Thomas Bregnballe og Jane I. Grooss m.fl.: Skarver og fisk i Ringkøbing og Nissum Fjorde. En undersøgelse af skarvers prædation og effekter af skarvregulering 2002-2007. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. - Faglig rapport fra DMU nr. 680. 125 s.

 

Sammenfatning

 

Samarbejdsprojektet og forvaltningsplanen

Skarver æder fisk, og væksten i den europæiske og ikke mindst i den danske skarvbestand har givet anledning til konflikter med kommercielle og rekreative fiskeriinteresser samt med bevarelse af enkelte sårbare bestande af fisk. I Ringkøbing og Nissum Fjorde oplevede fiskerne en nedgang i fangsterne i anden halvdel af 1990’erne, efter at skarvernes antal havde nået et maksimum i Ringkøbing Fjord. På grund af manglende viden om skarvernes påvirkning af fiskebestandene i de vestjyske fjorde samt i andre fjorde og åbne kystområder var det vanskeligt at bedømme, om skarvernes fouragering bidrog til reducerede fangster og dermed dårlig lønsomhed i fiskeriet. Denne mangel på viden om skarvers påvirkning af fiskebestande i kystnære områder var én af grundene til, at en række skarv- og fiskeundersøgelser blev gennemført som et samarbejdsprojekt i Ringkøbing og Nissum Fjorde i 2002-2007. Et andet formål med samarbejdsprojektet var at belyse, hvor velegnede forskellige forvaltningstiltag var til at nedbringe antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde. Endelig har samarbejdsprojektet resulteret i en undersøgelse af folks opfattelse af skarv/fisk problematikken.

 

En national forvaltningsplan for skarver i Danmark blev vedtaget i 2002. Dens overordnede målsætning var at sikre skarvens beskyttelse og overlevelse, samtidigt med at antal og udbredelse af skarver ikke forårsagede uacceptable gener for fiskebestandene og fiskeriet i de danske vandområder. Forvaltningsplanen gav mulighed for at regulere antallet af skarver ved at oliere æg i kolonierne og forsøgsmæssigt afprøve effekten af ”jagt” i de vestjyske fjorde. Fra 2002 til 2007 kom Ringkøbing og Nissum Fjorde til at virke som værkstedsområder, hvor der blev gjort en særlig indsats for at bringe antallet af skarver ned. Resultaterne og erfaringerne fra samarbejdsprojektet har været inddraget i arbejdet med at revidere forvaltningsplanen fra 2002. En ny revideret forvaltningsplan for skarver i Danmark forventes vedtaget inden udgangen af 2008.

 

Denne rapport beskriver hovedresultaterne fra samarbejdsprojektet. Mere detaljerede beskrivelser kan i nogle tilfælde findes i tekniske rapporter, hvoraf nogle fortsat er under udarbejdelse.

 

Samarbejdsprojektet har været organiseret af Skov- og Naturstyrelsen, Ringkjøbing Amt, Miljøcenter Ringkøbing, Danmarks Fiskeriundersøgelser (nu DTU Aqua), Danmarks Miljøundersøgelser v. Aarhus Universitet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

Konflikter

Skarven og de konflikter, der har været mellem skarver og fiskeri har gennem tiden givet anledning til mange diskussioner. Interviewundersøgelsen, der involverede 21 personer med forskellig relation til skarv/fisk konflikterne, peger dog på, at nogle af konflikterne i et vist omfang vil kunne afhjælpes gennem opbygning og formidling af viden samt en tydeliggørelse af, hvilke forventninger der ligger til dokumentation. Eksempelvis har mange fiskere kun i ringe grad været klar over, at deres erfaringsbaserede viden om skarvens påvirkning af deres fiskeri ikke opfyldte de behov, som myndighederne havde for dokumentation. Fiskerne oplevede i nogle sammenhænge at deres observationer blev regnet for partsindlæg, uden at fiskerne vidste hvorfor, og det skabte frustration. Derudover har fiskerne savnet viden om, hvad der blev gjort fra myndighedernes side, og hvad de selv kunne gøre. Mange har talt for en jagttid på skarven, uvidende om, at det ikke er en reel mulighed. Under de gennemførte interviews gav flere fiskere udtryk for, at de igangsatte reguleringstiltag såsom oliering af æg og beskydning var med til at dæmpe konflikten.

