Boertmann, D., Asmund, G., Glahder, C. & Tamsdorf, M. 2008. Faglig rapport nr. 652 fra DMU. 66 s.

 

Sammenfatning

Nuussuaqhalvøen i Vestgrønland er interessant både for mineral- og olieefterforskning. En olieboring blev gennemført i 1996 og et selskab leder efter nikkel i disse år. Inden der kommer flere aktiviteter i området har Råstofdirektoratet under Grønlands Hjemmestyre ønsket en strategisk miljøvurdering af de aktiviteter både eftersøgning og udnyttelse medfører.

 

Råstofaktiviteter medfører:

• operationer i terrænet (kørsel, helikopterflyvning, etc.)
• placering af infrastruktur (bygninger, veje, deponier, etc.)
• udledninger til vand og luft
• risiko for uheld (især oliespild)

 

Disse aktiviteter medfører en lang række mulige påvirkninger, hvoraf de vigtigste er:

 

Fælles for mineral- og olieaktiviteter:

• forstyrrelser af dyreliv
• visuelle påvirkninger af landskaber
• skader på vegetation og terræn
• spildevand
• udledninger fra boreoperationer
• udledninger til luften

 

Særligt for mineralaktiviteter:

• deponering af mineaffald som ”tailings” og gråbjerg med risiko for forurening
• risiko for støvforurening fra transport af knuste mineraler

 

Særligt for olieaktiviteter:

• seismiske undersøgelser
• dannelse af produktionsvand
• kronisk olieforurening
• risiko for akutte oliespild

 

Konfliktpotentialet mellem råstofaktiviteter og miljøet er stort på Nuussuaqhalvøen, fordi lavlandsområderne er meget begrænsede. De udgør smalle bræmmer langs kysten og nogle få brede dale, der går langt ind i indlandet. Det er primært her at dyr og sammenhængende vegetationen findes. Det er også her at det er lettest at komme til at arbejde med råstofefter­forskning, og ved aktiviteter i højlandet vil dalene fungere som adgangsveje ud til kysten.

 

Særligt værdifulde økologiske elementer (en oversættelse af det canadiske begreb Valued Ecological Components) i området omfatter:

• den lille isolerede bestand af rensdyr
• bestanden af grønlandsk blisgås
• fuglearterne: jagtfalk, islom, ederfugl, strømand, ride og havterne
• de vigtigste levesteder for disse arter
• ynglekolonierne af havfugle langs kysterne, særligt Naajaat ved Qeqertaq
• fjeldørred og deres opgangselve
• sjældne planter og deres voksesteder
• særligt frodige områder

 

Der er dog væsentlige mangler i den foreliggende biologiske viden; mangler der bør udbedres for at der kan foretages egentlige miljøvurderinger af specifikke aktiviteter.

 

En foreløbig miljøvurdering af råstofaktiviteter i området angiver at der er risiko for:

• effekter på bestandene af rensdyr og grønlandsk blisgås
• effekter på havfuglekolonierne
• store visuelle skader på landskaber – visse områder er allerede påvirket
• påvirkninger af bestande af sjældne planter
• kemisk forurening, særligt fra deponier af ”tailings” og gråbjerg
• olieforurening m.m. fra produktionsvand
• oliespild

 

Desuden forventes det, at der ved etablering af et stort oliefelt vil blive udledt store mængder af drivhusgasser, som bidrager til drivhuseffekten og som også kan give lokale og regionale påvirkninger f.eks. i form af arktisk dis.

 

Moderne tekniske løsninger (BAT = Best Available Technology, BEP = Best Environmental Practice) i kombination med regulering med udgangspunkt i udpegning af særligt følsomme områder og perioder, vil i mange tilfælde kunne begrænse miljøpåvirkningerne.

 

Fangst og fiskeri foregår generelt langs kysterne, og kun rensdyr jages i indlandet. De kystnære fiskeressourcer så som lodde og fjeldørred kan påvirkes af oliespild, der når herud via vandløb, og ørredbestandene kan påvirkes, hvis deres gyde og vinteropholdssteder i elvene afspærres. Rensdyrjagten kan blive påvirket, hvis bestanden reduceres som følge af aktiviteter. For eksempel kan jagten blive begrænset eller stoppet for at fremme vækst i en reduceret bestand.

 

Generelt vil forurening fra aktiviteter på land blive af lokalt og regionalt omfang. Selv et oliespild vil, hvis det ikke kommer ud i det marine miljø, blive begrænset i udbredelse. En undtagelse er luftforureningen, hvor især udstødningen fra maskineri kan blive af meget stort omfang afhængigt af aktiviteternes størrelse. Store marine oliefelter i Norge udleder dobbelt så meget CO2 som Grønlands samlede bidrag i dag.

 

Det foreslås at følgende undersøgelser bliver gennemført snarest:

• Grønlandsk blisgås: optælling fra fly af fældende fugle i hele området, inkl. den østlige del, som ikke er blevet undersøgt før
• Rensdyr: Kortlægning af kælveområder, andre vigtige områder og migrationsruter ved hjælp af satellitsporing
• Vegetation: Verifikation i felten af vegetationstyper identificeret med satellit
• Fauna og flora: Generel eftersøgning i kombination med ovenstående

 

Undersøgelser der bør gøres inden større aktiviteter indledes:

• Baggrundsundersøgelser af kemiske forhold
• Optælling og kortlægning af havfuglekolonier langs kysterne
• En mere præcis kortlægning af sjældne planters og dyrs forekomst
• Undersøgelse af dybde- og bundforhold, i tilfælde af at der påtænkes marin deponering af ”tailings”

 

Hele rapporten i pdf-format (7.490 kB)