Sukkertang er en stor brunalge, der vokser naturligt langs kysterne i Danmark. Tangen optager blandt andet kvælstof og producerer ilt og har længe været nævnt og undersøgt som et muligt virkemiddel til at fjerne næringsstoffer fra kystvande. Et nyt forskningsprojekt slår nu fast, at dyrkning af sukkertang i stor skala kan reducere kvælstof- og fosforindholdet i vandet.

Resultaterne fremgår af en videnskabelig rapport, som er offentliggjort af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet – i samarbejde DCA, DTU og DHI. Undersøgelsen er udført for Miljøstyrelsen under ledelse af DTU-Aqua.

I perioden 2022-2023 blev der gennemført et omfattende forsøg i Limfjorden, hvor sukkertang blev dyrket på et 12 hektar stort forsøgsanlæg. Forsøget skulle afdække, hvor meget næringsstof tangen kan optage, og hvilken effekt dyrkningen i større skala har på det omgivende havmiljø.

Derudover blev økonomien bag produktionen analyseret, og som en del af undersøgelsen brugte man modellering til at vurdere effektiviteten af tangens næringsoptag ved yderligere opskalering.

Kan blive god forretning
Resultaterne viser, at sukkertang - i standarddyrkningssystemer med 1000 meter line per hektar - årligt kan fjerne op til 23 kilo kvælstof og 0,8 kilo fosfor per hektar.

Det er lavere end tidligere forventninger, som byggede på antagelser om et design med tættere opsætning af linerne, der viste sig at være urealistiske i praksis i dette forsøg, bl.a. på grund af det relativt uklare vand i Limfjorden. Den laveste dokumenterede omkostning for fjernelse af kvælstof var ifølge rapporten 2.805 kr. per kg.

Det er en høj pris, hvor f.eks. metoden med at reducere udledningen af kvælstof vurderes at koste ca. 20-60 kr. per kilo kvælstof.

Men metoden med sukkertang har stadig et stort potentiale: Det forventes, at det er muligt at øge tætheden af tangplanter og dermed optaget af kvælstof per hektar, hvis man anvender nyere metoder til dyrkning.

Samtidig vil en kommercialisering med salg af den høstede tang til fødevarer, foder eller materialer ifølge rapporten give en indtægt, og derved vil metoden have lavere omkostninger og et positivt forretningspotentiale.

Begrænset negativ effekt på miljø og klima
Mens rapporten dokumenterer, at fjernelsen af kvælstof er reel, så viser rapporten, at potentialet for kulstofbinding gennem dyrkning og høst af sukkertang er begrænset.

Selvom sukkertangen optager CO² under væksten, er der ingen tegn på. at denne metode kan bruges til at lagre kulstoffet langvarigt i de danske farvande. Tværtimod kan død tang/biomasse, der synker til havbunden og går i forrådnelse, sætte gang i nedbrydningen af kulstof, der allerede er lagret stabilt i havbunden – en såkaldt priming-effekt.
Derfor støtter rapporten op omkring en bæredygtig dyrkningsstrategi, hvor man høster tangen sidst på foråret, før det naturlige tab af biomasse sætter ind. Derved opnår tangdyrkeren også den bedste kvalitet af tangen.

Rapporten anbefaler yderligere forskning for at afdække effekten på kulstofkredsløbet på længere sigt. Generelt viser undersøgelsen, at miljøpåvirkningen fra dyrkningen er beskeden, hvis man høster biomassen sidst på foråret. Lyset til havbunden blev kun svagt reduceret og strømforholdene ændredes også kun i mindre grad.

Intet quick-fix
Rapportens model viser, at dyrkning af sukkertang har et potentiale, når det gælder reduktion af kvælstof i havmiljøet. Men samtidig understreger rapporten, at dyrkning af sukkertang ikke er en quick-fix løsning, der kan løse problemerne med høje næringskoncentrationer i det danske havmiljø.

En forbedring af forholdene i det danske havmiljø kræver, at udledningerne af kvælstof fra land reduceres. Men dyrkning af sukkertang kan bidrage til at opsamle noget af det kvælstof, der allerede er havnet i havmiljøet, og bringe det tilbage i fødekæden på land.

Rapporten anbefaler derfor, at man laver flere undersøgelser for at afdække, hvordan dyrkning af sukkertang kan effektiviseres med højere arealudnyttelse til følge, og hvordan dyrkning af sukkertang kan udnyttes kommercielt.

For nyligt blev der for eksempel høstet et rekordstort udbytte af sukkertang på net dyrket i Oddesund, i Limfjorden (https://tech.au.dk/om-fakultetet/nyheder/vis/artikel/horisontalt-dyrket-limfjords-tang-giver-rekordudbytte). Der er også behov for at undersøge, hvordan dette kan påvirke miljøet i kystvandene over tid, hvordan produktionen kan gøres billigere, og hvordan tangdyrkning interagerer med havets kulstofkredsløb og biodiversitet. Dette vil kræve et samarbejde imellem myndigheder, forskningsinstitutioner og erhvervsliv.

Læs rapporten ”Cultivation of sugar kelp as a marine measure for mitigating eutrophication” her. For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE ved seniorforsker, Annette Bruhn, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet på anbr@ecos.au.dk eller på tlf. +45 29 63 80 34.