Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 77: Marine områder 2012. NOVANA

Hansen, J.W. (red.) 2013: Marine områder 2012. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 162 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 77
http://dce2.au.dk/pub/SR77.pdf

Sammenfatning

Den landsdækkende status for havmiljøet i 2012 kan sammenfattes i nedenstående hovedpunkter.

Klimatiske forhold

  • Temperaturen var i 2012 0,6 ºC varmere end i standardperioden 1961-1990, men lidt koldere end gennemsnittet for de sidste 12 år.
  • Vinden var svag sammenlignet med standardperioden om end gennemsnitlig for de senere år. Årets første tre måneder var domineret af vestlige vindretninger, mens vinden hovedsageligt kom fra sydvest resten af året.
  • Der faldt 819 mm regn i 2012, hvilket var 15 % over normalen.
  • Havtemperaturerne var lidt højere end i standardperioden, men sammenholdt med de seneste 10-15 år var 2012 koldere end normalt.
  • Havtemperaturen er steget med ca. 1 ºC i løbet af de sidste 40 år.
  • Indstrålingen i 2012 var gennemsnitlig, men overordnet set har der i de seneste 10 år været en stigende tendens for sommerperioden.
  • Siden midten af 1980’erne er havvandet blevet mere surt (ca. 0,2 pH), dog er pH steget de sidste par år i fjorde og kystnære områder. 

Tilførsler og koncentrationer af næringssalte

  • Den samlede atmosfæriske deposition af kvælstof til de danske farvande var i 2012 på 81.000 tons.
  • I gennemsnit kom 13 % af depositionen af kvælstof fra danske kilder.
  • Siden 1989 er der sket et fald i depositionen af kvælstof til de danske farvande på 34 %.
  • Ferskvandsafstrømningen fra land til de danske farvande varierer betydeligt fra år til år. I 2012 var afstrømningen 9 % større end gennemsnittet for perioden 1990-2011.
  • Der er for 2012 beregnet en samlet fosfor- og kvælstoftilførsel fra land til havet omkring Danmark på henholdsvis 2.600 tons fosfor og 59.600 tons kvælstof.
  • Den landbaserede tilførsel af kvælstof og fosfor er faldet med henholdsvis ca. 50 % og ca. 56 % siden 1990, når der er korrigeret for variationen i ferskvandsafstrømningen.
  • Reduktionen i tilførslen af fosfor skyldes hovedsageligt forbedret spildevandsrensning, mens reduktionen i tilførslen af kvælstof primært skyldes reduceret udledning fra de dyrkede arealer, om end rensning af spildevand også har bidraget betydeligt til faldet.
  • Kvælstofkoncentrationerne i 2012 var meget lave for fjorde, kyster og åbne indre farvande med de hidtil laveste niveauer for organisk N og TN.
  • Fosforkoncentrationerne i 2012 var på niveau med de senere år, men dog væsentlig lavere end i starten af 1990’erne for fjorde og kystnære områder.
  • Det indstrømmende bundvand til de indre danske farvande var i februar og marts fattigt på DIN og DSi, hvilket indikerer et ophav i den centrale del af Nordsøen.
  • Kvælstof- og fosforkoncentrationerne udviser klare faldende tendenser siden 1989, især når der tages højde for år til år variationerne i ferskvandsafstrømningen, dog med en tendens til stagnation for fosfor efter 1997 og et mindre fald for kvælstof siden 2002.
  • Den potentielle kvælstofbegrænsning var meget høj i 2012 for både fjorde, kystnære områder og åbne indre farvande. Dette har resulteret i et større overskud af fosfor med et fald i den potentielle fosforbegrænsning som konsekvens.
  • Siliciumkoncentrationen var på niveau med de seneste 10-15 år. 

