Genoprettelse af vådområder reducerer CO₂ – men kan frigive fosfor
Genskabelse af vådområder er gavnligt for vandmiljø og mindsker CO₂-udledningen. Processen kan frigive uønsket fosfor, men ved at høste planter fra området, kan fosforudledningen reduceres.

Danmark har i mange år tørlagt lavbundsarealer for at kunne opdyrke jorden. Men det har vist sig at øge CO₂-udledningen betragteligt, især fra såkaldt organogene lavbundsarealer, som er kendetegnet ved høj grundvandcstand og rigeligt organisk materiale.
Løsningen findes i genoprettelse af vådområder, da dette både forbedrer vandmiljøet og mindsker udledningen af CO₂. Men det indebærer også en risiko for, at der bliver frigivet oplagret fosfor, som i vandløb, søer og fjorde kan forstyrre den naturlige balance og bidrage til algevækst og iltsvind.
Her kan plantehøst før vådlægning begrænse problemet. Det viser en videnskabelig rapport som DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet – har udarbejdet for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
De planter, der vokser på de tørlagte vådområder, optager fosforen fra jorden. Ifølge rapporten kan man derfor ”opsamle” fosforen ved at høste planterne.
På den måde bliver planterne ikke naturligt nedbrudt og når ikke at frigive fosfor. Det er dog ikke en hurtig proces, og det vil i mange tilfælde være nødvendigt at høste planter i områderne i flere år, inden udledningen af fosforen når det ønskede, lavere niveau.
Lovende resultater fra tre vådområder
Forskere fra Aarhus Universitet og Syddansk Universitet har fulgt udviklingen i tre danske lavbundsprojekter: Gammelgård Sø, Kvorning Enge og Kurkmose.
Formålet er at undersøge, hvordan man bedst kan mindske udvaskningen af fosfor og kvælstof, når vandet føres tilbage til de tidligere tørlagte områder.
Ved Gammelgård Sø blev et tørlagt område genoprettet (vådlagt) i juli 2023. Inden det skete, havde forskerne her høstet planter flere gange i 2021, 2022 og 2023.
Her viser de første målinger lovende resultater: Før vådlægning blev der hvert år skyllet mellem 25 og 48 kg kvælstof og 1,0 til 1,8 kg fosfor ud pr. hektar. Efter vådlægningen er udvaskningen af fosfor faldet til 0,7 kg pr. hektar, mens der nu tilbageholdes 100 kg kvælstof pr. hektar om året.
På Kvorning Enge, som endnu ikke er vådlagt, har flere års plantehøst allerede givet gode resultater. Der er fjernet betydelige mængder fosfor fra jorden, og målinger viser, at planterne især har optaget den fosfor, der lettest kan blive skyllet ud ved oversvømmelse.
Kurkmose bliver vådlagt i løbet af 2025. Her viser målinger allerede inden vådlægning en lav udledning af fosfor. Ifølge rapporten forventes fosforudvaskningen også her at falde yderligere efter vådlægning. For at mindske risikoen for fosforudvaskning, vil man her fjerne det øverste lag af jorden, inden vandstanden hæves.
Høst og jordarbejde som værktøjer
De foreløbige resultater viser, at plantehøst kan være en vigtig metode til at mindske udvaskning af fosfor i forbindelse med vådlægning af lavbundsjorde.
Kombinationen af høst og eventuelt fjernelse af de øverste jordlag med mest indhold af næringsstoffer kan gøre det muligt at genskabe vådområder med færre miljømæssige risici.
Undersøgelserne fortsætter i de kommende år for at give et bedre billede af langtidseffekten af tiltag som plantehøst og fjernelse af det øverste jordlag inden vådlægning.
Læs rapporten ”Phosphorus monitoring before and after restoration of the wetlands situated in agricultural catchments in Denmark” her. For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE ved seniorforsker, Carl Christian Hoffmann, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet på cch@ecos.au.dk eller tlf. +45 87 15 87 72.