Aarhus Universitets segl

Nr. 95: Dansk Fiskeindeks For Vandløb (DFFV)

Kristensen, E.A., Jepsen, N., Nielsen, J., Pedersen, S. & Koed A. 2014. Dansk Fiskeindeks For Vandløb (DFFV). Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 58 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 95. http://dce2.au.dk/pub/SR95.pdf

Sammenfatning

DFFVa-værdien viste sig at være afhængig af ørredudsætninger og der blev derfor produceret et datasæt bestående af NOVANA befiskninger renset for udsætninger.

Den endelige afprøvning af DFFVa på det rensede datasæt viste at DFFVa-værdierne responderer på fysiske påvirkninger og på vandkvaliteten.

Det var ikke muligt, at analysere DFFVa-værdierne i forhold til spærringer, men det vurderes, at DFFVa vil respondere i forhold til denne påvirkning.

Afprøvningen af DFFVa har dermed vist, at denne indikator afspejler habitatforringelser, spærringer og vandkvalitet. Dermed opfyldes de grundlæggende EU krav til et brugbart indeks, og det anbefales at DFFVa kan benyttes i Type 2 (2-10 m bredde) og Type 3 vandløb (> 10 m bredde) i hele landet med ens grænseværdier.

Vi har anvendt data fra DTU Aqua’s database samt NOVANA data til at undersøge mulighederne for at anvende et indeks for fisk i artsfattige vandløb.

Resultaterne viser, at tætheden af ørredyngel afspejler mindst tre vigtige menneskeskabte påvirkninger; vandkvalitet, fysisk ændring og tab af kontinuitet.

På baggrund af resultaterne har det været muligt at foreslå (WFD-compliant) grænseværdier og også at oversætte disse til EQR-værdier.

De vigtigste identificerede problemer i forhold til at anvende DFFVø er, at der kan forekomme en stor år-til-år variation i yngeltæthed samt det faktum, at der skal fiskes mindst to gange på hver station (eller man fisker med kendt effektivitet) for at få de værdier for indikatoren, der til svarer grænseværdierne.

Ift. år-til-år variationen foreslås det, at tætheden af yngel i et givent år må være op til 30 % under grænseværdien. Dette er under forudsætning af at der iværksættes en opfølgende undersøgelse året efter. Hvis tætheden af yngel ved efterfølgende undersøgelser stadig er under grænseværdier kan denne afvigelse ikke længere accepteres.

På baggrund af resultaterne konkluderer vi, at DFFVø kan bruges i Type 1 vandløb (0-2 m bredde) i hele landet med ens grænseværdier.

I relativt brede artsfattige vandløb kan DFFVø dog også anvendes. I disse vandløb anbefales det at opgøre antal ørredyngel pr. 100 m i stedet for pr. 100 m2 og anvende dertil hørende grænseværdier. I brede og/eller artsrige vandløb kan der også være et ønske om separat at bedømme bestanden af laksefisk som fx. ørredbestanden i Gudenåen ved Voervadsbro. Her kan det anbefales at supplere en DFFVa beregning med DFFVø, hvor man også beregner antallet af ørreder samt evt. laks pr. 100 m vandløb.

I vandløb, hvor der naturligt forekommer lakseyngel fra gydning, anbefales det, at den samlede bestand af lakse- og ørredyngel anvendes som grænseværdi i DFFVø.