Aarhus Universitets segl

Faglige råd om adfærd ved møder med ulv

Har du mødt en ulv? Ved du hvad du skal gøre, hvis det sker? Danske forskere giver nu deres råd på baggrund af internationale anbefalinger.

En ny sammenligning af råd og vejledninger fra en række lande ligger til grund for et nyt notat om din adfærd, hvis du møder en ulv. (Foto: Erik Hansen).

Ulven vendte tilbage til Danmark i 2012 efter mere end 200 års fravær. Nu er der syv kobler i Jylland. Dette har givet anledning til usikkerhed hos de, som har ulven som nabo, om hvordan man undgår problemer fx i forhold til hunde, som ulve betragter som artsfæller og derfor kan finde på at angribe.

Et nyt notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum, Aarhus samler og uddyber de vigtigste råd til, hvordan man som menneske bør forholde sig, hvis man møder en ulv i den danske natur. Notatet bygger både på danske erfaringer og på praksis fra lande som Tyskland, Sverige, Polen og Norge, hvor ulve har været en del af naturen i mange år. Notatet er bestilt af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV).

Ifølge den litteratur og forskning, som notatets samler, undgår ulve helst kontakt med mennesker og trækker sig ved møder. Ulveangreb på mennesker er yderst sjældne i Europa, og skyldes da næsten altid ulve, der har vænnet sig til mennesker, typisk gennem fodring.

Risikoen for at møder med ulve kan udvikle til at blive farlige er meget lav, men korrekt adfærd og respekt for ulvens natur er afgørende for en fredelig sameksistens. Det har man i andre lande, hvor de har haft ulve i længere tid, kunnet se af de råd, som borgerne får.

Notatet samler DCE’s egne anbefalinger og erfaringer fra udlandet. På dette grundlag, giver det en række simple råd til (i) borgere som har ulven som umiddelbar nabo, (ii) hvis man møder en ulv, og (iii) hvis man har hund eller har hund med på jagt eller i naturen. Her er essensen af nogle af rådene:

Hvis du møder en ulv:

  • Lad som udgangspunkt ulven være i fred, så den selv kan trække sig væk. Bevar roen. Løb aldrig væk fra en ulv, da det kan udløse jagtinstinkt. Stå stille og vurder situationen.

Hvis ulven ikke trækker sig væk:

  • Gør dig synlig og markér din tilstedeværelse: Tal med fast stemme, klap i hænderne eller lav bevægelser for at gøre dig synlig. I Tyskland og Sverige anbefaler myndighederne at gøre sig større ved at løfte armene eller bruge sin jakke.
  • Træk dig langsomt tilbage: Gå roligt væk fra ulven uden at vende ryggen til. Hold øje med ulven.
  • Gør dig større, råb højt og kast eventuelt med små genstande foran ulven (ikke direkte på den) for at skræmme den væk. Dette råd går igen i både norske og svenske vejledninger.

Hvis man bor eller færdes i områder med ulv:

  • Undgå kontakt og fodring: Forsøg aldrig at nærme dig ulven, fodre den eller lokke den tættere på. Erfaringer fra hele verden viser, at fodring kan føre til, at ulve mister deres naturlige skyhed.
  • Efterlad ikke madrester i naturen: Dette kan tiltrække ulve og gøre dem mindre sky. I flere europæiske lande er der kampagner for at undgå at der efterlades madrester i naturen.

Hunde:

  • Hold altid hunde i snor i områder med ulve. Ulve kan opfatte løse hunde som en trussel eller et byttedyr. I Sverige og Tyskland anbefales det blandt andet at holde hunde tæt på sig og undgå at lade dem løbe frit.

Børn:

  • Lær børn at følge de samme råd som voksne. I Norge har man ifølge notatet haft succes med at informere skoler og institutioner om korrekt adfærd.

 

Problemulve
Notatet opfordrer til, at man indberetter usædvanlig ulveadfærd til myndighederne. Hvis en ulv skulle begynde at udvise manglende skyhed eller opsøgende adfærd, er det vigtigt, at myndighederne får dette at vide, så ulven kan håndteres før den bliver farlig for mennesker. I sådanne tilfælde vil myndighederne desuden kunne give konkrete råd ind til problemet er løst. Dette bygger på erfaringer fra blandt andet Tyskland og Polen.

Læs hele notatet ” Råd om menneskelig adfærd ved møder med ulv” her.

I Danmark har SGAV – blandt andet på baggrund af notatet – udgivet tre pjecer med uddybninger af rådene.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst professor:

Professor ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, Peter Sunde, psu@ecos.au.dk / +45 20 63 07 04

Videnskabelig chef og seniorforsker ved Naturhistorisk Museum Aarhus, Kent Olsen, kent@nathist.dk  / +45 40 27 20 30