Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 664: Aluminiumsmelter og vandkraft i det centrale Vestgrønland - Datagrundlag for natur og ressourceudnyttelse i forbindelse med udarbejdelse af en Strategisk Miljøvurdering (SMV)

Johansen, P., Aastrup, P., Boertmann, D., Glahder, C., Johansen, K., Nymand, J., Rasmussen, L.M. & Tamstorf, M. 2008: Aluminiumsmelter og vandkraft i det centrale Vestgrønland. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 110 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 664.

 

 

 

Sammenfatning

 

Denne rapport er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser og Grønlands Naturinstitut for Grønlands Hjemmestyre til brug for udarbejdelse af en Strategisk Miljøvurdering (SMV) i forbindelse med anlæg af en aluminiumsmelter og tilhørende vandkraftanlæg i det centrale Vestgrønland. Formålet med rapporten er at samle og vurdere den eksisterende viden om miljøforhold indenfor den region, som påvirkes af projektet.

 

Rapporten beskriver plante- og dyrelivet samt udnyttelsen af naturressourcerne gennem jagt, fiskeri, turisme m.v. I beskrivelserne af dyre- og plantelivet fokuserer vi på arter, som er 1) vigtige for jagt og fiskeri, 2) sjældne eller truede, og 3) af betydning internationalt. Hvor der findes et egnet datagrundlag, har vi udarbejdet kort, der viser de vigtigste områder for en given art eller for ressourceudnyttelse indenfor regionen. For den enkelte art vurderer vi regionens betydning samt risikoen for at arten påvirkes af projektet.

 

Plantelivet på landjorden er grundlaget for dyrene, der lever her, herunder for rensdyr, moskusokser og gæs. Der er stor forskel på vegetationens sammensætning i regionen. Der er således en tydelig forskel på de oceaniske kystområder og de kontinentale områder ind mod indlandsisen. Også højden over havet spiller en rolle, og nogle højtliggende områder er vegetationsløse. Desuden findes en række sjældne plantearter indenfor regionen. Etablering af reservoir søer til forsyning af vandkraftanlæggene vil betyde, at nogle vegetationsdækkede områder omkring søerne oversvømmes i perioder og dermed bliver uden plantedække. Det vil dog sandsynligvis kun omfatte relativt begrænsede områder. Også anlæg af veje vil – i mindre omfang – påvirke vegetationen. Påvirkningen af vegetationen, herunder forekomst af sjældne arter, bør undersøges, når planer for anlægsarbejderne er udarbejdet, så der kan tages hensyn hertil ved opførelse af veje, transmissionslinjer og andre anlæg.

 

Regionen er vigtig for forekomsten af rensdyr og moskusokser. De største koncentrationer af rensdyr indenfor regionen forekommer i området nord for Kangerlussuaq og syd for Maniitsup Sermia. I den nordlige del af regionen ved Kangerlussuaq vandrer dyrene, således at de er i indlandet primært i begyndelsen af sommeren, hvor de også kælver, mens de den øvrige del af året mest opholder sig i mere kystnære områder. Der findes andre vandringsmønstre i bestanden, men disse er ikke veldokumenterede. I den sydlige del af regionen er der et mere kompliceret vandringsmønster, idet nogle dyr opholder sig kystnært hele året, mens andre vandrer mellem vinteropholdssteder i de kystnære områder og kælvnings- og sommerområder i indlandet. Der findes en ret omfattende viden om rensdyrene fordeling i regionen. Denne viden er imidlertid tidsmæssigt og områdemæssigt spredt. Der mangler viden om vandringer og placeringen af kælvningsområder baseret på systematisk indsamling af data. Anlægsarbejder i forbindelse med etablering af vandkraftanlæg eller transmissionslinjer vil påvirke dyrenes fordeling i området, men når etablering er afsluttet og forstyrrelserne dermed forsvinder, må det forventes at dyrene vender tilbage, hvis der ikke er menneskelig aktivitet i området.

 

Moskusoksen forekommer naturligt i Nordøst– og Østgrønland, og de bestande, der i dag findes i Vestgrønland, stammer fra indførte dyr fra Østgrønland. Efter introduktionen til området er bestanden vokset meget hurtigt. I regionen forekommer moskusokser primært i et område syd for Kangerlussuaq Lufthavn. Det er ikke sandsynligt, at moskusoksebestanden påvirkes af projektet, da der ikke forventes aktiviteter inden for bestandens hovedudbredelsesområde. Dog vil anlæggelse af en vej og transmissionslinje gennem Sarfartoq påvirke dyrene i det område hvor anlægsarbejder udføres, og en mere udbygget infrastruktur vil betyde øget adgang til området og dermed flere forstyrrelser.

 

Strømanden er en lille dykand, som potentielt er udsat for at blive påvirket ved anlæg af vandkraftanlæg, fordi den yngler ved klarvandede søer og elve. Imidlertid er de tre store søområder, der planlægges som oplande til evt. vandkraftværker, ikke habitater for strømænder. Vandet er uklart (smeltevand fra indlandsisen), og søerne er højtliggende og bliver først sent isfrie. Derfor vil strømandebestanden i undersøgelsesområdet næppe blive påvirket ved anlæg af nogen af de tre vandkraftværker. Når de nærmere planer for placering af vandkraftværkerne kendes, bør det dog vurderes og undersøges, om der kan være påvirkninger, f.eks. ved at der fjernes vand fra elve, der kunne være habitat for strømand.

