Nr. 502:
Hasler B., Filippelli R., Levin G. & Nainggolan D. 2022. Økonomiske konsekvensberegninger for vandrammedirektivet i 2027. Scenarier for fuld implementering af VP3 indsatskrav for kystvandoplande 2021-2027. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø- og Energi, 78 s. - Videnskabelig rapport nr. 502. http://dce2.au.dk/pub/SR502.pdf
Nærværende rapport beskriver omkostningseffektiv opnåelse af det samlede indsatsbehov for kvælstof i Vandområdeplan 2021-2027, som bidrager til Vandrammedirektivets mål om god økologisk tilstand i 2027. I beregningerne indgår en lang række virkemidler, både såkaldte målrettede virkemidler og ”kollektive” virkemidler, og indarbejdelsen af virkemidlerne bygger på arbejderne i virkemiddelkatalogerne (Eriksen, m.fl. 2020) samt de nyeste basisanalyser for Vandrammedirektivet således at datagrundlaget for beregningerne er helt opdateret ift. det vidensgrundlag som er gældende.
Rapporten dokumenterer også modellen TargetEconN, der er opdateret med indarbejdelse af de nyeste kortlag for potentialer for effekter af virkemidler, de nyeste omkostninger fra virkemiddelkatalog, samt indsatskrav for de 108 kystvandoplande i vandområdeplanerne fra juni 2021 (Miljøministeriet, 2021). Disse indsatskrav er en del af de vandområdeplaner, der er i høring. Det samlede indsatsbehov er på 13.075 tons N for vandområdeplan 2021-2027. Indsatsen inkluderer en videreført indsats på ca. 3.500 tons N fra (VP2).
Det økonomiske problem i TargetEconN er at minimere omkostningerne ved at opnå indsatskrav for reduktionen af udledningerne af kvælstof fra kystvandoplande til kystvandene. Modellen TargetEconN identificerer derfor den mest omkostningseffektive måde at opnå kvælstofindsatskravene på ved at sammensætte de virkemidler, der er mest omkostningseffektive. Doseringen af virkemidler bestemmes ift. den sammensætning og placering på markniveau, som gør det muligt at opfylde indsatskravet for det enkelte opland til de lavest mulige omkostninger. På baggrund af løsningerne kan sideeffekter for fosfor (P) og klima også beregnes.
Scenariekørslerne med modellen køres for de 108 oplande og de indsatskrav der er fastsat for disse, og totale omkostninger, effekter, omkostninger per hektar samt omkostningseffektivitet, per opland og totalt for hele landet, opgøres og præsenteres. Følsomhedsanalyser er udført for væsentlige modelforudsætninger.
Der er udført beregninger af to hovedscenarier for VP3:
I beregningerne tages der højde for, at der allerede er implementeret obligatoriske efterafgrøder, og disse arealer er derfor udtaget af det fastlagde potentiale for dette virkemiddel. Ligeledes er der taget højde for, at der allerede er implementeret skovrejsning, vådområder, minivådområder og udtagning på lavbundsarealer. Reduktionen af potentialerne er vigtig da de billigste arealer er brugt.
Resultaterne viser, at der er minimale forskelle i de samlede omkostninger mellem de to hovedscenarier. Den omkostningseffektive løsning (scenarie 1) er beregnet til 510 millioner med en reduktionsomkostning på 41 kr./kg N, mens scenarie 2 med den fastlagte fordeling mellem kollektive og målrettede virkemidler koster 545 millioner kroner og reduktionsomkostningen stiger til 42 kr./kg N. Sammensætningen af virkemidler i de to scenarier er forskellig, i det scenariet med 75 pct. målrettede virkemidler domineres af udtagning på højbund, mens skovrejsning dominerer sammen med udtagning af højbund i det omkostningseffektive scenarie. Denne forskel giver udslag i de klima sideeffekter der opnås fra scenarierne, som reducereres markant fra 2.921.689 tons CO2-ækvivalenter i scenarie 1 til 1.240.179 tons i scenarie 2. Der sker også en reduktion i fosforsideeffekterne fra 97 tons fosfor til 86 mellem scenarie 1 og 2.
Følsomhedsanalyserne er vigtige da det er en metode til at udforske den usikkerhed der er ved model- og dataantagelserne. I en af de udførte følsomhedsanalyser er der beregnet omkostninger og effekter hvis modellens løsning bindes til at anlægge de efterafgrøder der er planlagt for den målrettede regulering i 2022 (Landbrugsstyrelsen, 2021). Den samlede omkostning stiger markant herved med 310-330 millioner kroner, og virkemiddelanvendelsen ændres mod flere efterafgrøder og mindre udtagning. Løsningerne i scenarie 1 og 2 indeholder for alle oplande en stor andel udtagning af landbrugsjord og skovrejsning. Årsagen til at dette er omkostningseffektivt er, at modellen identificerer de marker, hvor dækningsbidraget[1] fra de dyrkede afgrøder i den 5-års periode (2013-2018) er lavt, dvs. omkostningerne ved udtagning er lave. Dækningsbidragene var således lave for mange afgrøder lave i perioden 2013 til 2018, og det medfører lave omkostninger for udtagning og skovrejsning.
[1] Dækningsbidrag II, dvs. nettoindtjeningen fra arealerne inden afholdelse af egne lønomkostninger.
