Dansk hjortevildt holder sig et godt stykke under grænseværdierne for de PFAS-forbindelser, der er fastsat af EU. Det viser et fagligt notat som DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet – har udført for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

DCE har i notatet analyseret forekomsten af PFAS-stoffer i kød fra jagtbart hjortevildt i Danmark. Undersøgelsen dækker 289 muskelprøver fra rådyr, dådyr og krondyr nedlagt i jagtsæsonen 2024-2025, fordelt på 29 lokaliteter.

Du kan se mere om undersøgelselsen her i DR's "Jorden kalder".

Ingen sundhedsrisiko ved moderat indtag af vildt
Undersøgelserne viser, at det overordnet set ikke er forbundet med nogen PFAS-relateret sundhedsrisiko at spise kød fra jagtbart hjortevildt i Danmark.

EU’s grænseværdi ligger på 5,0 ng/g PFOS (en del af PFAS-stofferne) for kød til fødevarer. I området med de højeste koncentrationer fra rådyr, Agger Tange, blev der målt 3,11 ng/g i rådyr. Her bør en person på 60 kilo højst spise 100 gram om ugen.

Den højeste måling i krondyr fra Kærgård Plantage var på 0,94 ng/g. Notatet anbefaler derfor i området her, at en person på 60 kg kan spise op til 300 gram krondyrkød om ugen. Men selv om disse niveauer er relativt høje sammenlignet med resten af landet, vurderes de ifølge notatet ikke at udgøre en sundhedsrisiko ved moderat forbrug.

I alle andre undersøgte områder i Danmark vil man kunne spise mere end et kilo vildtkød per uge og stadig holde sig inden for EU’s anbefalinger.

Anbefaler yderligere undersøgelser af hjortevildt og vandfugle
Sammenlignet med tidligere studier af vandfugle fra Harboøre og Agger Tange har hjortevildt et markant lavere niveau af PFAS. Vandfugle opholder sig i og omkring vandmiljøer, hvor PFAS-stoffer har lettere ved at ophobes i fødekæden, mens hjortevildt lever på land.

Denne forskel i habitat og fødevalg forklarer formentlig den lavere PFAS-eksponering hos hjortevildt. Ifølge notatet kan den højere koncentration af PFAS i områderne ved Agger Tange og Kærgård Plantage skyldes lokale forureningskilder, som kræver yderligere undersøgelser for at kunne afdækkes.

Notatet anbefaler også, at der foretages flere undersøgelser af hjortevildt i Danmark, hvor man bør analysere både muskelvæv og andre organer, da PFAS typisk ophobes i højere koncentrationer i organer som leveren. Notatet beskriver derfor behov for yderligere studier af både kød og levervæv – især fra belastede områder – samt understreger behovet for at undersøge PFAS i dyrenes føde og i vandfuglenes leveområder for bedre at forstå spredningen af forureningen.

Læs notatet ”PFAS i jagtbart hjortevildt i Danmark 2024-2025” her.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE ved vildtbiolog Niels Kanstrup, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet på nk@ecos.au.dk  eller tlf. +45 20 33 29 99.