Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 292: Danske emissioner fra Industrielle Processer og Produktanvendelse

Hjelgaard, K.H. & Nielsen, O.-K. 2018. Danish emission inventory for industrial processes. Results of inventories up to 2016. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 192 pp. Scientific Report No. 292. http://dce2.au.dk/pub/SR292.pdf

Sammenfatning

Denne sektorrapport omhandler emissioner fra Industrielle Processer og Produktanvendelse (IPPU). Denne sektor dækker procesrelaterede emissioner hovedsageligt relateret til kalcinering, fordampning/lækager og difust støv. Emissioner fra forbrænding er ikke inkluderet i denne rapport, da disse emissioner rapporteres under energisektoren. I nogle tilfælde kan det være vanskeligt at separere emissioner fra forbrænding og IPPU. I denne rapport er kun beskrevet de emissioner, der rapporteres i IPPU sektoren, herunder anlæg hvor forbrændingsprodukterne anvendes til direkte opvarmning, tørring eller enhver anden behandling af genstande eller materialer - med andre ord i tilfælde hvor der er kontakt mellem brændsel og råmateriale under processen.

De danske emissionsopgørelser udarbejdes og afrapporteres årligt til De Forenede Nationers klimakonvention (UNFCCC) og til Kyotoprotokollen, samt til FN's Økonomiske Kommission for Europas Konvention om Langtransporteret Grænseoverskridende Luftforurening (UNECE LRTAP-konventionen). Ydermere rapporteres de nationale opgørelser af drivhusgasemissioner til EU, da EU, såvel som de enkelte medlemslande, er parter til klimakonventionen samt Kyotoprotokollen. Emissionsopgørelser for luftforurening rapporteres også til Europakommissionens direktiv om nationale emissionslofter (NECD).

De årlige emissionsopgørelser udarbejdes af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Emissionsopgørelserne inkluderer følgende forureningskomponenter af relevans for Industrielle processer og produkt anvendelse: kuldioxid (CO2), lattergas (N2O), hydroflourkarboner (HFC),  perflourkarboner (PFC’er), svovlhexafluorid (SF6), metan (CH4), svovldioxid (SO2), kvælstofoxider (NOx), andre flygtige organiske forbindelser end metan (NMVOC), kulmonooxid (CO), partikler (PM), ammoniak (NH3), tungmetaller (HM’er), dioxiner og furaner (PCDD/F), polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH’er), hexachlorbenzen (HCB) and polychlorerede biphenyler (PCB’er). Ud over de årlige nationale emissioner indeholder opgørelsen også emissions data for en række kilde kategorier. Hvert fjerde år inkluderer opgørelsen desuden data for den geografiske fordeling af emissioner, en fremskrivning af emissioner, og punktkildedata. Den næste afrapporteringsdato for dette er d. 1. maj 2021.

Den ovenstående liste af stoffer svarer til de forpligtigelser Danmark skal efterleve i henhold til UNFCCC, UNECE og EU til hvilke emissionsopgørelserne rapporteres. Andre stoffer kan være relevante for de kildekategorier, som er inkluderet i denne rapport, men disse ligger uden for opgørelsens formål og er derfor ikke inkluderet.

Emissionsopgørelserne for Industrielle processer og product anvendelser er i vid udstrækning baseret på officielle statistiske oplysninger (fra Danmarks Statistik) kombineret med emissionsfaktorer for forskellige sektorer, processer og teknologier. For nogle sektorer er de officielle statistiske oplysninger suppleret med information direkte fra virksomheder eller brancheorganisationer. Anlægsspecifikke emissioner for større industrielle kilder er indarbejdet i emissionsopgørelsen. Denne rapport beskriver detaljeret de metoder samt inputdata og emissionsfaktorer, der er anvendt i beregningen af emissioner fra Industrielle processer og produktanvendelser.

Emissionsfaktorerne er enten baseret på nationale undersøgelser/målinger eller henviser til internationale retningslinjer, f.eks. EMEP/EEA Guidebook og IPCC Guidelines (EMEP/EEA, 2016 og IPCC, 2006). Hovedparten af de nationale emissionsfaktorer er baseret på forskningsrapporter eller beregninger baseret på et stort antal målinger på forskellige anlæg. De anlægsspecifikke emissionsfaktorer er tilvejebragt af anlægsejere, f.eks. i forbindelse med udarbejdelsen af grønne regnskaber eller i forbindelse med rapportering under EU’s kvotehandelssystem (EU-ETS).

