalenter næsten ens for de tre gasarter. I 2006 var ammoniak den vigtigste forsurende faktor i Danmark og de relative bidrag for SO2, NOX og NH3 var på henholdsvis 8 %, 40 % og 52 %. Med hensyn til langtransporteret luftforurening er det dog stadig SO2 og NOX, der er de største kilder.
Figur S.1 Emissioner af NH3, NOX og SO2 i syreækvivalenter.
Hovedparten af SO2-emissionerne stammer fra forbrænding af fossile brændsler, dvs. primært kul og olie, på kraftværker, kraftvarmeværker og fjernvarmeværker. Fra 1980 til 2006 er det totale udslip reduceret med 94 %. Den store reduktion er primært opnået gennem installation af afsvovlingsanlæg og brug af brændsler med lavt svovlindhold på kraftværker og fjernvarmeværker. Trods den store reduktion er disse værker kilde til 41 % af det samlede udslip. Også emissioner fra industrielle forbrændingsanlæg, ikke-industrielle forbrændingsanlæg og andre mobile kilder er væsentlige bidragsydere til emissionen. National søfart (sejlads og fiskeri) bidrager med omkring 7 % af den totale SO2-emission. Dette skyldes brug af fuelolie med et højt svovlindhold.
Den største kilder til emissioner af NOX er transport sektoren efterfulgt af andre mobile kilder og forbrænding i energisektoren (hovedsageligt kraftværker og fjernvarmeværker). Transportsektoren er den sektor, der bidrager mest til udledningen af NOX og i 2006 stammede 42 % af de danske NOX-emissioner fra vejtransport, national søfart, jernbaner og civil luftfart. Også emissioner fra nationalt fiskeri og off-road køretøjer (entreprenør-, landbrugsmaskiner, m.m.) bidrager betydeligt til NOX-emissionen. For ikke-industrielle forbrændingsanlæg er de primære kilder forbrænding af gasolie, naturgas og træ i husholdninger. Emissionerne fra kraftværker og fjernvarmeværker er faldet med 57 % fra 1985 til 2006. I samme periode er den totale emission faldet med 37 %. Reduktionen skyldes øget brug af katalysatorer i biler og installation af lav-NOX-brændere og de-NOX-anlæg på kraftværker og fjernvarmeværker.
Stort set alle atmosfæriske emissioner af NH3 stammer fra aktiviteter i landbruget. Kun en mindre del skyldes vejtransport. Denne del er dog stigende pga. den øgede brug af biler med katalysator. Hovedparten af emissionen fra landbruget stammer fra husdyrgødning (78 %) og de største tab af ammoniak optræder under håndtering af gødningen i stalden og under spredning på marken. Andre bidrag kommer fra afgrøder (16 %), brug af kunstgødning (6 %) og slam fra rensningsanlæg brugt som gødning (mindre end 1 %). Den totale ammoniakemission er faldet 37 % fra 1985-2006. Dette er et resultat af den nationale miljøpolitik, der er ført gennem de seneste 20 år.
Emissionen af NMVOC stammer fra mange forskellige kilder og kan opdeles i to hovedgrupper: Ufuldstændig forbrænding og fordampning. Hovedkilderne til NMVOC-emissioner fra ufuldstændig forbrændingsprocesser er vejtrafik og andre mobile kilder, som national sejlads og ikke vejgående maskiner. Køretøjer til vejtransport er fortsat den største bidragsyder, selvom emissionerne er faldet siden introduktionen af biler med katalysator i 1990. Emissionerne fra fordampning stammer hovedsageligt fra brugen af opløsningsmidler. Emissionerne fra energisektoren er steget igennem 90'erne pga. øget brug af stationære gasmotorer, som har meget højere emissioner af NMVOC end konventionelle kedler. De totale menneskeskabte emissioner er faldet med 37 % fra 1985 til 2006, primært som følge af øget brug af biler med katalysator og reducerede emissioner fra brug af opløsningsmidler.
Selvom biler med katalysator blev introduceret i 1990, er vejtransport stadig årsag til den største del af den totale CO-emission. Også andre mobile kilder og ikke-industrielle forbrændingsanlæg bidrager betydeligt til den totale emission af denne gas. Faldet i emissioner i 1990 var en konsekvens af loven, der forbyder markafbrænding. Emissionen faldt med 22% fra 1990 til 2005 hovedsageligt pga. faldende emissioner fra vejtransport.