Planteplankton, dyreplankton og sigtdybde

  • Lavere primærproduktion og klorofyl samt en højere sigtdybde indikerede i 2012, især for de åbne indre farvande, en bedre havmiljøtilstand. En stor tilstrømning af næringsfattigt vand fra Nordsøen i årets start har formodentlig bidraget til de bedre miljøforhold.
  • Klorofylkoncentrationen i fjorde og kystnære farvande faldt signifikant fra 1989 til 2012, mens der ikke var nogen signifikant udvikling for sigtdybden.
  • Data fra en række overvågningsstationer viste, at primærproduktionens fordeling var afhængig af kvælstoftilførslen – en større andel af produktionen foregik under det blandede overfladelag ved en mindsket tilførsel.
  • Kiselalger forekom i 2012 lige som i 2010 og 2011 i relativ store mængder men varierer generelt meget fra år til år. Kiselalger er blevet stadig mere dominerende i løbet af overvågningsperioden.
  • Der blev ikke rapporteret forekomster af toksiske eller på anden måde skadelige arter af planteplankton i nævneværdigt omfang i 2012.
  • Biomasserne af mikrozooplankton var lavere end de foregående år og viser et generelt fald over de sidste fem år. 

Iltsvind

  • Iltforholdene var overordnet set relativt gode i 2012, idet tiltagende iltsvind blev bremset af periodevis blæsevejr og deraf følgende opblanding og udskiftning af vandmasser.
  • Det totale iltsvindsareal i september 2012 var på niveau med de to forudgående år, men markant lavere end tidligere. Godt halvdelen af dette areal var ramt af kraftigt iltsvind.
  • Særlig berørte områder, hvad angår varighed og intensitet af iltsvind, var Limfjorden, Mariager Fjord, det sydlige Lillebælt og Det Sydfynske Øhav, hvor der blev konstateret frigivelse af svovlbrinte og fiskedød flere steder.
  • De fleste steder opstod iltsvindet først i august-september og forsvandt helt i løbet af oktober. 

Bundvegetation og bundfauna

  • Langs de åbne kyster og i yderfjordene har ålegræssets dybdeudbredelse ikke vist nogen signifikant udviklingstendens siden 1989, mens inderfjordenes og Limfjordens ålegræs generelt er rykket ind på lavere vand.
  • Gennem de seneste år er der sket en positiv udvikling for ålegræs i en række fjorde, som er forstærket i 2012. I Limfjorden var den maksimale dybdeudbredelse forøget med 50 % og dybdegrænsen for hovedudbredelsen med knap 20 % fra 2009 til 2012. Dybdeudbredelsen var også markant forbedret i Roskilde Fjord, Isefjord, Flensborg Fjord og Als Sund i 2012. Derimod har bl.a. Aarhus Bugt og Odense Fjord oplevet en negativ udvikling.
  • For perioden 1989-2012 er der generelt en tendens til, at ålegræsset dækker en stadig mindre del af bunden langs de undersøgte transekter. De seneste år er der dog konstateret et opsving på 1-2 m’s dybde specielt i Limfjorden og i mindre grad i de øvrige fjorde.
  • Den forsat begrænsede udbredelse af ålegræs i de danske farvande, trods reduceret tilførsel af næringssalte, kan bl.a. hænge sammen med, at vandet generelt set ikke er blevet klarere, og at ålegræsbestandene er reduceret så markant, at de har vanskeligt ved at reetablere sig. De seneste års positive udviklingstendens tyder dog på, at der er en bedring på vej.
  • Den samlede algedækning på de undersøgte stenrev fra Skagerrak til Bælthavet var generelt god i 2012, hvilket er i overensstemmelse med den forøgede sigtdybde i de åbne indre danske farvande i forårshalvåret 2012.
  • Græsning forårsaget af søpindsvin er fortsat et problem for vegetationen på flere undersøgte stationer på stenrev i danske farvande.
  • I inderfjorde, yderfjorde, kystområder og på stenrev har der været en positiv udviklingstendens for makroalgernes gennemsnitlige dækningsgrad, mens udviklingen i Limfjorden har været negativ.
  • Alfa-diversiteten for bundfaunaen steg med stigende breddegrad både i habitatdirektivområderne og vandrammedirektivområderne fra Østersøen i syd til Skagerrak/Nordsøen i nord med i gennemsnit en faktor på ca. 2, sandsynligvis pga. stigende salinitet.
  • Med forbehold for eventuel stor-skala mellemårlig variation var alfa-diversiteten generelt højere i habitatdirektivområderne end i vandrammedirektivområderne.
  • For den kystnære hårdbundsfauna skilte Limfjordslokaliteterne skilte sig meget ud fra de andre lokaliteter. I særdelshed var der mange arter af søpunge med store dækninger. Endvidere registreredes tre af fire invasive eller introducerede arter kun der.
  • De øvrige lokaliteter viste i det store og hele ret gradvise overgange ved lighedsanalysen. Æbelø skilte sig dog noget ud fra de nærmestliggende lokaliteter, hvilket formodentlig skyldtes tilfældige forskelle i dækningen hos de mere dominerende og vidt udbredte arter. 

