Forskere ved Aarhus Universitet har udviklet en ny version af modellen MetalStat, der nu under navnet StatSurf kan give en mere detaljeret analyse af miljøfarlige forurenede stoffer i danske vandløb.

Modellen muliggør en bedre estimering af koncentrationer af bl.a. nikkel, bly og cadmium i overfladevand. Det er et vigtigt resultat, fordi det kan styrke indsatsen mod forurening. Den nye model er præsenteret i en ny rapport fra Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

Mere præcis kortlægning af forureningskilder
Den nye model – StatSurf – forbedrer metoden til at analysere og forstå årsagen bag landsdækkende målinger i vandløb. Den nye metode kobler data fra nært beliggende områder, såkaldte oplande, sammen, så målinger i ét område kan bidrage til at estimere forureningsniveauet i nærliggende oplande. Dette betyder, at forskere nu kan få et mere nuanceret billede af, hvordan miljøfarlige forurenende stoffer spredes i vandmiljøet.

Modellen anvender desuden en ny metode til at vurdere, hvordan stoffer tilbageholdes og ophobes i søer. Søer fungerer ofte som naturlige filtre, hvor miljøfarlige forurenende stoffer kan bundfældes og/eller nedbrydes og forhindres i at forurene nedstrøms vandløb. Den nye og forbedrede beregningsmodel gør det muligt at forudsige, hvor meget forurening, der reelt bliver tilbageholdt i søer og hvor meget, der bevæger sig videre i vandmiljøet.

Nye resultater viser geografiske forskelle
De første analyser med StatSurf viser markante forskelle i metallers koncentrationer i vandløbsvand på tværs af landet. For eksempel har nikkel en tydelig geografisk fordeling med de højeste koncentrationer i Vestjylland, mens arsen primært findes i Østjylland og på Sjælland.

Samtidig viser data en faldende tendens i zink- og cadmiumkoncentrationer over tid. Koncentrationen af visse metaller er faldet markant de seneste år, hvilket tyder på en positiv effekt af reguleringer og forbedret miljøhåndtering.

Modellen kan bruges bredere i fremtiden
En af de store fordele ved StatSurf er, at den ikke kun kan anvendes på metaller, men også kan tilpasses til andre miljøfarlige forurenende stoffer. Dette giver Miljøstyrelsen og andre aktører nye muligheder for at overvåge og håndtere indsatsen overfor disse stoffer mere effektivt.

På sigt er det målet at integrere biota-prøver. Biota dækker over alle levende organismer i et bestemt miljø. I en sø dækker det bl.a. dyr, planter, insekter og fisk.

Når det sker, kan det give et bedre indblik i, hvordan metaller som kviksølv akkumuleres i fødekæden. Den nye model er derfor et vigtigt redskab i arbejdet med at sikre, at danske vandløb overholder miljøkvalitetskrav og forbliver rene for fremtidige generationer.

Læs hele rapporten ”Vidreudvikling af model for miljøfarlige forurenende stoffer” her. Den videnskabelige beskrivelse af modellen kan ses her i arXiv – et arkiv med forskningsartikler. For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE ved seniorforsker Peter Borgen Sørensen, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet på pbs@ecos.au.dk eller tlf. +45 87 15 88 43.