Hasler, B. & Jacobsen, B.H. 2022. Økonomiske konsekvensberegninger for vandrammedirektivet i 2027. Sammenligning af resultater fra de økonomiske modeller SMART og TargetEconN. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 55 s. - Videnskabelig rapport nr. 503. http://dce2.au.dk/pub/SR503.pdf
Rapporten sammenligner og sammenfatter modelanalyser der er udført med de to modeller SMART (Jacobsen, 2022) og TargetEconN (Hasler m.fl. 2022), som begge er anvendt til at beregne omkostningseffektiv opnåelse af det samlede indsatsbehov i Vandområdeplan 2021-2027, som bidrager til Vandrammedirektivets mål om god økologisk tilstand i 2027[1]. Den samlede beskrivelse og sammenligning i rapporten bygger på detaljerede beskrivelser og analyser præsenteret i to tidligere publicerede rapporter (Jacobsen, 2022 og Hasler m.fl. 2022).
Ved at udføre beregningerne med de to forskellige økonomiske modeller, belyses hvad forskelle i modelgrundlag, potentialer og data betyder for de beregnede omkostninger, effekter og omkostningseffektivitet. Hensigten med sammenligningen er at opnå et konsolideret grundlag for at vurdere omkostningerne. De endelige, faktiske omkostninger vil afhænge af hvordan indsatserne implementeres og hvilke instrumenter der anvendes.
Modelanalyserne er udført på oplandsniveau for i alt 108 oplande, og præsenteres både på oplandsniveau og for hele landet. Der er et indsatsbehov i 78 af de 108 kystvandoplande, svarende til 79 % af landbrugsarealet. Datagrundlaget for modellerne (omkostninger, effekter og potentialer for hvor virkemidlerne kan iværksættes) er opdateret i perioden 2019 til 2021, og det er tilstræbt at det er så ens som muligt i de to modeller.
Der er regnet på to scenarier med begge modeller:
I rapporten præsenteres resultaterne på nationalt niveau, samt ved kort der viser resultaterne fordelt på oplande.
Tabel S.1. sammenfatter nogle af de væsentlige resultater af modelleringen med SMART og TargetEconN.
Tabel S1 Sammenfattende beskrivelse af udvalgte resultater for de to modeller og to scenarier. Tabellen viser de samlede omkostninger per år ved at opnå indsatskravene i de to modeller, omkostningseffektiviteten i kroner per kg N samt de mest anvendte virkemidler. Omkostningerne er opgjort i erhvervs- og samfundsøkonomiske priser.
Scenarie 1 1) | Scenarie 2 1) | |||
SMART | TargetEconN | SMART | TargetEconN | |
Samlede omkostninger, mio. kr. Erhvervsøkonomisk Velfærdsøkonomisk | 938 1200 | 532 (MR 881)2) 679 | 941 1205 | 545 698 |
Omkostningseffektivitet (kr./kg N) Erhvervsøkonomisk Velfærdsøkonomisk | 78 100 | 41 52 | 81 104 | 42 54 |
Hvor meget opfyldes af indsatskrav, tons N? Indsatskravet er 13.075 tons N. | 12.070 | 13.014 | 11.666 | 13.000 |
De mest anvendte virkemidler ud fra areal | Normreduktion, efterafgrøder, udtag af landbrugsjord og skovrejsning | Skovrejsning, udtagning af højbund, energi- | Normreduktion, efterafgrøder, udtag af højbund og skovrejsning | Udtag af højbund, energiafgrøder, minivådområder og normreduktion. |
De mest anvendte virkemidler ud fra effekt (tons N) | Efterafgrøder, vådområder, skovrejsning og normreduktion | Skovrejsning, vådområder, udtagning af højbund og energi-afgrøder. | Efterafgrøder, vådområder, normreduktion og udtagning | Udtagning højbund, vådområder, energiafgrøder og randzoner |
Note: Der opnås ikke målopfyldelse i alle oplande. MR står for målrettet regulering og angiver et scenarie hvor der kræves et areal med efterafgrøder svarende til MR-krav i 2022.
Det er ikke muligt at nå den fulde reduktion på 13.075 tons N i nogen af scenarierne. TargetEconN-løsningerne er tættere på målopfyldelsen 13.075 tons N end SMART-løsningerne.
De mest anvendte virkemidler omfatter landbrugsvirkemidler, men i analysen indgår fx også øget rensning af spildevand. Grundet relative høje omkostninger, optræder rensningstiltag stort set kun i løsningen for kystvandsoplande, hvor muligheden for andre virkemidler er udtømte. Det vurderes, at der er behov for bedre data for at forbedre analysen af rensningsanlæg og regnvandsbetingede overløb, både når det gælder omkostninger og effekter, herunder også eventuelle sæsonmæssige aspekter af effekterne.
Den angivne omkostningseffektivitet i oversigtstabellen er et nationalt estimat for gennemsnit for indsatsen, mens de marginale omkostninger pr. kg N er beregnet for hvert opland. De marginale omkostninger viser hvad omkostningen er for reduktion af det sidste kilo N, og er betinget af indsatskravene i de 108 oplande. Den beregnede marginalomkostning er mellem 0 og 4900 kr./kg N for begge modeller. Marginalomkostningerne for oplandene kan ses af kort 4.6. i kapitel 3 i denne rapport, samt i Hasler m.fl. (2022) og Jacobsen (2022).
De samlede omkostninger er beregnet til at ligge mellem 532 og 941 millioner kroner per år, beregnet som erhvervsøkonomiske omkostninger., hvor de laveste omkostninger er beregnet med TargetEconN og de højeste med SMART. Omkostningerne er således næsten dobbelt så høje i SMART sammenlignet med TargetEconN, for begge scenarier. Den primære forklaring på denne forskel mellem de to modeller er især geografisk skala. I TargetEconN modelleres den omkostningseffektive fordeling af virkemiddelanvendelsen på markniveau inden for oplandene, mens SMART-modellen ikke anvender en geografisk placering af virkemidler inden for oplandet. I TargetEconN vælges derfor marker til implementeringen hvor dækningsbidragene er lave, mens der anvendes mere gennemsnitlige omkostninger i SMART. Denne forskel er medvirkende til at der i SMART-modellen anvendes efterafgrøder og normreduktion på en større del af arealet indenfor oplandene, mens der i TargetEconN i højere grad bruges skovrejsning og udtagning på en mindre del af arealet. I et følsomhedsscenarie i TargetEconN er der indlagt et krav om efterafgrøder svarende til målrettet regulering (MR)-kravet i 2022, og dermed øges omkostningerne i TargetEconN til 881 mio. kr. årligt i erhvervsøkonomiske priser.
De erhvervsøkonomiske omkostninger er beregnet til, i gennemsnit for alle oplande, at være 78-81 kr. per kg N i SMART og 41-42 kr. per kg N i TargetEconN for de to hovedscenarier, mens de velfærdsøkonomiske omkostninger per kg N er beregnet til 52-54 kr. per kg N for TargetEconN og 100-104 kr. per kg N for SMART.
[1] De analyser der beskrives her, er gennemført inden Vandområdeplanerne blev sendt i høring og udgivet. Det er derfor ikke de helt samme indsatskrav, der indgår i nærværende analyser som i Vandområdeplanerne.