 

Udvekslingen af erfaringer ser ud til at kunne styrkes. Eksempelvis hav-de en bundgarnsfisker så positive erfaringer med at lade jægere skyde skarver, at dette instruments potentiale for at afværge skader i bundgarn måske er langt større end hidtil antaget. Erfaringen var imidlertid også, at en række forhold skulle være opfyldt for at opnå en synlig effekt, deriblandt oplæring i en særlig teknik og organisering af indsatsen, så den blev massiv.

 

Fiskeriet og fiskene

 

Fiskeriet

Erhvervsfiskeriet i Ringkøbing og Nissum Fjorde udøves af fiskere med erhvervsstatus, som også fisker på havet, samt af bierhvervsfiskere. Antallet af fiskere med erhvervsstatus, som kun fisker i Ringkøbing Fjord, er gået tilbage, fra 16 i 1992 til én i 2007. Det er især mængden af sild, skrubbe og helt, der har haft betydning for, hvor intensivt erhvervsfiskerne har fisket i fjordene. Erhvervsfiskerne har været hurtige til at øge fiskeriindsatsen inde i fjordene, når en fiskearts forekomst er øget i et år eller over en årrække. Dette var særlig tydeligt for fiskeriet på skrubbe i Ringkøbing Fjord i 1996-1997.

 

Fra før til efter midten af 1990’erne faldt erhvervsfiskeriets landinger af de fleste arter. I Ringkøbing Fjord faldt landingerne fra 1.000 tons fisk om året i 1980-1997 til 350 tons om året i 1998-2007. I Nissum Fjord faldt landingerne fra 200 tons i 1980-1994 til 12 tons om året i 1995-2007. I de senere år har der været en svag stigning i fangsterne af flere af de vigtig-ste fiskearter i både Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord.

 

Mange personer driver fritidsfiskeri i de to fjorde. Siden slutningen af 1990’erne har omkring 1.500 personer årligt betalt fritidsfiskerlicens i Ringkjøbing Amt, og formentlig har mindst 1.000 af disse fisket i enten Ringkøbing eller Nissum Fjord.

 

Fiskeriet i de to fjorde udøves hovedsageligt med bundgarn, kasteruser, nedgarn og flydegarn. Kun erhvervs- og bierhvervsfiskere har ret til at drive bundgarnsfiskeri. Fiskeri med skrubbegarn og heltgarn drives bå-de af erhvervsfiskere og fritidsfiskere. I Ringkøbing Fjord fanges især skrubbe, helt og sild, mens der i Nissum Fjord især fanges skrubbe, helt og aborre.

 

Fiskenes forekomst

For at følge udviklingen i forekomsten af bundlevende fisk i Ringkøbing Fjord blev der fisket med yngeltrawl på 30 stationer i maj og september i hvert af årene 2003-2006. For at opnå et bedre kendskab til ind- og ud-vandring af skrubbeyngel i fjorden blev der desuden fisket med yngel-trawl i somrene 2005 og 2006.

 

De arter, der dominerede fangsterne i yngeltrawlet, var skrubbeyngel, rødspætteyngel, sandkutling, hesterejer og strandkrabber. Rødspætte-ynglen blev hovedsagelig fanget i området inden for slusen ved Hvide Sande, mens de andre arter blev fanget i hele fjorden. Skrubbe-yngel fra samme år (0-gruppe) og året før (1-gruppe) indvandrede til fjorden i juni-juli måned. Der var stor år til år variation i antallet af småskrubber, der indvandrede. Der var en positiv sammenhæng mellem rekrutterin-gen af 0-gruppe skrubbeyngel fra Nordsøen og vandtemperaturen i juni-juli i fjorden, men ikke med saltholdigheden. De først indvandrede 0-gruppe skrubbeyngel søgte mod den nordøstlige del af fjorden. Over de fire undersøgte år varierede middeltætheden af 0-gruppe skrubber i sep-tember fra 3 til 49 individer pr. 1.000 m². Tætheden af 1-gruppe skrubber varierede mellem 1 og 7 individer i maj, og mellem 0,5 og 1 individ pr. 1.000 m² i efteråret.

