Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 84: Fugle og karpers påvirkning af søer

Søndergaard, M. & Lauridsen, T.L. 2014. Fugle og karpers påvirkning af søer. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 50 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 84. http://dce2.au.dk/pub/SR84.pdf 

Sammenfatning

Vandkvaliteten og de biologiske forhold i søer bestemmes først og fremmest af næringsstoftilgængeligheden, og her er især mængden af fosfor og kvælstof vigtige. I forhold til implementeringen af EU’s Vandrammedirektiv og udarbejdelsen af vandplaner for de danske søer er det derfor vigtigt med et godt kendskab til alle typer af menneskelige påvirkninger. I den sammenhæng kan både fugle og karper spille væsentlige roller – dels ved at øge næringsstoftilgængeligheden, men også ved at påvirke de biologiske forhold.

Formålet med denne rapport er at samle op på den eksisterende danske og internationale viden om effekter af fugle og karper på søers vandkvalitet og økologiske tilstand. Hensigten er at angive retningslinjer for vurdering af naturlige fuglebestandes påvirkning med kvælstof og fosfor samt at vurdere effekten ved udsætning og fodring af gråænder. Derudover har det været formålet at vurdere i hvilket omfang og ved hvilke tætheder, karper kan forventes at påvirke søers vandkvalitet, og i hvilket omfang udsætninger har betydning for muligheden for målopfyldelse i søerne.

Udsætning af karper finder sted i vidt omfang og karper findes stort set over hele landet. Det vurderes at karper findes i omkring halvdelen af alle egnede søer og moser på Sjælland og i en stor procentdel af søerne i den øvrige del af landet. Til gengæld findes der ikke mange informationer om karpernes tætheder, og fangstmetoderne i den traditionelle overvågning af søers fiskebestande giver efter al sandsynlighed hverken noget retvisende billede af udbredelse eller relativ biomasse, fordi karperne vanskeligt lader sig fange.

Karpeudsætning har potentielt en række negative effekter på søers vandkvalitet og mange af disse er også dokumenterede i udenlandske undersøgelser. Først og fremmest øges mængden af suspenderet stof i vandet på grund af karpernes fødesøgning i søbunden, og dette påvirker både vandets sigtbarhed og eventuelt også næringsstoftilgængeligheden, så der skabes grundlag for øget algevækst. Karperne kan også påvirke plantevæksten og flere af de øvrige biologiske forhold.

De danske erfaringer vedr. effekten af karper er meget sparsomme i forhold til at vurdere hvilken effekt en given tæthed af karper har. Samtidigt kan ikke alle de internationale undersøgelser nødvendigvis overføres til danske forhold. Ofte er forsøgene, der undersøger karpers effekt, gennemført ved karpetætheder, der overstiger, hvad man må forvente findes i danske søer. Det er derfor vanskeligt at opstille klare retningslinjer, men det anbefales at undgå udsætning og forfodring af karper til søer, hvor der er målsætning om en god eller høj økologisk tilstand. Det betyder også at udsætning af karper ikke bør foretages til klarvandede og næringsfattige søer samt naturligt fisketomme søer. Det anbefales ligeledes at gennemføre kontrollerede forsøg, hvor effekten af udsætning i forskellige tætheder af karper kan vurderes mere præcist under danske forhold.

Fugle kan øge næringsstoftilførslen til søer dels fra naturlige bestande af rastende fugle, som fouragerer i søernes omgivelser og bringer næringsstoffer med tilbage til søen, når de overnatter på eller ved søen, dels fra udsætning og evt. fodring af de op til 500.000 gråænder, som årligt udsættes i Danmark. Af de rastende fugle kan især gæs, skarv og måger spille en rolle, mens udsætning og fodring af gråænder fortrinsvis finder sted i søer mellem 1 og 10 hektar.

De få beregninger af rastende fugles næringsstofbidrag, der er foretaget for danske søer, viser generelt at tilførslen via fuglene kun udgør en mindre andel af den samlede næringsstoftilførsel. Undtagelser er søer med store kolonier af især skarv (fx Brændegårdssøen på Fyn), hvor disse kolonier kan bidrage med væsentlige andele af den samlede næringsstoftilførsel. Internationale undersøgelser understøtter at fugle i nogle situationer kan være en væsentlig kilde til øget næringsstoftilførsel. Effekten ved udsætningen af gråænder i Danmark er også kun dokumenteret i begrænset omfang, men sammenlignende analyser mellem søer med og uden udsætninger tyder på, at mange af de mindre søer, hvor der udsættes større mængder af gråænder, også har forhøjede indhold af næringsstoffer og forringet vandkvalitet. I bynære søer kan fodring af ænder også bidrage til en uønsket øget næringsstoftilførsel, men heller ikke disse forhold er vel undersøgt.

Effekten af fugle på søers næringsstoftilførsel kan estimeres på baggrund af fugletællinger og standardværdier for forskellige arters bidrag per dag. For at vurdere fuglenes effekt må deres næringsstofbidrag ses i forhold til tilførslen fra øvrige kilder.