 

Bestanden af grønlandsk blisgås er unik, fordi den globalt set kun yngler i Vestgrønland. Forårsrastepladserne er særdeles vigtige for gæssenes ynglesucces. Der ligger få vigtige rastepladser i området syd for Maniitsup Sermia, mens der nord herfor ligger flere, hvoraf to er meget vigtige. Tilsvarende rastepladser kendes ikke for den anden gåseart, canadagåsen, der findes i området. Tætheden af reder for begge arter i regionen er lav og det er formodentlig få redebiotoper der vil blive berørt af de planlagte vandkraftværker. Gæssene samler sig i flokke i fældeperioden, de er meget afhængige af deres valgte fældeområder i relativ lang tid og de er relativt følsomme overfor forstyrrelser. I perioden efter fældningen vurderes det, at der vil være få fødesøgningsbiotoper der vil blive berørt af de planlagte vandkraftværker.

 

Andre bestande af fugle knyttet til landjorden eller ferskvand, herunder rødstrubet lom, islom, jagtfalk, vandrefalk og havørn vil næppe blive påvirket i væsentlig grad af projektet.

 

Fjeldørreden er meget almindeligt forekommende i Sydvestgrønland og findes overalt i regionen. Ved anlæg og drift af vandkraftanlæg vil afstrømningsforholdene ændres, hvorved levevilkårene for ørrederne vil ændres. Selvom en lokal bestand skulle blive påvirket eller endog udryddet ved anlæg og drift af et vandkraftanlæg, er det dog ingen trussel mod den samlede bestand, men lokalt kan en vigtig bestand for fiskeri blive påvirket. Det bør nærmere undersøges, i hvilket omfang lokale bestande af fjeldørred vil blive påvirket. Dette er formentlig især relevant for bestanden i Sarfartoq.

 

Kystzonen har en særlig betydning for kolonirugende fugle, især lomvie og ride, fiskearter som gyder ved kysten (lodde og stenbider) samt for den spættede sæl, som yngler og fælder på land. De er derfor udsat for en påvirkning som følge af projektet, særligt i forbindelse med den fase, hvor anlæggene skal konstrueres og der opereres fra kysten. Eventuelle gener kan modvirkes ved at planlægge anlæggene på en måde og i perioder, som ikke virker forstyrrende. Dog vil en sydlig placering af et smelteværk på Akia/Nordlandet kunne få en væsentlig negativ indflydelse på områdets funktion som raste- og fourageringsområde for havfugle og vadefugle pga. stigende aktiviteter i området ved anlæg af havnefaciliteter m.v., og hvis området gøres til genstand for byudvikling m.v.

 

Der foregår jagt efter rensdyr indenfor hele regionen, men mest i området nord for Nuup Kangerlua og omkring Kangerlussuaq. Kyst- og fjordnære områder og mange dalstrøg er vigtige. Nogle jagtområder ligger langt inde i landet. Udbygning af vandkraft i regionen kan få indflydelse på rensdyrjagten, da transmissionslinjer og vandkraftværker vil blive placeret i benyttede jagtområder. Det vil være under anlægsfasen at de største påvirkninger vil ses. Herudover vil etablering af infrastruktur som f.eks. vejanlæg kunne lette adgangen til indlandet og dermed øge forskellige aktiviteter i tidligere ubenyttede jagtområder. Vejanlæggenes langsigtede påvirkning vil afhænge af, hvilken regulering, der besluttes for deres brug.

 

Langt den største del af jagten efter moskusokse er koncentreret i området syd for Kangerlussuaq Lufthavn. Også i de fjordnære områder ved Kangerlussuaq bliver der nedlagt mange dyr. De primære jagtområder ligger imidlertid udenfor det område, som vil blive berørt af vandkraftprojektet.

 

Der drives indenfor regionen jagt på enkelte fuglearter, der er tilknyttet landjorden. Det drejer sig især om fjeldrype. Der foregår dog også jagt på andre arter som blisgås, canadagås, gråand og islom, men i mindre omfang. Der er kun begrænset kendskab til betydningen af forskellige jagtområder, men jagten er sandsynligvis spredt så vidt, at den næppe vil blive væsentlig påvirket af projektet.

 

Brugen af det åbne land omfatter ud over jagt og fiskeri også rekreative formål. Det drejer sig for eksempel om ture i det åbne land, ofte kombineret med overnatning i enten hytter, telte eller både. Samtidig foregår sådanne ture ofte i kombination med jagt og fiskeri samt anden udnyttelse af naturen som for eksempel bærplukning. Herudover forekommer i stigende grad egentlig organiseret turisme, dvs. arrangerede ture med betalende deltagere ofte til bestemte lokaliteter. Placeringerne af et smelteværk i nærheden af en af byerne, vil kunne få en væsentlig betydning for nogle af de bynære rekreative områder. En sådan placering kan få stor betydning for, hvordan sammenhængen mellem byen og den omgivende natur opleves. Landskabsoplevelsen, herunder stilheden og uberørtheden, tiltrækker mange turister og bruges til at markedsføre området. Transmissionslinjer og andre anlæg vil påvirke naturoplevelsen på en måde som de fleste vil opfatte som negativ. Nogle lokale turistaktører ser dog muligheder for at tiltrække flere turister i kraft af en forbedret infrastruktur i form af udbygget vejnet. Der foreligger dog ikke kvantitative eller kvalitative undersøgelser af brugen af de rekreative områder som baggrund for en vurdering af betydningen af områderne.

 

Hele rapporten i pdf-format (11,252 kB)