 

Der var ikke nogen sammenhæng i de undersøgte år mellem mængden af 0-gruppe skrubber i fjorden og størrelsen af landingerne 2-3 år efter af samme årgang. Der var derimod en bedre sammenhæng mellem mæng-den af 1-gruppe skrubber i september/oktober og landingerne af samme årgange.

 

Rødspætteyngel faldt i tæthed fra 2003 til 2006

Tætheden var lavest om efteråret, hvilket givetvis skyldes udvandring til Nordsøen. Sandkutling forekom i nogenlunde uændret tæthed i årene 2003-2006. Om efteråret var der op til 25 gange flere end om foråret, hvilket skyldes, at der i ef-teråret var både yngel og voksne. Tætheden af hestereje var også højest om efteråret. Strandkrabbe forekom i stigende tæthed fra 2003 til 2005, men tætheden faldt i 2006.

 

For nogle fiskearter har leveforholdene inde i fjordene været altafgørende for udsvingene i deres forekomst, det gælder f.eks. skalle, aborre og sand-kutling. Forekomsten af helt i fjordene har været bestemt af omfanget af udsætninger af yngel kombineret med forholdene i fjordene. For andre ar-ter, f.eks. skrubbe, sild og ål, har forekomsten været bestemt af en kombi-nation af forholdene inde i fjordene og forholdene uden for fjordene, såsom udsving i gydebestandene, produktionen af juvenile fisk og omfanget af indtræk af juvenile fisk til fjordene. Undersøgelserne i dette projekt har vist, at især udsving i indtrækket af småskrubber afgør mængden af skrubber, der senere kan fanges af fiskere i fjordene.

 

Skarvernes antal

Skarvernes reder blev optalt i alle kolonierne hvert år, og i de fleste år blev rederne optalt flere gange i løbet af sæsonen. Efter ynglesæsonen blev skarverne optalt på dagrastepladserne og i nogle tilfælde på over-natningspladserne. I Nissum Fjord blev der årligt foretaget 4-17 optæl-linger og i Ringkøbing Fjord 5-12 optællinger fra august til november i 1998-2007.

 

Ynglende skarver

Skarver har ynglet i Ringkøbing Fjord stort set årligt siden 1987, på op til fire forskellige lokaliteter. I 2000 var antallet af ynglende skarver i Ringkøbing Fjord på sit højeste med ca. 3.000 reder. I de efterfølgende seks år halveredes antallet, delvis som følge af, at skarvernes æg blev olieret. I 2007 og 2008 steg antallet af reder imidlertid igen og nåede ca. 2.800 reder i 2008.

 

I Nissum Fjord har der ynglet skarver i flere perioder siden 1983, men kun på én af to lokaliteter. I begyndelsen af 1990’erne nåede antallet af reder op på knap 800 som det højeste. Denne koloni blev reguleret bort. I 2006-2008 dannedes en ny koloni et andet sted i fjorden, og denne har huset op til 150 reder.

 

De ynglende skarver er især ankommet i marts-april, og mange af de lokale ynglefugle har forladt fjordene allerede i løbet af juli, mens andre, deriblandt de nyudfløjne unger, er blevet til ind i august-september, og er derefter trukket til overvintringsområder i Europa og på Nordafrikas kyst.

 

Skarver på træk

Hen gennem sommeren og efteråret trækker skarver fra andre yngleområder til de to fjorde. I begge fjorde varierede antallet af skarver fra år til år samt tidspunktet for, hvornår antallet var højest. På dagrastepladserne i Nissum Fjord var der i gennemsnit for juli-september 700 skarver, mens der i oktober var 160 og i november 15. I Ringkøbing Fjord var mønsteret nogenlunde det samme med 2.300 skarver i juli-september, 1.200 i oktober og 200 i november. I Nissum Fjord faldt antallet af skarver hurtigere i løbet af september-november end i Ringkøbing Fjord.

 

Det var forventet, at antallet af skarver i sensommeren og efteråret ville gå tilbage fra og med 2002, fordi der i 2002 startede beskydning i jagtsæsonen i begge fjorde, og samme år begyndte oliering af skarvæg i Limfjorden, hvorfra en del af de trækkende skarver kom. I Nissum Fjord kunne der ikke spores nogen nedgang i antallet af skarver i årene fra 2002 og frem. I Ringkøbing Fjord var der nedgang i antallet fra 2001 til 2006 i juli-august, men samlet for perioden juli-oktober kunne der ikke spores nogen nedgang over årene.

