Ved at benytte belægninger med titaniumdioxid på for eksempel veje eller pladser kan man opnå en såkaldt fotokatalytisk effekt, hvor man kan omdanne giftige kvælstofoxider i luften til nitratpartikler. Nyt litteraturstudie kan dog ikke finde nævneværdige effekter for luftkvaliteten.

Lavere forurening kan nu beregnes ved Molslinjens gamle anlæg tæt ved beboelse. Men forureningen flytter med til den nye placering.

Ny status over udviklingen af sundhedsskadelige stoffer i luften viser, at luften i Danmark bliver mindre og mindre forurenet.

Blå biomasse er i en ny rapport betegnelsen for ressourcer i havet, som vi kan udnytte meget mere bæredygtigt både på spisebordet og som led i miljøbevarelse. Men grøn omstilling til blå biomasse som for eksempel tangdyrkning og muslingeopdræt kalder også på vilje og evne til at løse udfordringer, hvis det skal lykkes, ifølge rapporten.

”Luften på din vej” - et digitalt Danmarkskort over luftkvaliteten – er nu opdateret. Samtidig udkommer Copenhagen Air View Data, som er kort over luftmålinger på vejbanen i Københavns Kommune, Tårnby Kommune og Frederiksberg Kommune.

Forkerte og ikke godkendte analysemetoder hos analyselaboratoriet EUROFINS får nu konsekvenser for de danske tal for kvælstofudledning i perioden 2009-2014. Korrektionen for den endelige total kvælstofkoncentration viser en stigning årligt på i gennemsnit ca. 6 % for almindelige vandløbsstationer og ca. 20 % for søafløbsstationer.

Kirkeuglen (Athene noctua) er ved at uddø som dansk ynglefugl på grund af dårligt fødegrundlag i yngletiden. Ny rapport fra DCE konkluderer, at kirkeuglerne først og fremmest mangler smågnavere, især markmus, for at kunne opfostre flere unger.

Dansk miljøforskning er med til at danne grundlag for en, grøn, langsigtet energipolitik i det sydøstasisatiske land, hvor luftforureningen koster samfundet hundredevis af milliarder årligt.

Ny videnskabelig rapport ser for første gang på sammenhængen mellem for tidlige dødsfald og lokalt skabte kulstofpartikler i luften i Københavns Kommune.

Forskere har undersøgt, hvordan akustiske chokbølger til opmåling af havbunden vil påvirke havpattedyrene i de områder i Østersøen og Nordsøen, der er udpeget til at huse de kommende energiøer.

”Miljørisikoanalyse - Fremsyn, klarsyn og oplyst miljøbeslutning” er titlen på en ny bog fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, som handler om, hvordan man anvender risikoanalyse i praksis på miljøområdet.

Kan man drive jagt på for eksempel grævlinger, bævere eller bramgæs – hvordan ser bestandene ud, og hvad siger forskellige rødlister og lovgivningen i øvrigt om muligheden for jagt på dem? Den hidtil mest omfattende kortlægning af tilstanden for fugle og pattedyr med og uden jagttid er netop udgivet.

Seneste status for den danske ulvebestand viser, at der stadig lever en halv snes ulve i Danmark. I 4. kvartal er 40 ekskrementprøver, som formodes at stamme fra danske ulve, blevet analyseret til arts- og haplotypeniveau ud fra mtDNA-markører. Disse analyser viste, at 36 prøver indeholdt DNA fra ulv.

Fund af døde oddere og DNA-spor i 2019-2020 giver forskere grund til at antage, at bestanden af oddere i det østlige Danmark er i vækst. Nyt forskningsprojekt skal finde ud af, hvor de kommer fra, da man egentlig troede, at de østdanske oddere var udryddet i 1980’erne på nær en lille bestand i Nordvestsjælland.

Vilde bier, sommerfugle og svirrefluer er i tilbagegang. Nu har forskere kortlagt en række virkemidler, som kan hjælpe insekterne. En ny rapport giver den hidtil mest detaljerede gennemgang af insekternes behov og muligheder – og hvilke virkemidler, der virker.

Markant lavere luftkoncentrationer af kvælstofdioxid og fine partikler under nedlukningen af Danmark, viser en analyse af måledata for det meste af 2020.

En såkaldt kryptisk høj dødelighed blandt danske ulve har fået myndighederne til at efterspørge forskningsbaserede erfaringer med – og mulige løsninger på – ulovlig efterstræbelse af ulv. Nyt notat giver svar på spørgsmål om fænomenet.

En række nye rapporter fra naturovervågningsprogrammet NOVANA giver et billede af natur- og miljøtilstanden i Danmark for 2019.

Alt fra svampe og insekter til planter og rovfugle kan blive påvirket i en positiv retning, hvis flere heste, elge, vildsvin eller krondyr fik lov til at leve vildt.

Store flokke af bramgæs kan nogle steder lave omfattende skader på markernes afgrøder. Velplejede strandenge og ferske enge kan lokke det stigende antal gæs væk fra markerne, viser undersøgelser i Guldborgsund Kommune.

Nye målinger og beregninger viser, at grænseværdierne for luftkvalitet blev overholdt i 2019.

Èt krydstogtskib udleder partikler til luften svarende til over 5.000 biler, viser ny kortlægning af skibes bidrag til luftforurening omkring danske havne.

Udkast til NOVANA-rapporterne for 2019 blev onsdag den 16. december fremlagt for en række interessenter, og de foreløbige rapporter bliver oversendt til Miljøstyrelsen. Nu venter en kommenteringsperiode før de endelige rapporter bliver offentliggjort i slutningen af januar 2021.

Detaljerede opgørelser over kilderne til luftforurening og beregninger af, hvordan forskellige tiltag vil forbedre luftkvaliteten er udarbejdet for Odense Kommune.

En gennemgang af den videnskabelige litteratur viser, at der kan være en række helbredseffekter og lugtgener forbundet med emissioner fra større husdyrhold, men at der mangler konkrete studier af årsagssammenhængen mellem for eksempel ammoniakudledning og lungesygdomme. Det viser en ny rapport fra Aarhus Universitet.