Et nyt, opdateret datagrundlag skal give en mere præcis vurdering af landbrugets udledninger af drivhusgasser og ammoniak – både i de samlede nationale opgørelser og helt ned til den enkelte bedrift.

Det fremgår af en ny rapport fra Aarhus Universitet, som samler resultaterne fra projektet FODA – Forbedret grundlag for opgørelser af landbrugets emissioner. Projektet har blandt andet ført til opdaterede beregningsmodeller og udvikling af en prototype på en ny, offentlig database, der kan øge gennemsigtigheden og anvendelsen af datagrundlaget bag Danmarks klimaregnskaber.

Rapporten er udarbejdet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi i samarbejde med DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug og med støtte fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Nyt datagrundlag på både bedrifts- og landsplan
Et centralt formål i FODA-projektet har været at skabe et mere detaljeret og praksisnært grundlag for beregning af emissioner fra landbruget.

Det gælder både på bedriftsniveau, hvor der i stigende grad arbejdes med klimaregnskaber, og på nationalt niveau, hvor tallene bruges i klimamål og fremskrivninger. Blandt andet er beregningsmodellen for metan (CH₄) fra husdyrgødning opdateret, så den nu kan beregne udledninger på staldtypeniveau og skelner mellem udledningerne fra hhv. stalden og lageret.

Det betyder, at metanudledningerne for tidligere år nu vurderes at være op til 26 % højere end hidtil antaget. Også aktivitetsdata for forskellige reduktionsteknologier – som gyllekøling, forsuring og hyppig udslusning – er blevet opdateret og integreret i opgørelserne. Samlet giver det et mere præcist billede af de faktiske udledninger, og dermed et bedre grundlag for regulering og klimaindsats.

Offentlig database giver ny indsigt
Et af projektets resultater er udviklingen af prototypen på en offentlig database med emissionsdata (Se databasen her).

Databasen giver adgang til resultater, og noget af det beregningsgrundlag og data, der anvendes i de nationale opgørelser. Dette gør det muligt at trække oplysninger om emissioner fra blandt andet forskellige dyregrupper og staldtyper, og emissioner over tid.

Målet er at skabe større transparens og give både forskere, myndigheder og politikere bedre redskaber til at analysere og følge udviklingen i landbrugets udledninger. Databasen er opbygget, så den løbende kan udvides, for eksempel med flere af de bagvedliggende aktivitetsdata.

Behov for tæt samarbejde omkring forskningsresultater og data
I forbindelse med projektet blev der afholdt en workshop med deltagelse af både myndigheder, forskningsmiljøer og repræsentanter fra erhvervet.

Her blev der sat fokus på behovet for klare dokumentationskrav og en fælles forståelse af, hvordan emissionsdata kan anvendes på tværs af formål – fra forskning og nationale klimaregnskaber til afgiftsmodeller og erhvervets egne bæredygtighedsmål. Projektet har sideløbende samlet en anvendelig oversigt over de aktivitetsdata, der aktuelt indsamles fra hhv. myndigheder og erhvervet selv.

Workshoppen viste, at der er stor interesse for at bruge data fra klimaregnskaber og forskningsprojekter mere aktivt i de nationale og bedriftsnære opgørelser, men også at det kræver tættere samarbejde og tydelige retningslinjer. Projektdeltagerne har i den forbindelse bidraget til det faglige grundlag for de nye nationale dokumentationsvejledninger, som er udgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i 2024.

Rapporten fremhæver samtidig et fortsat behov for forskning og systematisk dataindsamling – særligt inden for områder som aktivitetsdata omkring foderforbrug, gødningshåndtering, staldforhold, gødskning af mineraljordene og udledninger fra organiske jorder.

Læs rapporten ”Forbedret grundlag for opgørelser af landbrugets emissioner på bedrifts- og nationalt niveau” her. For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE ved specialkonsulent, Mette Hjort Mikkelsen, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet på mhm@envs.au.dk eller tlf. +45 87 15 85 79.