 

Nedbringelse af skarvernes antal

 

Oliering af skarvernes æg

Siden 2002 har oliering af skarvæg været særligt omfattende i de vestjyske fjorde og i den vestligste del af Limfjorden. Det har givet mulighed for at belyse, hvorvidt man ved intensiv oliering kan nedbringe antallet af ynglende skarver i et lokalområde, og om antallet af skarver, der gæster området efter ynglesæsonen, kan reduceres ved at oliere æg i nogle af de gæstende skarvers yngleområder.

 

Fra 2002 til 2008 olierede Skov- og Naturstyrelsen årligt æg i 1.300-2.500 reder i Ringkøbing og Nissum Fjorde, svarende til 86 % af alle rederne. I den vestligste del af Limfjorden blev der i 2002-2008 olieret æg i 600-1.800 reder om året, svarende til 57 % af alle rederne.

 

Olieringen af æg førte til et fald i skarvernes fødebehov, fordi der ikke skulle fodres unger, og færre unge skarver opholdt sig i lokalområdet efter ynglesæsonen. Samlet betød dette, at skarvernes konsum af fisk faldt med 20 %. Måske var det olieringen af æg, der førte til, at skarverne i stigende grad omfordelte sig og forsøgte at danne nye kolonier i Ringkøbing og Nissum Fjorde.

 

Det var tilsyneladende først og fremmest olieringen af æg, der fik yngleantallet i Ringkøbing Fjord til at gå tilbage i 2005 og 2006, dvs. i det femte og sjette år efter at olieringen af æg var påbegyndt. Tilbagegangen var mere omfattende end forventet, og det skyldes måske, at erfarne ynglefugle i stigende grad begyndte at udvandre fra fjorden. Imod forventet gik yngleantallet frem i 2007 og 2008 og nåede op over antallet af reder, i 2003, hvor den intensive oliering begyndte. En gennemgang af de ringmærkede skarver i kolonierne viste, at der i 2007-2008 var indvandret unge og ældre skarver fra yngleområder i Limfjorden, Kattegat, det syd-østlige Danmark og Sverige.

 

I den største koloni i den vestligste del af Limfjorden begyndte yngleantallet at gå tilbage i det femte år med oliering. I det sjette år var antallet af reder halveret i forhold til det år, hvor olieringen begyndte. En så mar-kant tilbagegang må delvis skyldes, at en del af skarverne undlod at yngle eller udvandrede.

 

Imod forventning førte olieringen af æg i Limfjorden ikke til, at færre skarver holdt til i Ringkøbing og Nissum Fjorde. Det kan skyldes, at antallet af gæstende skarver i de to fjorde først og fremmest var bestemt af de aktuelle fødeforhold i fjordene og kun i mindre grad af, hvor mange skarver der kom på vingerne i yngleområderne. Mulighederne for fremover at øge omfanget af oliering i de kolonier, hvorfra de trækkende skarver kommer, begrænses af, at en betydelig andel af skarverne kom-mer fra kolonier, hvor æggene ikke kan olieres, f.eks. fordi skarverne yngler i træer.

 

Forsøgsmæssig jagt

I den danske forvaltningsplan for skarver, som trådte i kraft i 2002, indgik, at Skov- og Naturstyrelsen forsøgsvis gerne ville afprøve, hvorvidt beskydning i jagttiden kunne bruges som et redskab til at nedbringe an-tallet af skarver inden for et afgrænset område. Under forsøget kunne jægere i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord i jagtsæsonerne 2002/03-2004/05 få dispensation til at nedlægge skarver. Med hjælp fra jægerne blev beskydningen og effekterne på skarvernes antal i de to fjorde fulgt.

 

Over de tre jagtsæsoner 2002/03-2004/05 nedlagde jægere i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord i alt ca. 1.100 skarver, svarende til 3-7 % af de skarver, der i kortere eller længere tid opholdt sig i fjordene i de tre jagt-sæsoner.

