Jensen, P.N., Boutrup, S., Svendsen, L.M., Blicher-Mathiesen, G., Wiberg-Larsen, P., Bjerring, R., Hansen, J.W., Ellermann, T., Thorling, L. & Holm, A.G. 2013. Vandmiljø og Natur 2012. NOVANA. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 86 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 78
http://dce2.au.dk/pub/SR78.pdf
Det danske nationale overvågningsprogram NOVANA er et integreret program med en samlet og systematisk overvågning af natur og miljø. Overvågningen dækker væsentlige dele af Danmarks internationale forpligtelser samt nationale overvågningsbehov, herunder dokumenterer effekterne af forskellige planer som eksempelvis vandmiljøplanerne.
Generelt er der sket en betydelig reduktion i tilførslen af kvælstof og fosfor til vandløb, søer og havet siden 1989.
Når der tages højde for klimatiske forhold, er der generelt set ikke sket større ændringer i tilførslen af fosfor fra punktkilder og landbrug til vandmiljøet siden slutningen af 1990’erne. Der har været en svagt faldende udledning af kvælstof de senere år. Det gennemsnitlige indhold af kvælstof i det vand, der løber til havet, har i de seneste 3 år været det laveste siden 1990.
Variationer i nedbør betyder væsentlige år-til-år-svingninger i udledningen fra både punktkilder og landbrug. Eftersom vandafstrømningen i 2012 var næsten den samme som i 2011, var udledningerne af kvælstof og fosfor til havet i 2012 også meget lig udledningerne i 2011.
I det følgende omtales en række forhold, hvor der er set en særlig udvikling over perioden 1989-2012 (evt. via særlige analyser) eller hvor året 2012 har været specielt.
Vejrmæssigt var 2012 uden klimarekorder. Middeltemperaturen var 0,6 °C højere end normalen på 7,7 °C. I 2012 var sommeren forholdsvis nedbørsrig med 819 mm nedbør mod normalen på 712 mm. Ferskvandsafstrømningen var i 2012 10 % over gennemsnittet for perioden 1990-2011.
Overvågningen af luften i perioden 1990-2012 har vist, at tilførslen af kvælstof fra luften til natur- og vandområder varierer mellem årene afhængig af de meteorologiske forhold, men tilførslen er faldet set over hele overvågningsperioden 1990-2012. Samlet set er den mængde kvælstof, som tilføres fra luften til natur- og vandområder inkl. havområder, faldet med ca. 30 %. Faldet har baggrund i en reduktion af såvel udenlandske som danske kilder.
Den relative betydning af danske kilder varierer over landet afhængig af husdyrproduktionen, meteorologiske forhold og afstand til udenlandske kilder, således at danske kilder har størst betydning (41-44 %) i Nord- og Midtjylland, og mindst i Hovedstadsområdet (ca. 21 %). Den store betydning af danske kilder gælder for tilførslen til landområder, hvorimod de danske kilder betyder mindre for tilførslen til de åbne farvande (i gennemsnit ca. 13 %) – dog med stigende betydning jo tættere man kommer på kysten.
Fosfor tilført fra luften er en meget lille kilde til den samlede fosfortilførsel og spiller generelt ingen eller en ubetydelig rolle.
I det yngste iltede grundvand kan der ses effekt af indsatserne efter vedtagelsen af vandmiljøplanerne for at mindske nitratudvaskningen fra dyrkede arealer. Effekten afspejler sig ved, at nitratindholdet i det yngste, iltede grundvand er faldende. I ældre grundvand, som er mere end 25 år gammelt, er der fortsat størst hyppighed af boringer med stigende nitratindhold. Faldet i nitratindholdet har været større i sandområder end i lerområder.
Der blev i 2012 fundet et eller flere pesticider i ca. 40 % af de undersøgte indtag i grundvandsovervågningen, grænseværdien for pesticider i grundvand var overskredet i 12 % af de undersøgte indtag. Dette svarer til omfanget af pesticidfund i grundvandsovervågningen i de foregående år. En analyse af pesticidfundene indikerer, at pesticidkoncentrationen i udvaskningen fra overfladen er faldende.
