Damgaard, C., Nygaard, B. & Nielsen, K.E. 2008: Danske kystklitter – vegetation og jordbundskemi. Analyse af NOVANA-data 2004-2006. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 66 P. – Faglig rapport fra DMU nr. 658.
Sammenfatning
Efter tre års indsamling af data i NOVANA-overvågningsprogrammet er det nu muligt at give et bud på hvilke analyser og modeller, som vil kunne kvalificere vores viden om de forskellige naturtypers tilstand og forventede udvikling. De anvendte analysemetoder og prognostiske modeller forventes dog at blive udviklet betydeligt i de kommende år.
For at konkretisere vores fremstilling har vi valgt at fokusere på de kystnære klitter; hvor vi viser, at en floristisk klassifikationsmodel med rimelig sikkerhed kan adskille grå- og grønsværsklitter, klitheder og klitlavninger, når de fulde artslister med dækningsgrader er tilgængelige. Modsat har det ikke været muligt at adskille enebærklitter fra de øvrige klittyper, alene ud fra vegetationens sammensætning. Analyserne har endvidere vist, at det ikke er muligt at udpege arter, der i felten kan fungere som entydige indikatorer for alle klitnaturtyper, da disse har en relativt stor fælles artspulje. Feltnøgler til bestemmelse af kystklitternes habitattyper må derfor nødvendigvis være hybridnøgler, hvori geomorfologi og vegetationsstruktur indgår sammen med vegetationens sammensætning og hyppighedsfordeling af arter.
Analyser af sammenhængen mellem de forskellige klitnaturtypers vegetation og jordkemiske variable viste tydeligt, at der er en betydelig interaktion mellem de abiotiske og biotiske komponenter i klitnaturtyperne. Det viste sig endvidere, at det er nødvendigt at måle og analysere både biotiske, fx dækningsgrader af plantearter, og abiotiske faktorer, fx jordkemiske variable, hvis man vil forstå dynamikken i de undersøgte klitnaturtyper. NOVANA-overvågningsprogrammet må siges at afspejle denne virkelighed. Der er dog vigtige økologiske faktorer, som man kunne overveje at undersøge nærmere i NOVANA. Eksempelvis vil det være relevant at måle flere hydrologiske parametre i overvågningsprogram¬met. Det er nødvendigt at inkludere alle de mest betydende økologiske faktorer for at kunne lave troværdige prognostiske modeller af udviklingen i klitnaturtyperne.
Analyser til at vurdere de målte indikatorers udvikling over tid er skitseret samt eksemplificeret ved en foreløbig beregning af den observerede ændring i pH i de kystnære klitter.
Generelt har rapporten styrket det faglige grundlag for at fastsætte og/eller validere kriterier for gunstig bevaringstilstand af de forskellige naturtyper.
Hele rapporten i pdf-format (3.192 kB)