Den nuværende emissionsopgørelse for PAH (polycycliske aromatiske hydrocarboner) inkluderer de fire PAH'er der rapporteres til LRTAP-konventionen: Benzo(a)pyrene, benzo(b)fluoranthene, benzo(k)fluoran-thene og indeno(1,2,3-cd)pyrene. De vigtigste kilder til emission af PAH er forbrænding af træ i husholdningerne samt vejtransport. De stigende emissioner skyldes øget forbrænding af træ i husholdningerne.
Emissionsopgørelsen for partikler (Particulate Matter, forkortet PM) er blevet rapporteret for årene 2000-2006. Opgørelsen inkluderer den totale emission af partikler TSP (Total Suspended Particles), emissionen af partikler mindre end 10 µm (PM10) og emissionen af partikler mindre end 2,5 µm (PM2,5).
De største kilder til PM2,5-emission er husholdninger (64 %), vejtrafik (15 %) og andre mobile kilder (9 %). For den sidstes vedkommende er off-road køretøjer i industrien samt landbrugs- og skovbrugsmaskiner de vigtigste kilder (henholdsvis 38 og 36%). I transportsektoren tegner udstødningsemissioner sig for størstedelen (77 %).
De største kilder til TSP-emission er landbrugssektoren og husholdningerne. TSP-emissionen fra transport er også vigtig og inkluderer både udstødningsemissioner og ikke-udstødningsrelaterede emissioner fra slid af bremser, dæk og vej. De ikke-udstødningsrelaterede emissioner udgør 46 % af TSP-emissionen fra transport.
Generelt er de vigtigste kilder til emissioner af tungmetaller forbrænding af fossile brændsler og affald. Emissionerne af tungmetaller er faldet betydeligt de seneste år. Reduktionerne spænder fra 7 % til 95 % for henholdsvis Cu og Pb. Årsagen til de reducerede emissioner er hovedsageligt den øgede brug af røggasrensning på kraftværker og fjernvarmeværker (inklusive affaldsforbrændingsanlæg). Den store reduktion i emissionen af Pb skyldes et løbende skift til fordel for blyfri benzin, som er nødvendigt for biler med katalysator.
Generelt pågår der et betydeligt arbejde med at forbedre emissionsopgørelserne. Nye undersøgelser og forskning fra Danmark og udlandet inkluderes så vidt muligt som basis for emissionsestimaterne. Desuden følges arbejdet med opdateringer af EMEP/CORINAIR-retningslinjerne for emissionsopgørelser nøje med henblik på at indarbejde de bedste videnskabelige informationer som basis for opgørelserne. Andre vigtige kilder er IPCCs retningslinier (IPCC Guidelines og IPCC Good Practice Guidance).
Opgørelserne opdateres løbende med ny viden, således opgørelserne bedst mulig afspejler danske forhold. Ved forbedringer lægges vægt på, at opdateringer omfatter hele tidsserier for at sikre konsistente data. Disse tiltag medfører rekalkulation af tidligere indberettede opgørelser. De vigtigste rekalkulationer for de forskellige sektorer er nævnt i nedenstående.
Den seneste officielle energistatistik er implementeret i opgørelsen. Der er tale om mindre ændringer.
Emissionsfaktorerne for NOx, NMVOC og CO fra naturgasfyrede gasmotorer er opdateret i forbindelse med et nationalt forskningsprojekt.
Et nyt estimat for national søfart har medført korrektioner i forbruget af tung olie i industrien, sektor 1A2. For yderligere oplysninger henvises der til afsnittet om transport.
En fejl i fordelingen af antal kørte kilometre mellem person- og varebiler er blevet korrigeret for 1985 til 2005, denne ændring har medført små ændringer i emissionerne. Antal kørte kilometre for personbiler er reduceret og pga. brændselbalancen i beregningsmodellen for diesel er der blevet allokeret mere brændsel til varebiler og tunge køretøjer, som generelt har en højere brændselsrelateret emissionsfaktor.