Drivhusgasser

En oversigt over relevante kilder er præsenteret i Tabel 0.1 sammen med en indikation af bidraget til den samlede drivhusgasemission fra Industrielle processer og produkt anvendelse i 2016. Emissionerne er ekstraheret fra CRF tabellerne (Common Reporting Format).

Samlet udgør undersektoren Mineralsk industri (2A) (cement, tegl, kalk, glas, mv.) 58 % af drivhusgasemissionen i 2016 fra Industrielle processer og produktanvendelse. Produktanvendelser som erstatning for ozonlagsnedbrydende stoffer (2F) udgør 29 %, Ikke-energi produkter fra brændsler og opløsningsmidler (2D) udgør 8 % og Andre produkters produktion og anvendelse (2G) udgør 5 %. De resterende to underkategorier (Kemisk industri (2B) og Metal industri (2C)) udgør hver under 0,1 % af den total drivhusgasemission fra Industrielle processer og produktanvendelse (IPPU) i 2016. Drivhusgasemission fra Metal industri har været lav i de seneste år, siden det eneste stålværk i Danmark ikke har været i drift siden 2005.

Den totale drivhusgasemission eksklusive emissioner/optag fra arealanvendelse (LULUCF) i 2016 er beregnet til 55.546 Gg CO2 ækvivalenter, hvoraf Industrielle processer og produktanvendelse bidrager med 2.124 Gg CO2e svarende til 3,8 %. Drivhusgasemissionen fra IPPU for 1990-2016 er præsenteret i Figur 0.1.

De vigtigste kategorier inden for Industrielle processer og produktanvendelse i 2016 er cementproduktion samt F-gasser anvendt til køling og aircondition. Disse to kilder udgør henholdsvis 2,0 % og 1,1 % af den samlede danske drivhusgasemission. Udviklingen i drivhusgasemissioner fra IPPU fordelt på hovedkategorier er præsenteret i Tabel 0.2 nedenfor og i Bilag 0-1. Udviklingen er nærmere beskrevet i de enkelte kapitler i rapporten.

Emissionerne af F-gasser er dokumenteret i den årligt udgivne rapport “Danish consumption and emission of F-gases” (Poulsen, 2018) og vil kun kortfattet blive beskrevet i denne rapport.

Øvrige luftforurenende stoffer

Emissioner af luftforurening finder sted i mange forskellige underkategorier inden for Industrielle processer og produktanvendelse. Et overblik over emissionerne af hovedforureningskomponenterne (SO2, NOx, NMVOC, CO og NH3) og PM2.5 (partikler med en diameter under 2.5 μm) er præsenteret i Tabel 0.3 og Bilag 0-2 (inkluderer også black carbon (BC)).

Produktion af salpetersyre stoppede i Danmark i 2005, hvilket betød en betydelig reduktion af emissioner af NOx og partikler fra Industrielle processer og produktanvendelse. CO-emissionen er reduceret betydeligt fra kategorien Øvrige mineralske produkter. Reduktionen stammer fra et fald i emissionen fra Produktion af stenuld, som skyldes installationen af røggasrensnings udstyr i 2009-2010. Emissionen af SO2 er i de senere år faldet på grund af en lavere produktion af mursten, tegl og ekspanderede lerprodukter (inkluderet i Øvrige mineralske produkter (IPCC/CRF kode 2A6).

Emissioner af tungmetaller (arsen (As), krom (Cr), kviksølv (Hg), bly (Pb) og zink (Zn)) og persistente organiske forbindelsers (dioxiner/furaner (PCDD/F)) er præsenteret i Tabel 0.4 og Bilag 0-3 (inkluderer også Cd, Cu, Ni, Se, HCB og PCB’er).

Lukningen af Stålvalseværket i 2002 med en kort genåbning i 2005 samt lukningen af sekundær aluminiumsproduktion i 2008 har betydet et fald i emissionerne af flere tungmetaller (f.eks. Pb, Zn) og persistente organiske forbindelser (f.eks. PCDD/F). Lovgivning fra 2000 og 2007 der først begrænsede og sidenhen forbød anvendelsen af bly i fyrværkeri har ligeledes reduceret bly emissionerne fra Øvrige produktanvendelser.