 

I det år, hvor beskydningen i Nissum Fjord var intensiv og skete tæt på fuglenes dagrasteplads og overnatningsplads, trak ¾ af skarverne bort umiddelbart efter jagtstart. I Ringkøbing Fjord blev der derimod kun skudt efter skarver spredt over et stort fødesøgningsområde, og her var der ingen målelig effekt på det samlede antal skarver.

 

Et stort antal skarvunger blev ringmærket i danske skarvkolonier, og genfundene af disse viste, at skarverne, som opholdt sig i Ringkøbing og Nissum Fjorde i jagtsæsonen, især kom fra kolonier i Limfjorden, og derudover især fra Norge, det nordøstlige Jylland og den sydvestligste del af Kattegat. Kun få af de lokale ynglefugle og ungfugle blev nedlagt i jagtsæsonen, tilsyneladende fordi de fleste af dem havde forladt fjorden før jagtstart, den 1. september. I og med at skarverne kom fra så stort et geografisk område, havde ”jagten” kun en ubetydelig effekt på antallet af nye skarver, der årligt ankom på træk.

 

Skarvernes fødevalg

Ud fra fund af øresten fra fisk i skarvernes gylp blev Ringkøbing Fjord-skarvernes fødevalg belyst for april-september i 2003-2005. Fra hvert af årene blev i alt henholdsvis 300, 150 og 360 gylp undersøgt, fordelt med 60 gylp indsamlet på 2-10 forskellige dage i hver måned. I 2004 blev der dog kun undersøgt 30 gylp fra én dag i hver af månederne maj, juni og september.

 

Skarverne, der ynglede eller holdt til i Ringkøbing Fjord, fortærede omkring 30 forskellige fiskearter. Nogle af fiskene tog skarverne i søer og åer, andre i fjorden og atter andre i Vesterhavet. Skarverne var i vid ud-strækning opportunistiske i deres fødevalg, og de tog øjensynligt først og fremmest de fisk, der havde en passende størrelse og var let tilgængelige. Hertil kom dog, at en del skarver (i det mindste i perioder) søgte selektivt efter især skrubbe, og at nogle skarver i en kort periode om for-året opsøgte steder, hvor de kunne fange lakse- og ørredsmolt.

 

I hver af sæsonerne 2003-2005 bidrog 5-8 fiskearter med mindst 5 % af skarvernes samlede fødeindtag. Set over hele sæsonen var de vigtigste arter skrubbe og ising, der hver bidrog med ca. 20 % af fødens vægt. De øvrige betydningsfulde arter var sandkutling, aborre, tunge, skalle og rødspætte.

 

Fra måned til måned og år til år kunne der være stor variation i de enkelte arters vigtighed for skarverne. Opgjort efter vægt var ising den absolut vigtigste fiskeart for skarverne i april, maj og juni 2003 og 2004, mens det i 2005 var skalle. De øvrige vigtige arter for april-juni var sandkut-ling, tunge, aborre og i et enkelt år skrubbe. I juli-september var det oftest skrubbe, der bidrog mest til at dække skarvernes fødebehov. Sand-kutling udgjorde, trods dens beskedne størrelse i enkelte måneder 25-36 % af skarvernes føde,.

 

En sammenligning af føden i 1993-1994 med føden i 2003-2005 viste, at betydningen af skrubbe, ålekvabbe og ål var faldet. Betydningen af sandkutling, ising, tunge, aborre og hundestejle var derimod steget. For april-august var den vægtmæssige betydning af skrubbe gået tilbage med 72 %, bl.a. fordi gennemsnitsvægten af ædte skrubber faldt med omkring 80 %. Sandkutling udgjorde <0,1 % af fødens vægt i april-august i 1993-1994 mod 9 % i 2003-2005. Den højere forekomst af en række fiskearter i føden i 2003-2005 i forhold til 1993-1994 afspejler givetvis, at skarverne, som følge af lavere tæthed af skrubber i den foretrukne størrelse, måtte dække fødebehovet ved at fouragere på et større spektrum af fiskearter. De højere isingeforekomster i skarvernes føde i 2003 og 2005 i forhold til 1993-1994 tyder også på, at skarverne i højere grad end i 1993-1994 måtte fouragere i Vesterhavet i yngletiden, måske som følge af fødeknaphed inde i fjorden.