Der er også foretaget ændringer i benzin mængden i beregningsmodellen for 1985 til 2005. Benzinforbruget til vejtransport er øget på grund af et mindre beregnet forbrug til non-road maskiner. Mængden af benzin estimeret til non-road kilder trækkes fra den mængde benzin Energistyrelsen rapporterer, som solgt til vejtrafik inden det indarbejdes i DMU's vejtrafik model.
Emissionsfaktorerne for NMVOC er blevet opdateret i modellen. NMVOC bliver beregnet som forskellen mellem VOC og CH4, CH4 emissionsfaktorerne er blevet opdateret på grund af opdateringer i COPERT IV modellens baggrundsdata både for koldstarter og ved almindelig drifttemperatur.
For NH3 er varmstarts emissionsfaktorerne for personbiler og varebiler opdateret i DMU's model. Derudover er der implementeret et nyt beregningsmodul for koldstarter. Ændringerne i DMU's model er baseret på den opdaterede COPERT IV models metodik og emissionsdata.
Baseret på ny forskning bliver brændselsforbruget for tung og let olie for national søfart beregnet direkte af DMU. Der er foretaget korrektioner for forbruget af let olie i fiskerisektoren, mens forbruget af tung olie bliver korrigeret indenfor den stationære industrisektor. Korrektionerne udføres for at der sikres overensstemmelse med energistatistikken. Ændringerne i brændselsforbrug for de nævnte sektorer berører årene 1985 til 2005.
Ændringerne nævnt under national søfart påvirker emissionerne for fiskerisektoren.
Emissionsfaktorer fra de nye simulationer af vejtrafikken har medført mindre ændringer fra 1985 til 2005.
Emissionerne falder på grund af et reduceret benzin forbrug til haveredskaber.
Opdaterede data for antallet af ATV'er for årene 2002 til 2005 har medført en lille stigning i brændselsforbrug og emissioner for de pågældende år.
Der er ikke foretaget genberegninger i denne sektor.
Der er ikke foretaget genberegninger i denne sektor.
Tidsserien for emission af tungmetaller fra metalproduktion er blevet opdateret så den nu er komplet.
Den tidligere benyttede metode var baseret på resultater fra en aftale mellem Miljøstyrelsen og virksomheder i industrien. Emissionerne fra forskellige industrier blev indrapporteret til Miljøstyrelsen. Rapporteringen var ikke årlig og det var derfor nødvendigt at interpolere. Det er vigtigt at bemærke, at det ikke var hele forbruget af opløsningsmidler, der var inkluderet i denne aftale. Det er ikke muligt direkte at sammenligne med den tidligere metode, pga. fundamentale ændringer i metoden. En stigning i emissioner var forventet pga. den mere detaljerede liste over kemikalier.
Forbedringer og udbygning af opgørelsen sker løbende, pga. kompleksiteten af forbruget og anvendelsen af opløsningsmidler i både industrien og husholdninger. De væsentligste forbedringer i denne rapportering omfatter:
Propan og butan bruges som drivmiddel i spraydåser, primært i husholdninger. Gennemsnitsvolumnet af en dåse sættes til 200 mL på baggrund af oplysninger fra brancheorganisationer. Dette reducerer propan og butan emission sammenlignet med tidligere opgørelser.
Propylalkohol brugt som sprinklervæske er blevet relokeret fra sektoren "Autopaint and Repair" til husholdninger.
Emissionsfaktoren for propylalkohol brugt i sprinklervæske, hvilket svarer til ca. 80 % af den totale mængde er ændret til 1,0 for anvendelse. Ca. 20 % af det årlige forbrug af propylalkohol bliver anvendt i lukkede industrielle processer, derfor bruges der for disse 20 % en lavere emissionsfaktor på 0,01.
Sammenlignet med 2007 afleveringen er der foretaget få opdateringer. Disse ændringer udgør kun små forskelle. For både NH3 og PM er der tale om ændringer på under 1 %.
Der har ikke været ændringer i metodikken. Data modtaget fra Danmarks Statistik omkring husdyrproduktion og det dyrkede areal er blevet opdateret, og disse opdaterede data er blevet implementeret i emissionsopgørelserne. Der er rettet en mindre fejl angående græsningsdage for malkekvæg mellem 1990 og 1995.
Hele raporten i pdf-format (4.160 kB)
