Mange nye naturprojekter har i højere grad en målsætning om at understøtte en vildere natur frem for at genoprette bestemte historiske økosystemer og artsammensætninger.

Samtidig er der i højere grad, især internationalt, fokus på en arealbaseret naturbeskyttelse. Det stiller nye krav til overvågningsmetoderne, som nu skal bevæge sig fra alene at overvåge arter og strukturer til også at dokumentere udfoldelsen af de naturlige processer i økosystemerne.

En rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi kommer med en ny vejledning, som giver aktører som virksomheder, myndigheder og lodsejere et værktøj til at dokumentere og overvåge naturgenopretningsprojekter.

Dansk Naturindikator (DNI) er udviklet på Aarhus Universitet og er et værktøj til overvågning af forskellige indikatorer for naturens udfoldelse og beskyttelse i Danmark. DNI spiller en central rolle i vejledningen, der introducerer en systematisk metode, der understøtter biodiversitetsmål og muliggør standardiseret dataindsamling til brug i nationale og internationale sammenhænge.

DNI vurderer effektiviteten af naturbeskyttelse ud fra tre parametre: Biodiversitetens tilstand, de naturlige processer og den juridiske beskyttelse. Projekter, der eksempelvis genopretter hydrologi (vandets naturlige kredsløb) eller sikrer områder som levesteder for truede arter, kan nu vurderes og sammenlignes mere præcist.

Tre faser til bedre dokumentation og overvågning
Netop målbarheden af forholdene er central, hvis det skal være muligt at nå målsætninger som EU’s biodiversitetsstrategi. Samtidig er der også fra private virksomheder efterspørgsel efter klare indikatorer til brug i deres bæredygtighedsrapportering. Vejledningen i rapporten imødekommer disse krav ved at fokusere på dokumentation af tilstand, naturlige processer og beskyttelse i projektområder.

Metoden, der beskrives i rapporten, består af tre faser: Først indhenter man kortdata og besigtiger området for at etablere den nuværende tilstand og et referencepunkt. Derefter fastlægger man prøvefelter, som repræsenterer variationen i biodiversitet og økologiske gradienter i området. Herefter udfører man systematisk dataindsamling med fokus på registrering af udviklingen i tilstand, naturlige processer og beskyttelsesgrad.

Behov for udvikling af overvågningsmetoderne
En vigtig nyskabelse i vejledningen er muligheden for at dokumentere naturlige processer som græsning – hvor græssende dyr vedligeholder eller genoprette naturlige økosystemer – og dokumentation af hydrologi. Disse dynamikker bliver stadig vigtigere i naturgenopretning, hvor målet ofte er at skabe "vildere natur" snarere end at genskabe historiske økosystemer.

Metoden er designet til at være kompatibel med DNI 2.0, et igangværende forskningsprojekt, der videreudvikler mange af overvågningsmetoderne. En stor del af DNI 2.0 er en brugervenlig scenarieberegner, hvor projektejere og lignende, kan indtaste tænkte eller eksisterende forvaltningsscenarier og udregne biodiversitetsværdien heraf.  

Vejledningen fra DCE et vigtigt skridt for at skabe forbedrede standarder for dataindsamling og dokumentation af naturprojekter. Den giver et bedre indblik i, hvor effektivt forskellige tiltag bidrager til naturgenopretning. Samtidig tilbyder den et fundament for bæredygtighedsrapportering og fremtidig forskning for at sikre et bedre grundlag for fremtidens naturforvaltning.

Læs rapporten ”Overvågning af tilstand og indsatser i naturgenopretningsprojekter” her. For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE ved Andrea Oddershede, Aarhus Universitet på andrea@ecos.au.dk eller tlf. +45 20 63 33 42.