Tidsserier af analyser af udvalgte pesticider og nedbrydningsprodukter viser, at der generelt er fundet faldende gennemsnitskoncentrationer af stoffer, som er forbudte eller regulerede. Der er ikke tilstrækkeligt datagrundlag til at drage konklusioner om udviklingen for de undersøgte stoffer, der stadig er tilladte.
Forbudte pesticider eller nedbrydningsprodukter heraf blev i 2011-2012 fundet i 41 % af de undersøgte indtag i grundvandsovervågningen. Fordelingen mellem godkendte, regulerede og forbudte stoffer i pesticidfund har været stort set konstant siden 2007.
Spildevandets indhold af næringsstoffer, kvælstof, fosfor og organisk stof var i 2012 på samme lave niveau som de seneste 5-10 år.
Miljøfremmede organiske stoffer blev i 2012 målt i koncentrationer, der generelt ikke giver indikation på, at udledningerne fra renseanlæg i sig selv har givet anledning til overskridelse af miljøkvalitetskravene i de vandområder, der er udledt til. Det kan dog ikke udelukkes, at der har været tilfælde med overskridelse af miljøkvalitetskravene til enkelte stoffer, heriblandt LAS og tributyltin.
Der er nu over 60 % af vandløbene i kontrolovervågningsprogrammet, som har en faunaklasse ³ 5, hvilket er en øgning i forhold til de foregående år.
En særskilt analyse af fosfors betydning for vegetationen i vandløbene viser, at den hidtidige antagelse, at fosfor kun betyder lidt for plantesammensætningen i vandløb bør nuanceres. Dataanalysen indikerer, at der er en række plantearter, der er favoriserede af forhøjede fosforkoncentrationer.
I søerne har der ikke været betydelige ændringer i de centrale parametre i 2012.
Det betyder, at de forbedringer, der gennem NOVANA-perioden er påvist i de intensivt overvågede søer, stadig kan konstateres, herunder
Der er lavet en særskilt analyse af kvælstofs betydning for tilstanden i søerne. Analyserne peger på, at både fosfor- og kvælstofindholdet spiller en vigtig rolle for søernes tilstand, og at det ofte vil være hensigtsmæssigt at fokusere på begge næringsstoffer i forhold til at opretholde eller skabe en god vandkvalitet.
Udbredelsen af iltsvind var i 2012 på linje med 2010 og 2011 og væsentligt under de forudgående år.
Der er lavet en nærmere analyse af iltsvindets udbredelse igennem perioden 1989-2012. Analysen indikerer, at der er sket en form for strukturskifte i systemet: et skifte i retning mod en genskabelse af en mere iltet havbund som følge af, at en forudgående årrække med aftagende udbredelse af iltsvind er blevet efterfulgt af årene 2010-12 med betydeligt mindre udbredt iltsvind og et ændret forhold mellem udbredelsen af moderat og kraftigt iltsvind.
Desuden er der de seneste 10 år set en positiv udvikling i iltforholdene i langt de fleste marine områder.
De seneste års positive udviklingstendenser for ålegræssets dybdeudbredelse og dækningsgrad i Limfjorden og enkelte øvrige kystområder tyder på, at udviklingen er ved at vende – selvom der også er eksempler på en negativ udvikling. Det usædvanligt klare vand, som karakteriserede de marine områder i 2012 sammen med tendensen til mindre udbredelse af iltsvind gennem de seneste år, støtter en sådan positiv udvikling.
Koncentrationerne af miljøfremmede stoffer i biota er lavere end miljøkvalitetskravene for de fleste af de undersøgte stoffer, som der er fastsat miljøkvalitetskrav for. Undtaget herfra er PFOS, en perfluoreret forbindelse, som blev fundet i muslinger i koncentrationer over miljøkvalitetskravet i lidt over halvdelen af de undersøgte prøver, og benz(a)pyren, som i enkelte tilfælde blev fundet i koncentrationer, der var højere end miljøkvalitetskravet. Miljøkvalitetskravet for kviksølv var overskredet i alle de undersøgte prøver af fisk, mens kravet var overskredet i ca. 60 % af de undersøgte prøver af muslinger.