 

Skarvernes påvirkning af fiskebestandene i Ringkøbing Fjord

For de fleste fiskearter var det muligt at estimere, hvor mange individer skarverne åd. Men det viste sig langt vanskeligere at få opgjort, hvor stor en andel de fortærede fisk udgjorde af alle de fisk af en art, som var til stede i fjorden. For lakseungfisk (laksesmolt) og småskrubber blev det undersøgt, om mærkning var en god metode til at opgøre skarvernes betydning. Mærkning bestod i at fange nogle af fiskene, mærke dem, sætte dem ud igen, og så via indsamling og analyse af skarvernes gylp af ufor-døjelige føderester opgøre, hvilken andel af de mærkede fisk skarverne havde fortæret. En anden metode afprøvet på skrubber var at estimere, hvor mange fisk der var til stede, og sammenholde dette med, hvor mange skrubber skarverne efterfølgende fortærede ud fra viden om skarvernes fødevalg.

 

Laks og helt

I marts 2003 og 2004 blev 63.000 1-års laks mærket og sat ud i Skjern Å og dens tilløb. Alle laks var afkom af vilde Skjernå-laks. De blev alle mærket med 1,1 mm lange CW-mærker, der ved brug af en maskine blev injiceret i fiskens muskulatur. Fra slutningen af april til slutningen af august 2003 blev der på 27 indsamlingsdage indsamlet knap 6.000 gylp fra skarver, der ynglede eller holdt til på Havrvig Polder. Fra slutningen af marts til midten af juni 2004 blev der på 14 indsamlingsdage indsamlet 2.000 gylp.

 

Ud fra fund af 39 og 3 CW-mærker i de skarvgylp, som indsamledes i henholdsvis 2003 og 2004, blev det estimeret, at skarverne havde fortæret omkring 5.700 laksesmolt i 2003 og 2.100 i 2004. Disse estimater var ret usikre, hvilket illustreres af de beregnede nedre og øvre værdier for estimaterne, som i 2003 var henholdsvis 3.800 og 11.000.

 

De efterfølgende opgørelser over, hvor stor en andel skarvernes fortæ-ring af smolt udgjorde af det samlede antal ungfisk, som vandrede ud, var forbundet med endnu større usikkerhed. Det skyldes især, at der skulle gøres antagelser om andelen af fisk, der udvandrede, og om fiske-nes “vandløbsdødelighed”. Det blev estimeret, at skarvernes fortæring i 2003 sandsynligvis svarede til 26-59 % af de udvandrende 1-års smolt.

 

I tidligere undersøgelser i Skjern Å og Ringkøbing Fjord blev det ved brug af radiotelemetri fundet, at 39 % og 45 % blev præderet af ynglende skarver og muligvis sølvmåger. I et studium baseret på akustisk mærkning i 2005 omkom 58 % af de mærkede laksesmolt, inden de nåede slu-sen i Hvide Sande, og formodningen var, at mange var blevet taget af skarver. Samlet set viser undersøgelserne baseret på CW-mærkning og telemtri-mærkning, at Ringkøbing Fjord skarverne kan tage en meget stor andel af Skjern Åens udvandrende laksesmolt. Dermed er skarverne med til at gøre det vanskeligere at nå Laksehandlingsplanens målsæt-ning om en selvreproducerende laksebestand i Skjern Å.

 

Studier fra andre vandløb og fjorde i Danmark og udlandet bekræfter, at skarvers prædation på lakse- og ørredsmolt kan være omfattende, men at det ikke nødvendigvis er tilfældet. I Ringkøbing og Nissum Fjorde er risikoen for prædation fra skarver måske højere end andre steder, fordi lakseungfiskene her skal ud igennem en næsten lukket fjord og ud igen-nem en sluse for at nå havet.

 

De seneste års forvaltningstiltag i Skjern Å og Ringkøbing Fjord vurderes at have medvirket til at nedbringe skarvernes prædation på lakse- og ør-redsmolt. Det er imidlertid ikke sandsynligt at antallet af skarver, der periodisk forsøger at ernære sig ved prædation på smolt, vil aftage i samme takt som antallet af skarver i fjorden vil aftage, f.eks. som følge af fortsat oliering af skarvernes æg. Bortskræmning af skarver på kritiske tidspunkter af smoltvandringen i Skjern Å, ud for Skjern Å deltaet og inden for Hvide Sande slusen vil formentlig være den hurtigste måde til at nedbringe skarvernes prædation på laksesmolt.

