Skov F., Fredshavn J., Damgaard C. & Strandberg B. 2008. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 36 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 670.
I denne rapport beskrives de overordnede retningslinjer for en prioritering af forvaltningsindsatsen af den danske natur. Der skitseres et værktøj, der tænkes anvendt som en hjælp i planlægningen af en forvaltningsindsats, og som kan anvendes på forskellige administrative niveauer. Formålet er at sammenstille viden fra Danmarks Naturdata (faktuelle mål for tilstand og trusler), prioriteringer (på lokalt, nationalt og europæisk plan) og muliggøre en kobling til informationer om effekten af og prisen på forskellige tiltag. Rapporten bygger på metoder til vurdering af naturtilstanden i terrestriske naturtyper, der tidligere er udviklet i forbindelse med NOVANA-programmet.
I rapporten foretages en prioritering af behovet for forvaltning dels på lokale forhold (fx gennem en afvejning af naturtilstand og trusler), dels på eksterne forhold (hvor sjælden er en art fx i Europa, og hvor højt er den prioriteret på fællesskabsniveau eller nationalt i Danmark). Der er mange faktorer, der har betydning for prioriteringen. I denne rapport deles de i to grupper, afhængig af om de har generel eller specifik karakter.
De generelle prioriteringer gælder for de enkelte naturtyper eller arter som sådan. Dette kan som nævnt gøres på flere administrative og geografiske niveauer, og i denne rapport foreslås det at bruge tre: (i) lokal prioritering, (ii) dansk prioritering (inklusive de to biogeografiske zoner, som Danmark indgår i) og (iii) europæisk prioritering.
Den specifikke prioritering tager udgangspunkt i det enkelte, konkrete areal (en forekomst i kortlægningen) og baseres hovedsageligt på overvågningsdata, men kan eventuelt suppleres, hvis der er specielle lokale hensyn at tage.
Den endelige fastlæggelse af en prioritering af indsatsbehovet består af en sammenstilling af de generelle lokale, nationale og internationale prioriteringer med de specifikke, arealbaserede prioriteringer. Dette sker ikke automatisk, men ved hjælp af en simpel sortering baseret på de forskellige prioriteringskriterier kan der tilvejebringes et overblik over, hvor indsatsen bør lægges i en samlet vurdering af ressourcer, økonomi og forventet effekt.
I det afsluttende kapitel diskuteres, om det er muligt at vurdere og kvantificere den usikkerhed, der knytter sig til planlægning af forvaltningsindsatsen over tid. Og om det er muligt - med udgangspunkt i en status for naturens tilstand netop nu og en viden om sandsynlige påvirkninger og deres effekt - at forudse, hvordan tilstanden vil udvikle sig, og hvordan man kombinerer økologiske og økonomiske hensyn i en optimal forvaltning.
Hele rapporten i pdf-format (1,207 kB)
