I mere end 25 år har jordbrugsbedrifterne haft pligt til at aflægge regnskab for den mængde gødning, der tilføres afgrøderne.

Fra 1999-2015 blev kvælstof-normerne fastlagt under det for landbruget økonomisk optimale.

Med Landbrugspakken vedtaget i 2015 blev normerne for den tilladte mængde gødning forhøjet til det økonomisk optimale for landbruget.

En ny videnskabelig rapport for Miljøministeriet fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet viser, hvordan det står til med gødningstildelingen af kvælstof. Den ser også på udbringningen til forskellige afgrøder.

Gødningsregnskaber viser høj udnyttelse
Analysen af gødningsregnskaberne aflagt for 2021 viser ifølge rapporten, at jordbrugserhvervene havde en meget høj udnyttelse af bedrifternes kvælstofkvoter.

Dette var især tilfældet på svinebrug, kvægbrug, fjerkræfarme og planteavlsbrug, mens udnyttelsen var væsentligt mindre intensiv på bedrifter med fåre- og gedehold, heste- og hjortehold samt på små planteavlsbedrifter under 10 hektar.

For de konventionelle bedrifter blev  den forhøjede kvælstofkvote på 95% eller mere udnyttet på godt fire femtedele af jordbrugsarealet med kvælstofnormer for afgrøderne.

Mange afvigelser fra gødningsnormerne
Rapportens analyse af 2021-data for gødskningspraksis fra godt 1.000 marker dokumenterer, at bedrifternes kvælstofkvoter tildeltes differentieret på markniveau til de enkelte afgrøder, både før og efter Landbrugspakken.

Det vil sige, at en del landmænd gødede under normen på visse arealer, og skruer op for kvælstoftilførslen andre steder, alt efter hvilke afgrøder, der er tale om. Denne differentierede tildeling er mulig, da kvælstofkvoten tildeles bedriften som helhed.

Silo-majs, vinterraps og græs i omdrift gødskes således over normerne på godt 45 % af de analyserede arealer, ligesom også vårkorn og vinterkorn på en del marker i 2021 tildeles mere end hvad normerne tilsiger.

Denne mertildeling bliver mulig gennem en mindre tildeling end normen på andre afgrøder, især til marker med vedvarende græs og juletræer.

Reduktion af gødskning kan betale sig for samfundet – nogle steder
Men det er ikke optimalt for samfundet, når gødskningen sker på et niveau der påfører tab for andre, som ikke medregnes i beslutningerne om produktionen, hedder det i rapporten.

Rapporten sandsynliggør, at en reduktion i kvælstofnormerne kan begrundes samfundsøkonomisk for korn- og foderstof-afgrøder, der dyrkes i vandoplande med udledning til fjorde, bugter og nor.

Det vil sige, at hvis man sænker den maksimale gødningstilførsel i disse områder, vil det ikke betyde et økonomisk tab for samfundet som helhed.

Dette skyldes, at gevinsten for landbruget ved den højere kvælstoftildeling opvejes af tabet i økonomisk-rekreative værdier for badegæster, turister, husejere og befolkningen i øvrigt.

Rapporten vurderer, at indførelse af samfundsøkonomiske gødningsnormer – der indregner økonomien for både landmændene og resten af samfundet - med 10% reduktion alt andet lige vil indebære en mindre gødningstildeling i størrelsesordenen 26-28.000 ton N årligt.

Læs rapporten ”Gødningsadfærd i jordbruget” her.

For yderligere information, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved professor Mikael Skou Andersen, Institut for Miljøvidenskab, +45 87158616 eller msa@envs.au.dk