Kristensen, E.A., Baattrup-Pedersen, A., Skriver, J., Jørgensen, J., Kronvang, B., Andersen, H.E., Hoffmann, C.C. & Wiberg-Larsen, P. 2008. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 56 sider. Faglig rapport fra DMU nr. 669.
Vandrammedirektivet (VRD) blev vedtaget 22. december 2000. Formålet med direktivet er at give rammer for beskyttelsen af grundvand og overfladevand for herigennem at opnå forbedringer og undgå forringelser. Direktivet indeholder et fælles mål om god økologisk tilstand inden år 2015. Den økologiske tilstand skal måles ud fra en række biologiske kvalitetselementer og disses afvigelse fra den upåvirkede tilstand, kaldet referencetilstanden. Viden om hvad der karakteriserer danske vandløb i referencetilstanden er derfor helt centralt for implementering af VRD. I denne rapport præsenteres analyser af danske, udenlandske og historiske data med formålet at definere og beskrive referencetilstanden for fisk, makroinvertebrater og makrofyter.
Den af REFCOND anbefalede tilgang til identifikation af referencevandløb blev benyttet. En screening for referencestatus vha. fysiske, kemiske, hydromorfologiske og påvirkningsmæssige kriterier blev derfor foretaget med udgangspunkt i 128 a priori udvalgte NOVANA-referencevandløb. Screeningen viser, at kun 3 af disse 128 vandløb opfylder de lempede krav, og tilmed ikke for alle de 3 biologiske kvalitetselementer. En beskrivelse af den biologiske referencetilstand kan derfor ikke foretages ud fra de 128 a priori-udvalgte referencevandløb. En efterfølgende screening af samtlige danske vandløb vha. de 2 mest kritiske kriterier (andelen af landbrug og befæstet areal i oplandet) bekræftede problemet omkring opfyldelse af disse kriterier. Kun meget få og fortrinsvist små vandløb opfylder disse kriterier. Det anbefales derfor at benytte en anden tilgang end screening med kriterier til identifikation af referencevandløb, da denne ikke producerer tilstrækkeligt med vandløb.
Muligheden for at benytte udenlandske vandløb som referencer for danske blev undersøgt vha. historiske data, data fra litteraturen og nye data indsamlet i sommeren 2004. Undersøgelserne er koncentreret omkring vandløb beliggende i Baltikum, da lavlandsvandløb i dette område har mange ligheder med danske. En analyse og sammenligning af makrofytsamfund i Danmark og Baltikum og efterfølgende validering med historiske data fra danske vandløb viste stor lighed mellem nutidige plantesamfund i Baltikum og historiske samfund i Danmark. Det er derfor muligt at bruge Baltiske vandløb som referencer for danske vandløb mht. makrofyter. Der blev fundet en del overlap i forekomst af arter inden for fisk og makroinvertebrater mellem danske og baltiske vandløb, men det var ikke muligt at validere sammenligningen med historiske data. Der kræves derfor yderligere undersøgelser før det kan afgøres om vandløb i Baltikum kan fungere som referencer for danske vandløb mht. fisk og makroinvertebrater.
Analyserne præsenteret i denne rapport viser, at det nuværende datagrundlag ikke er tilstrækkeligt til at foretage en beskrivelse af den biologiske referencetilstand for fisk, makroinvertebrater og makrofyter i danske vandløb. Der er for få vandløb, der opfylder referencekriterierne til, at den naturlige variation i de biologiske kvalitetsselementer kan beskrives. Det anbefales derfor, at der til videre arbejde med definition og beskrivelse af referencetilstanden i danske vandløb udarbejdes biologiske kriterier, der kan bruges i en udvælgelse af referencevandløb. Disse biologiske kriterier skal være fagligt begrundede og tage udgangspunkt i historiske data samt viden om nutidige samfund i mindre påvirkede lavlandsvandløb i lande beliggende i det baltiske område.
Hele rapporten i pdf-format (4,155 kB)
