Grundvand er den stort set eneste kilde til drikkevand i Danmark. Derfor har forekomsten af PFAS og pesticider tydeliggjort behovet for effektive og skalerbare renseløsninger der kan sikre, at både EU’s og Danmarks lokale grænseværdier bliver overholdt i drikkevandet.

I en ny rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi - for Miljøministeriet giver forskere en samlet gennemgang af teknologier til fjernelse af per- og polyfluorerede stoffer (PFAS) og pesticidrester fra drikkevand.

Formået er at se på de forskellige renseteknologiers anvendelighed, omkostninger og teknologiske modenhed i forhold til den danske udvinding af grundvand til drikkevand.

Rapporten bygger på en systematisk gennemgang af international, fagfællebedømt litteratur kombineret med resultaterne fra en ekspertundersøgelse blandt danske aktører i vandsektoren.

Fra kul over osmose til plasma: hvad virker bedst og hvor modne er teknologierne?
Rapporten vurderer hele spektret af tilgængelige teknologier og viser, at der er flere niveauer af teknologiske løsninger, som kan anvendes til at rense vandet for de uønskede stoffer:

• Sorption er typisk en klassisk form for rensning, hvor vandet filtreres gennem for eksempel aktivt kul.
• Separation er er rensesystemer med omvendt osmose eller avanceret nanofiltrering.
• Destruktive processer kan være teknologier som elektrokemisk oxidation, plasma eller hydrotermisk behandling.

Resultaterne viser, at det primært er sorptions- og separationsteknologier, der i dag er demonstreret i fuld skala til drikkevandsbehandling. De mere avancerede og såkaldt destruktive teknologier er derimod fortsat på pilot- eller laboratorieniveau, og dokumentationen for deres effektivitet og bæredygtighed under realistiske driftsforhold er begrænset.

Renseeffektiviteten varierer betydeligt mellem stoffer og teknologier. Flere pesticider fjernes generelt effektivt, mens især kortkædede PFAS er vanskelige at fjerne. Ingen enkelt teknologi klarer sig stabilt godt på tværs af alle forureningstyper, hvilket peger på behovet for at kombinere teknologier for at opnå robust rensning.

For alle typerne af renseteknologier belyser rapporten deres renseeffektivitet, skønnede omkostninger og bæredygtigheds-aspekter.

Prisen er kendt, omkostningerne er ikke.
De såkaldte sorptionssystemer er blandt de umiddelbart billigste løsninger, viser rapporten.

Sorptionssystemer med for eksempel aktivt kul har typisk det laveste direkte omkostningsniveau sammenlignet med nyere metoder.Nyere teknologier som for eksempel elektrokemisk oxidation forventes derimod at være væsentligt dyrere at etablere og drive, særligt i anlæg med store vandmængder og lave koncentrationer af forurening.Men omkostningsdata i litteraturen spænder vidt, og sammenligningerne bygger på forskellige forudsætninger, anlægstyper og driftsvilkår. Resultaterne skal derfor ses som vejledende snarere end endelige.

Behov for danske afprøvninger til at lukke videnshullet

På trods af stigende forskningsaktivitet er viden om de nye og dyrere destruktive metoder fortsat begrænset til pilot- eller laboratorieniveau. Ifølge rapporten er der kun få studier, der behandler aspekter som omkostninger, affaldshåndtering, energiforbrug og livscyklusvurdering ud over selve renseeffektiviteten.

Rapporten konkluderer, at den høje grad af decentralisering i den danske vandforsyning samt de strenge grænseværdier fra nationale og europæiske myndigheder ”stiller krav om både teknologisk tilpasning og et solidt vidensgrundlag for politiske beslutninger”.

Forskerne understreger da også i rapporten, at der er et presserende behov for danske demonstrationsanlæg til både pilot- og fuldskala-demonstrationer, som kan levere pålidelige data om økonomi, ydeevne og bæredygtighed. Samtidig peger rapporten på, at der næppe findes én enkelt teknologisk løsning på PFAS- og pesticidproblemet. I stedet skal forskellige teknologier sandsynligvis kombineres og afprøves under danske forhold for at sikre rent drikkevand og et solidt beslutningsgrundlag.

Læs rapporten ”Economic costs of drinking water treatment” her. For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved ass. Prof. Julian R. Massenberg, ,jrm@envs.au.dk eller  +45 87 15 06 26.