Aastrup, P., Raundrup, K., Feilberg, J., Krogh, P.H., Schmidt, N.M. & Nabe-Nielsen, J. 2014. Effects of large herbivores on biodiversity of vegetation and soil microarthropods in low Arctic Greenland - Akia, West Greenland and Southern Greenland. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 40 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 87 http://dce2.au.dk/pub/SR87.pdf
Denne rapport sammenfatter resultaterne af et projekt som skal undersøge langtidseffekter af græsning ved sammenligninger af data fra undersøgelsesfelter i indhegninger med data fra græssede felter. Vi indsamlede data vedrørende karplanter, mosser, laver, microarthropoder og fødenet struktur, næringsstoffer i jordbunden, nedbrydningshastighed og jordtemperatur. Data giver en betydelig baggrund for at forstå samspillet mellem store græsædere og vegetation i Grønland.
Rapporten indeholder dokumentation for data der er indsamlet i 2009 og 2012 samt data som er indsamlet 1984-2004 af Jon Feilberg.
Undersøgelserne fandt sted i Sydgrønland og i Akia nord for Nuuk i Vestgrønland. Lokaliteterne i Sydgrønland græsses af får (Ovis aries), mens Akia-lokaliteterne græsses af rensdyr (Rangifer tarandus groenlandicus).
Generelt var der stor lighed i artssammensætningen af karplanter i græssede og ugræssede undersøgelsesfelter – selv efter mere end 25 år. Få arter, som kun fandtes enten i ugræssede felter eller i græssede felter tyder på at græsningen har indflydelse på artsammensætningen. Dækningen af krat, urter og ”førne” blev favoriseret af ikke at blive græsset.
Indholdet af næringsstoffer i jordbunden var næsten ens i de græssede og i de ugræssede felter og indholdet var på samme niveau i Sydgrønland og i Vestgrønland.
Generelt var jordtemperaturen højere i de græssede felter og perioden med jordtemperaturer under 0°C var længere i Akia end i Sydgrønland.
Nedbrydningsraten af organisk materiale var meget højere i Sydgrønland end i Vestgrønland, mens der ikke var forskel mellem græssede og ugræssede felter hverken i Vestgrønland eller i Sydgrønland.
Gennemsnitsdiversiteten af microarthropoder var højest i ugræssede felter.
Datasættet giver gode muligheder for at analysere relationerne mellem græsning, biodiversitet og klimaændringer i lavarktis. Mere dybtgående analyser af de indsamlede data vil give ny viden om fremtidige effekter af græsning i arktis.
