Aarhus Universitets segl

Kraftig blæst bremser iltsvind på vej mod kedelig rekord

En periode med kraftig blæst midt september bremsede iltsvindets udvikling og flyttede rundt på vandmasserne, så iltsvindets udbredelse sidst i september kun var 15% større end sidst i august.

Iltsvind kan bevirke en pludselig frigivelse af store mængder svovlbrinte sammen med metan, som dannes ved forgæring i havbunden. Metanbobler kan løfte den øverste del af havbunden op i vandet, og herved frigives svovlbrinte. Svovlbrinte er så giftig, at den slår de tilstedeværende bunddyr og fisk ihjel. (Foto: Peter Bondo).
Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande udgjorde i sidste halvdel af september knap 3.700 km2. Det samlede iltsvindsareal var 15 % større end i sidste halvdel af august, men mindre end i september 2024. Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande er steget markant siden 2010.
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi udsender hvert år fire iltsvindsnotater. Disse beskriver de aktuelle iltforhold i de danske farvande i perioderne juli-august, august-september, september-oktober og oktober-november. Det aktuelle notat gør status for udviklingen og udbredelsen af iltsvind i de indre farvande i perioden fra 28. august 2025 til og med 25. september. Formålet er at give offentligheden et overblik over iltsvindssituationen i perioden.

Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande (inden for EEZ-linjen) udgjorde i sidste halvdel af september knap 3.700 km2, hvilket svarer til det samlede areal af Fyn og Bornholm. Heraf var en tredjedel, svarende til arealet af Lolland, påvirket af kraftigt iltsvind.

Det viser et notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, som rapporterer om iltsvindets udbredelse og styrke på baggrund af målinger fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og data fra myndighederne i Tyskland og Sverige. Notatet er årets andet, der beskriver udviklingen af iltsvind.

En periode med kraftig blæst midt september bremsede iltsvindets udvikling og flyttede rundt på vandmasserne, så iltsvindets udbredelse sidst i september kun var lidt større end sidst i august.

I de danske farvande var der udbredt iltsvind i Aarhus Bugt og omgivende farvande, det nordlige Bælthav, det sydlige Lillebælt og tilstødende sydøstjyske fjorde, Det Sydfynske Øhav, Femern Bælt, Hjelm Bugt, Øresund og rundt om Bornholm.

I nogle af farvandene var iltsvindet meget intenst, og på adskillige lokaliteter var der iltfrit eller næsten iltfrit ved bunden, fremgår det af notatet. På flere lokaliteter bevirkede iltsvindet, at der blev frigivet giftig svovlbrinte til bundvandet.

Varmt vand og kvælstof fremmer iltsvind
Varme i kombination med kvælstof giver optimale forhold for den algevækst, der populært sagt suger ilten ud af havet, når det nedbrydes. Bundvandstemperaturen har i år ligget over langtidsmidlen i næsten alle uger si-den årets start og i en stor del af ugerne endda markant over langtidsmidlen, viser notatet. Også for den nuværende rapporteringsperiode har temperaturen i vandet ved bunden været usædvanlig høj.

Nedbøren er vigtig i relation til iltsvind, fordi mængden af næringsstoffer, der transporteres fra land til hav, blandt andet er bestemt af, hvor meget det regner. En forøget tilførsel af næringsstoffer stimulerer havets produktion af plantemateriale og dermed iltforbruget, når algerne omsættes.

I den nuværende situation er der ifølge notatet grundlag for, at både iltsvindets udbredelse og intensitet kan øges yderligere i de kommende uger, medmindre det bliver meget blæsende som i denne periode, hvor iltfattigt vand ved bunden kan blandes med mere iltholdigt vand fra tættere på overfladen.

Læs hele notatet ”Iltsvind i danske farvande 28. august – 25. september 2025” her.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved seniorrådgiver Jens Würgler Hansen, tlf. 30 18 31 09, e-mail: jwh@ecos.au.dk.