 

Forekomsten af helt og fiskeriet på helt i de to fjorde var ret upåvirket af skarverne, idet skarverne kun i begrænset omfang fortærede helt.

 

Skrubbe

I 2002 blev ca. 2.200 skrubber, der var mærket med store, let synlige mærker, sat ud i tre områder op til 3,5 km fra skarvkolonierne på Havrvig Polder. I de efterfølgende to uger blev der indsamlet ca. 900 gylp, og i disse blev der fundet i alt 60 mærker. I 2004 blev ca. 3.900 skrubber, der var mærket med 1 mm lange CW-mærker, sat ud i den nordlige ende af Ringkøbing Fjord, hvor de var blevet fanget. I de efterfølgende ni uger blev der indsamlet ca. 2.100 gylp, og i disse blev der genfundet i alt 15 mærker.

 

Skarvernes prædation på skrubber blev overestimeret ved de anvendte metoder. Ud fra fundene af mærker og en række antagelser blev det så-ledes for begge år beregnet, at skarverne havde fortæret flere skrubber, end der var blevet mærket og sat ud. I det første år, hvor der var blevet brugt store mærker, blev nogle af de mærkede småskrubber med sikker-hed ikke fortæret af skarverne, idet de blev fanget af bundgarnsfiskere. Det var ikke muligt at skabe klarhed over, i hvilken grad prædationens omfang blev overestimeret. En række forhold tyder dog på, at skarver-nes prædation af de mærkede skrubber var omfattende i begge år. I 2004 blev dette understøttet af, a) at antallet af mærker i gylpene faldt gennem 1.-4. uge, efter at skrubberne var blevet sat ud, og b) at der ikke blev fun-det mærker i 5.-9. uge efter udsætningen. En af de sandsynlige forklarin-ger på, at prædationens omfang blev overestimeret i 2004 er, at der i blot to gylp blev fundet 7 af samtlige 15 fundne mærker, og dette påvirkede beregningen.

 

Opmåling af ca. 1.600 øresten fra skrubber viste, at skarverne fortærede 0- og 1-gruppe skrubber, dvs. skrubber klækket samme år samt skrubber klækket året før. Skarverne tog ikke skrubber, der var større end 20 cm. I enkelte måneder tog hver skarv i gennemsnit op til 8 skrubber om dagen tilhørende 0-gruppen, og op til 8 skrubber tilhørende 1-gruppen. Det primære problem med at estimere effekten af skarvernes prædation på skrubber ud fra opgørelser over sammensætningen af skarvernes føde samt skrubbernes og skarvernes antal var, at antallet af småskrubber inde i fjorden kunne ændre sig, fordi ikke blot 0-gruppe skrubber men og-så 1-gruppe skrubber i nogle år vandrede ind i fjorden imellem de enkelte fiskeritogter. Efter udeladelse af perioder, hvor indvandring tilsyneladende havde fundet sted, kunne skarvprædationens andel af dødeligheden opgøres for fire perioder, og prædationens andel varierede mellem 4 og 36 %. Der var indikationer på, at skarvprædationens andel af dødeligheden aftog jo flere skrubber, der var i fjorden.

 

Det ser ikke ud til, at det er skarvernes fangst af skrubber, der i de fleste år har størst betydning for, hvor mange skrubber der landes. Det er der-imod variationen i indvandringen af småskrubber, der ser ud til at være den faktor, der har størst betydning for landingerne fra fjorden. Skarvens effekt på skrubbefiskeriet kan være stor årene efter, der har været få skrubber i fjorden.

 

De vigtigste konklusioner

 

De vigtigste konklusioner af projektet er:

 

• Interview af personer involveret i skarv/fisk konflikten, tyder på, at nogle af konflikterne vil kunne afhjælpes gennem en bedre opbygning og formidling af viden. Der peges også på, at det vil være nyttigt, hvis myndighederne mere tydeligt beskriver, hvilken form for dokumentation der skal til af skarvernes negative effekt på fiskeriet og fiskebestandene, førend der gives mulighed for eller igangsættes yderligere tiltag mhp. at nedbringe antallet af skarver.

