Antallet af marsvin i de danske farvande er i markant tilbagegang. Siden 2005 er antallet af marsvin faldet med 2,7 % årligt til cirka 14.400 individer i 2022 i den såkaldte Bælthavsbestand, der lever i Kattegat, Bælthavene og vestlige Østersø.

Årsagerne til nedgangen er blandt andet fødemangel, bifangst og et generelt forringet havmiljø med øget iltsvind i senere år. Udviklingen har ført til, at den mellemstatslige organisation HELCOM har besluttet at opgradere bestandens rødlistevurdering fra sårbar til truet ved næste opdatering.

Der findes dog stadig områder, hvor marsvinene kan findes i høje tætheder, og de kan spille en afgørende rolle for overlevelsen af Bælthavets marsvinebestand.

Det viser et nyt fagligt notat som DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet – har udarbejdet for Miljøstyrelsen som led i planlægningen af en kommende marin naturnationalpark i området.

Notatet, der udelukkende set på fordeling af marsvin i Lillebælt viser, at marsvinene forekommer i højest antal i den nordlige del af Lillebælt, kendt som Tragten, og det sydlige Lillebælt og Flensborg Fjord ved den sydlige grænse til Tyskland.

Her findes ifølge notatet de højeste tætheder af marsvin. Dette skyldes sandsynligvis, at der her stadig kan findes tilstrækkelige mængder af fisk, og begge områder huser både voksne dyr og mor-kalv-par. Det tyder på, at de fungerer som både fødesøgnings- og yngleområder.

Udviklingen kan måske vendes med forbedrede levevilkår i udvalgte områder
Notatet viser, at marsvinene i stigende grad samles i de områder, hvor der fortsat er fødetilgængelig. Ifølge notatet kan udviklingen måske vendes ved at forbedre marsvinenes forhold i de udvalgte områder ved Lillebælt og Flensborg Fjord:

• Genopretning af stenrev: Genetablerede stenrev i fx Tybrind Vig og kommende projekter ved Helnæs og Lyø kan skabe nye levesteder for byttedyr og dermed forbedre fødegrundlaget for marsvin og dermed øge marsvinenes tilstedeværelse lokalt.

• Fartbegrænsning og støjreduktion: Støj og forstyrrelser fra skibsfart kan også påvirke marsvinebestanden negativt. Notatet anbefaler derfor, at alle fartøjer i Naturpark Lillebælt samt i Flensborg Fjord sænker farten til maks. 5 knob. Særligt i de smalle dele af bæltet er marsvinene ekstra sårbare over for forstyrrelser, da de har begrænset mulighed for at undvige støj og trafik.

• Reduktion af bifangst: Tiltag som akustiske alarmer på fiskeredskaber og ændrede fiskerimetoder kan nedbringe antallet af marsvin, der dør som bifangst.

• Overvågning og forskning: Fortsat brug af satellitmærkning, akustisk monitering og borgerobservationer er vigtige for at følge udviklingen og tilpasse beskyttelsestiltagene.

• Forbedring af havmiljøet: Reduktion af næringsstoffer og iltsvind er afgørende for at sikre sunde bestande af byttedyr som sild og torsk.

Notatet peger dermed på både konkrete geografiske fokusområder og mulige tiltag, der kan understøtte beskyttelsen af marsvin i den kommende naturnationalpark.

Læs notatet ”Marsvin i Lillebælt” her. For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE ved Sektionsleder Signe Sveegaard, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet på ssv@ecos.au.dk eller tlf. +45 87 15 84 96.