Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 79: Verifikation af danske 1990, 2000 og 2010 emissionsopgørelsesdata

Fauser, P., Nielsen, M., Winther, M., Plejdrup, M., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Hoffmann, L., Thomsen, M., Hjelgaard, K. & Nielsen, O.-K. 2013. Verification of the Danish 1990, 2000 and 2010 emission inventory data. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 85 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 79. http://dce2.au.dk/pub/SR79.pdf

Sammenfatning

Verifikationen dækker 2012-rapporteringen af 1990-, 2000- og 2010-emissionerne for 25 danske key-categories, fundet ved Tier 1-beregning af totale emitterede mængder og emissions trend-analyse. Key-categories består af 14 energi-, 8 landbrugs-, 2 industri- og 1 affaldskategori. De 25 key-categories kan ikke udtrækkes direkte fra Common Reporting Format(CRF)-tabellerne og er derfor repræsenteret ved 29 verifikationskategorier. Se tabel 2.1 og 2.2 for beskrivelse af key-categories og verifikationskategorier. Desuden dækker verifikationsprocessen syv priority, seks additional og 15 supplemental Annex II indikatorer, samt resultatet af referencemetoden.

Sammenligningen mellem lande er udført for EU15, Norge og Schweiz. For nogle verifikationstrin er også Australien, Canada, Japan, Rusland og USA inkluderet. Aggregerede værdier for EU15 og EU27 er inkluderet for nogle verifikationstrin. Verifikationsproceduren består af følgende trin:

1) Sammenligning mellem landes 28 Annex II-indikatorer, der dækker energi og industri.

Verifikationskriterier: Tidstrendkonsistens og sammenlignelighed mellem lande.

2) Sammenligning mellem lande af Implied Emission Factors (IEF) for 29 verifikationskategorier.

Verifikationskriterier: Tidstrend konsistens af danske UNFCCC (FN’s konvention om klimaforandringer) IEF’ere og sammenlignelighed mellem lande.

3) Sammenligning nationalt og mellem lande af aktivitetsdata rapporteret til den Europæiske Union (EU) og Eurostat (2013) for energi- og landbrugssektor, sammenligning af UNFCCC og De Forenede Nationers (FN) (2013) aktivitetsdata for industrielle processer og sammenligning af UNFCCC og Organisationen for økonomisk samarbejde og udviklings (OECD) (1997 and 2004) data for affald.

Verifikationskriterier: Tidstrend konsistens af danske EU og UNFCCC aktivitetsdata og sammenlignelighed med andre aktivitetsdata.

4) National verifikation med referencemetoden for energisektor.

Verifikationskriterier: Sammenlignelighed mellem national metode og referencemetoden.

I Tabel S.1 (i rapporten) er resultaterne fra verifikation af de 28 Annex II indikatorer summeret. I Tabel S.2 og S.3 (i rapporten) er resultaterne for verifikation af IEF og aktivitetsdata for de 29 verifikationskategorier summeret. For hver indikator og verifikationskategori er verifikationskriterierne anført.

For de 28 Annex II-indikatorer og 29 verifikationskategorier er der tre verifikationskriterier; tidstrendkonsistens giver en indikation af robusthed og konsistens af metoder og data. Sammenlignelighed mellem lande indikerer korrekthed og pålidelighed af metoder og data, og sammenlignelighed med andre (uafhængige) data sikrer korrekthed af data.

Samlet sandsynliggør disse kriterier at opgørelsesmetoden og de tilhørende data opfylder kravet om korrekthed, pålidelighed og gennemskuelighed. Imidlertid kan der være nogle omstændigheder vedrørende aktivitetsdata, f.eks. variationer i anvendt brændselsmængde eller industriel produktion, som giver udsving i beregnede emissioner, hvilket kan forhindre en direkte tidstrend analyse. I disse tilfælde, er det vigtigt at undersøge årsagen til udsvingene og samtidig er en vurdering af andre (uafhængige) data vigtig.

For Annex II-indikatorerne er et fald den mest forekommende tidstrend for Danmark; det ses for 15 indikatorer der repræsenterer henholdsvis energi, industri, transport, husholdninger og offentlig/privat service, se tabel S.1. Det viser, at de politisk initierede ændringer i brændselstyper, stigende vindbaseret elproduktion og øget energieffektivitet i både produktion og forbrug synes at være afspejlet i indikatorerne. Generelt er de danske indikatorværdier ikke outliers. Sammenligningen mellem landene indikerer ikke lande som Danmark er gennemgående sammenlignelige med. Der er dog en tendens til sammenlignelighed med Frankrig, Grækenland, Holland, Portugal, Spanien, Sverige og Storbritannien og Nordirland.