 

• Størrelsen af fiskeriets fangster af skrubber i Ringkøbing Fjord kunne forudsiges ud fra forekomsten af 1-gruppe skrubber 1-2 år tidligere. Bestanden af skrubber i fjorden er afhængig af, hvor mange skrubbe-larver der klækkes, hvor godt larverne overlever i havet, hvor mange små nye skrubber der vandrer ind i fjorden og af livsbetingelserne i fjorden. Ikke kun helt små, men også større skrubber svømmer ind i fjorden fra Vesterhavet. Indvandringen af større fisk er med til at mindske den effekt, skarverne har på antallet af skrubber, der bliver tilgængelige for fiskeriet.

 

• Udviklingen i antallet af ynglende skarver i begge fjorde har været påvirket af de forvaltende tiltag i kolonierne, især oliering af æg. Oliering er en god metode til at nedbringe skarvernes ungeproduktion og dermed skarvernes fødebehov og antal på kort og på længere sigt. Men udviklingen i antallet af ynglende skarver over årene påvirkes også af ind- og udvandring, og denne kan variere afhængigt af bl.a. fødeforholdene i lokalområdet og levebetingelserne i andre yngleom-råder.

 

• Antallet af skarver, der optrådte i Ringkøbing og Nissum Fjorde hen gennem sensommeren og efteråret, gik ikke måleligt tilbage trods oliering af æg og beskydning. Det skyldes bl.a., at de trækkende skarver kom fra et stort geografisk område, hvilket betød, at beskydningen ikke fik effekt på antallet af nye skarver, der årligt ankom på træk. Antallet af skarver i efteråret kunne dog reduceres ved at skræmme skarverne bort vha. beskydning. For at nå denne effekt skulle skyd-ningen være intensiv og foregå nær skarvernes raste- og overnatningspladser, hvilket kun var muligt i Nissum Fjord.

 

• Skrubbe og ising var vægtmæssigt de vigtigste fiskearter for skarverne i Ringkøbing Fjord. Skarverne havde vanskeligere ved at dække deres fødebehov i 2003-2005 end ti år tidligere, primært fordi skrubber i den foretrukne størrelse ikke længere forekom talrigt. Det betød, at skarverne i højere grad måtte fouragere på små sandkutlinger og hente en større andel af føden i Vesterhavet.

 

• Projekterne har bekræftet, at det er uhyre vanskeligt at opnå sikre estimater for effekter af skarvers prædation på fiskebestande. Skarverne udøvede en hård prædation på lakseungfiskene, og det er en medvirkende årsag til, at det i disse år er vanskeligt at indfri Laksehandlingsplanens målsætning om en selvreproducerende laksebestand i Skjern Å. På grund af de geografiske forhold er de udvandrende ungfisk særligt udsatte for prædation fra skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde. Bortskræmning af skarver på kritiske tidspunkter af ungfiskenes vandring fra Skjern Å til Vesterhavet er formentlig den hurtigste metode til at reducere skarvernes påvirkning af de vandrende ungfisk af laks og ørred.

 

• Forekomsten af helt og fiskeriet på helt i de to fjorde har ikke været påvirket af skarverne.

 

• Når der i foråret optræder 1-gruppe skrubber i høj koncentration i et begrænset område af fjorden, kan skarverne lokalt udøve et højt prædationstryk. Fra juni-juli, når årsynglen samt flere 1-gruppe skrubber er indvandret til fjorden, og der derfor er mange flere skrubber at fange af, tager skarverne en mindre del af det samlede antal småskrubber end i april, hvor der endnu ikke er indvandret ny yngel til fjorden fra Vesterhavet.

 

• Antallet af skrubber, der bliver tilgængelige for fiskeriet i fjordene, varierer først og fremmest afhængigt af, hvor omfattende indtrækket af småskrubber har været i de forudgående sæsoner. I år, hvor indtrækket har været beskedent, bliver fiskernes muligheder for at fange skrubber i de efterfølgende år yderligere forringet af skarvernes prædation på småskrubber.

 

Rapporten i pdf-format (12,201 kB)