Elmeros, M., Andersen, P.N., Sunde, P. Haugaard, L., Skov, Fl. & Madsen, A.B. 2014. Påkørte større vilde dyr i Danmark 2003-2012. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 82 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 91. http://dce2.au.dk/pub/SR91.pdf
Nærværende projekt er resultatet af et samarbejde mellem Naturstyrelsen (NST), Schweiss Registret og Aarhus Universitet. Projektet blev iværksat af NST som en del af ’Trafikdræbte dyr: Aktionsplan 2002’. Projektets primære formål har været at indsamle præcise data til kortlægning af påkørselssteder for større vilde dyr i Danmark til belysning og analyse af påkørselsforhold med henblik på at kunne nedbringe antallet af påkørte dyr. Data indsamlet i perioden 1. januar 2003 - 31. oktober 2006 blev afrapporteret af Andersen & Madsen (2007). Nærværende rapport indeholder det samlede antal registreringer af påkørte større vilde dyr i perioden 2003 til udgangen af 2012.
Hundeførerne i Schweiss Registret og personale på NST’s lokale enheder blev udstyret med GPS-modtagere og derefter bedt om at indtaste oplysninger i en central database om påkørselssted, påkørselstidspunkt, alder og køn for følgende arter: råvildt, kronvildt, dåvildt, sikavildt, ræv, grævling eller ”andet”. Disse benævnelser blev valgt, idet observatørerne i de fleste tilfælde har en jagtlig tilgang til emnet, men i afrapporteringssammenhæng er valgt benævnelser, som er mere almindelig kendte.
I perioden 2003 – udgangen af 2012 er der i alt registreret 33.605 påkørte større vilde dyr, hvilket dækker over: 29.695 rådyr, 1.140 krondyr, 1.444 dådyr, 141 sika, 590 ræve og 595 andre dyr. Rådyr udgør således 88,4 % af det samlede antal registrerede individer. På grund af det store materiale indsamlet på rådyr er der fokus på denne art i analyserne af data.
I perioden 2003 – 2007 ligger de årlige registreringer relativt stabilt på 2.800-2.900 individer. Fra 2008 og fremad sker der år for år en stigning til 4.314 i 2012. Det øgede antal registreringer i 2008-2012 kan ikke forklares med en større trafikintensitet eller ekstraordinære kampagner for dataindsamling, men indikerer formentlig, at bestandene af de forskellige arter er øget.
Mønstret i antallet af påkørte rådyr, krondyr og dådyr fordelt på køn er forskelligt arterne imellem. For rådyrets vedkommende påkøres der dobbelt så mange hunner som hanner, og denne forskel ses i alle årets måneder bortset fra maj måned. For krondyr og dådyr er registreret flere påkørsler af hanner i de fleste af årets måneder.
Det har været fremført, at der er sammenhæng mellem antallet af kollisoner med vilde dyr og overgangen fra normaltid til sommertid om foråret og fra sommertid til normaltid om efteråret. Analyserne af de empiriske data for rådyr, hvor der er flest data, viser, at antallet af påkørsler ikke stiger ved disse tidsændringer i trafikanternes adfærdsmønster om foråret og efteråret. Antallet af påkørsler stiger derimod markant sidst i april-først i maj og om efteråret gennem september og oktober.
Påkørslerne af rådyr er analyseret ved hjælp af generel lineær modellering for at identificere, hvilke faktorer der er vigtige for kollisionsmønstrene i tid og rum. Forskellen i kollisionsmønstret mellem rådyr og køretøjer fra døgn til døgn over året beskrives og risikoen for at påkøre et rådyr er mere end 3-4 gange højere i tusmørke end i dagtimerne.
Vejstrækninger med høj kollisionshyppighed og høj risiko for den enkelte bilist blev bestemt ved en statistisk modellering af antallet af påkørte rådyr på 100 m vejstrækninger som funktion af trafik- og vejkarakteristika for vejstrækningerne og landskabskarakteristika omkring vejene på forskellige geografiske skalaer: 10 km-kvadrater, 1 km-kvadrater og 100 m-kvadrater.
Kollisionsmønsteret med rådyr beskrives bedst med en statistisk model. Kollisionshyppigheden for rådyr er størst på større veje (veje >6m brede og motortrafikveje) og stigende op til en årsdøgnstrafik (antal køretøjer i gennemsnit pr. døgn) på ca. 8.000, hvorefter kollisionshyppigheden falder med højere trafikintensiteter.
Sidst i rapporten gennemgås evalueringer af effektiviteten af forskellige afværgeforanstaltninger og erfaringer med disse. Oversigten kan anvendes i forbindelse med iværksættelse af tiltag af de nationale og lokale vej- og miljømyndigheder på strækninger med høj risiko for påkørsler af hjortedyr.
Afslutningsvis skitseres et forslag til en aktiv formidling af påkørselsrisikoen til bilister og forsikringsselskaber, fx ved web-publicering af risikokortene og ved udvikling af en applikation til GPS eller smart-phones som kan advare bilister, når de kommer til vejstrækninger med stor kollisionsrisiko. Derudover kan det udviklede modelleringsredskab anvendes til evaluering af potentiel effektivitet af afværgeforanstaltninger. Vi anbefaler endvidere systematisk indsamling af oplysninger om trafikdrab på jernbanenettet og en fokuseret indsamling af data for ikke-jagtbare, mindre vildtarter for at kunne vurdere omfanget af trafikdrab, specielt på mindre almindelige og beskyttede arter, hvor trafikdrabene potentielt kan have væsentlig negative effekter på arternes bestandsstatus.