For de 22 verifikationskategorier viser IEF konstant tidstrend i perioden 1990 til 2010, se tabel S.2, hvilket antyder robuste metoder og underliggende data. Sammenlignelighed af IEF mellem landene forekommer for energi, transport og industri (cementproduktion). Sammenligningen af IEF for landbrug adskiller sig ikke væsentligt fra de øvrige lande. De største forskelle ses for landbrugskategorierne: CH4 fra fordøjelse hos får, N2O fra gyllebaserede staldsystemer, CH4 fra gødningshåndtering fra dyrekategorien ”øvrig” samt N2O fra udvaskning. Forklaringen på forskellene er beskrevet i rapporten. Produktion af kvæg og svin er key-categories i mange lande og skal ifølge FN’s klimapanels (IPCC) gudelines derfor anvende nationale data, hvilket betyder store variationer i IEF. De danske IEF’ere for kvæg og svin matcher fint andre lande som f.eks. Tyskland, Sverige og Holland, hvor de landbrugsmæssige produktionsforhold er sammenlignelige med danske.

IEF for deponier er ikke sammenlignelig med andre lande pga. at emissionerne skyldes nedbrydning af organisk materiale i deponeret affald over tid. Det betyder, at en IEF-baseret på emissionen i et givent år og mængden af affald deponeret samme år, ikke vil være repræsentativ, da emissionen kun i mindre grad er afhængig af mængde af affald deponeret det pågældende år.

Aktivitetsdata for verifikationskategorierne viser ikke nogen konsistent tidstrend i perioden 1990 til 2010, se tabel S.3.

Der er sket store ændringer i energisektoren siden 1990, med blandt andet politisk initierede ændringer i brændselstyper mod mindre CO2-emissioner, øget mængde vindkraft, liberaliseret el-marked og udbygning af naturgas nettet. Import/eksport af el giver udsving i brændselsforbruget i danske kraftværker og således fluktuationer i de nationale CO2-emissioner. En sammenligning af aktivitetsdata fra IEA-energistatistik rapporteret til Eurostat (2013) og CRF-data rapporteret til EU, udført af Umweltbundesamt Gmbh (UBA, 2013) for energisektoren, giver god overensstemmelse med afvigelser på 0.1-4 %. Undtagelser er raffinaderier (14 %), hvor Danmark inkluderer kraftvarmeproduktion i 1A1b, mens Eurostat ikke inkluderer denne produktion under raffinaderier, samt anvendelse af fuelolie i søfart (115 %), hvor brændselsforbrug for sejlads mellem Danmark og Grønland/-Færøerne ikke er medregnet i den officielle danske energistatistik. Yderligere undtagelser er husholdningers anvendelse af flydende brændsel (9 %) og anvendelse af flydende brændsel i landbrug/skovbrug/fiskeri (21 %). Forskellene mht. flydende brændsel i husholdninger og anlæg i landbrug/skovbrug/fiskeri skyldes reallokering af nogle flydende brændsler i den danske emissionsopgørelse. Den danske transportmodel repræsenterer bedre disaggregerede data og en del af det flydende brændsel er re-allokeret i den danske opgørelse. Den totale anvendelse af flydende brændstof er verificeret med afvigelser på mindre end 2 %. Datakilden for IEA er den internationale rapportering fra Energistyrelsen. Energistyrelsen leverer også data til den danske emissionsopgørelse og derfor er der en vis afhængighed i data. Dataaggregering og -behandling er dog forskellig, og verifikationsprocessen vil derfor afsløre fejl i den samlede databehandling.

I landbrugssektoren er aktivitetsdata fra Eurostat (2013) anvendt til verifikation og viser god overensstemmelse med lave afvigelser på 1–6 % for kvæg og svin samt lidt større afvigelse for får på 11 %. Der findes ingen uafhængige internationale data tilgængelige for afgrøderester, atmosfærisk deposition og udvaskning af kvælstof.

Aktivitetsdata for deponier er verificeret med OECD Environmental Data (OECD, 1997 & 2004): Disposal of municipal waste on landfills, med en afvigelse på 73 %. Denne afvigelse afspejler fraktionen af husholdningsaffald (Municipal Solid Waste, MSW) i procent af den samlede mængde deponeret affald; hvor kommunalt husholdningsaffald (MSW) er defineret som ”Affald der er indsamlet og behandlet af eller for kommunerne. Det dækker affald fra husholdninger, inklusive storskrald, lignende affald fra handel, kontorbygninger, institutioner og små virksomheder, parker og haver, opfejning fra veje samt indhold fra affaldsspande. Definitionen ekskluderer affald fra kommunale rensningsanlæg og affald fra konstruktion og nedrivning.” (http://stats.oecd.org/).

Cementproduktion er verificeret med FN’s statistiske årsbog: Cement production (UN, 2013) med en afvigelse på 10 %. Afvigelsen kan forklares med en forskel i aktivitetsdata, hvor de anvendte aktivitetsdata i den danske opgørelse er producerede mængde klinker, hvorimod aktivitetsdata fra handelsstatistikken sandsynligvis er cement, hvor cement er formalede klinker tilføjet f.eks. gips, flyveakse eller andre mineralske stoffer.

Sektormetoden for forbrug af brændsler er verificeret med referencemetoden. Referencemetoden er baseret på data for brændselsproduktion, import, eksport og ændringer i lager, hvor sektormetoden er baseret på brændselsforbrug. I 2010 er der en forskel i brændselsforbrug beregnet med de to metoder på 0.51 % og en forskel på 0.62 % i CO2-emissionerne. I perioden fra 1990 til 2011 er der en forskel i brændselsforbrug og CO2-emissioner på under 2 %. Forskellene er under 1 % for alle år - undtagen for 1998 og 2009. Ifølge IPCC Good Practice Guidance (IPCC, 2000) bør forskellen være indenfor ±2 %.

Som konklusion er den anvendte verifikationsprocedure egnet til at evaluere datakonsistens og korrekthed. Der er konsistente tidstrends for Annex II-indikatorer og for IEF for verifikationskategorierne, der er identificeret ved key category-analysen. Der er god overensstemmelse mellem rapporterede og andre aktivitetsdata for verifikationskategorier for energisektoren og nogle landbrugssektorer. Der er sammenlignelige lande for Annex II-indikatorerne, og for verifikationskategorierne er der sammenlignelighed mellem lande for energi- og transportsektorerne.

Det er en udfordring at finde egnede uafhængige data, og i mange tilfælde er alternative data i nogen grad baseret på samme rådata. Disse alternative data kan dog anvendes til at vurdere datahåndtering og dermed komplethed og korrekthed af emissionsopgørelsen. I tilfælde hvor nationale data afviger fra EU-middelværdier ±usikkerheder, kan det være mere korrekt at anvende nationale data i stedet for defaultværdier, da de repræsenterer specifikke nationale forhold.

Baggrunden for sammenlignelighed og konsistens er i nogle tilfælde åbenlyse; i andre tilfælde kræver en identifikation af underliggende faktorer et mere indgående studie. Det er vigtigt at understrege, at en sammenligning mellem lande kun forholder sig til konsistens mht. hvor og hvad andre lande rapporterer. Det er ikke en verifikation af den specifikke værdi af en parameter (Holtskog et al., 2000). Specielt for landbrugssektoren er det vigtigt at sammenligne med lande der har sammenlignelige landbrugsforhold. Sammenligning med lande med afvigende forhold kan give høje afvigelser, der ikke nødvendigvis indikerer fejlagtige data.

En kvantitativ verifikation af IEF kan yderligere foretages, når målte eller teoretiske værdier af kulstofindholdet i det pågældende brændsel (eller en anden relevant parameter) er tilgængelig. For energisektoren er alle lande i princippet sammenlignelige, og en forskel mellem lande opstår fra variationer i brændselstype i grupperne fast, flydende, gas og anden brændsel.

Verifikationen i den anvendte tilgang er hovedsagelig kvalitativ. Benævnelserne ”good agreement” og ”poor agreement” er anvendt for sammenligning mellem lande og tidstrends. Hver kategori har iboende usikkerheder mht. absolut værdi af f.eks. beregning af CO2-emissioner og beregningsmetoder. ”Good agreement” kan derfor være et relativt udsagn for kategorier med store forskelle i usikkerheder. For overensstemmelse mellem rapporterede aktivitetsdata og andre (uafhængige) data er verifikationen kvantitativ og er rapporteret som procentafvigelse. Overensstemmelse er vurderet ud fra denne afvigelse.

Et vigtigt resultat af en verifikationsprocedure er at støtte identifikationen af sektorer og kategorier, der kræver større opmærksomhed og hermed at prioritere ressourcer, der kræves for at opnå mere korrekte og pålidelige emissionsopgørelser i fremtiden.