Sæler og marsvin

  • Spættet sæl er den mest almindelige sælart i Danmark og har haft en bestandsfremgang fra ca. 2.000 dyr i 1976 til 16.100 dyr i 2012 som følge af jagtfredningen i 1977 samt oprettelsen af en række sælreservater med adgangsforbud.
  • Spættet sæl er opdelt i fire populationer: Vadehavet, Limfjorden, Kattegat og den vestlige Østersø med vækstrater siden epidemien i 2002 på henholdsvis 13 %, 10 %, 8 % og 9 %.
  • Gråsælen har vist fremgang i de seneste 10 år, og i 2012 blev der registreret op til 78 gråsæler i Kattegat, op til 76 gråsæler i Vadehavet og 147 gråsæler i den danske del af Østersøen.
  • Enkelte gråsæler yngler nu hvert år i Danmark efter ca. hundrede års pause.
  • Bestanden af marsvin i de indre danske farvande blev i juli 2012 estimeret til ca. 18.500.
  • Registreringer fra Storebælt og Kalundborg Fjord viste, at marsvin var til stede året rundt i begge områder, men at tætheden var størst i Storebælt i den første halvdel af året og størst i Kalundborg Fjord om vinteren. 

Miljøfarlige stoffer og biologiske effekter

  • Niveauerne af tungmetaller i muslinger lå generelt lidt højere i 2012 end i 2011. Koncentrationen af kviksølv (Hg) var over miljøkvalitetskravet i ca. 60 % af muslingeprøverne og i alle fiskeprøver.
  • Niveauerne af tjærestoffer (PAH) i muslinger var højere end i 2011 for de lette forbindelser, men ellers på niveau med 2011, og for de fleste PAH’er var niveauet mellem baggrundsniveau og OSPARs vurderingskriterium.
  • Koncentrationerne af organotin i muslinger og ålekvabber var på niveau med 2011 og lavere end tidligere år, i overensstemmelse med generelt faldende niveauer af tributyltin (TBT) i danske farvande. I ca. 60 % af muslingerne lå koncentrationen af TBT dog stadig over OSPARs vurderingskriterium, hvorfor negative effekter af TBT ikke kan udelukkes.
  • Koncentrationerne af organochlorforbindelserne (PCB) i fisk var på niveau med 2011. Kun koncentrationer af CB118 var i nogle prøver højere end OSPARs vurderingskriterium, hvilket indikerer risiko for negative effekter af de mere dioxin-lignende PCB’er i økosystemet.
  • For PAH’er i sediment var koncentrationen af phenanthren og anthracen de eneste, hvor der var mere end 10 %, der overskred OSPARs vurderingskriterium efter normalisering til 2,5 % TOC, og hvor negative effekter af PAH-forureningen derfor ikke kan udelukkes.
  • Der var en tendens til faldende koncentrationer af miljøfarlige stoffer i sedimenter efter normalisering til indholdet af organisk kulstof (TOC) eller finkornet materiale, som det anbefales af OSPAR.
  • I næsten alle af de undersøgte kystnære områder viste målinger af blåmuslingernes lysosomale membranstabilitet tegn på celleskader, hvilket tyder på en påvirkning af miljøfarlige stoffer, som kunne relateres til især belastningen med PAH.
  • Ålekvabber udviste betydelige forskelle i påvirkningsgrad mellem forskellige områder, både mht. forekomst af fejludviklede unger, CYP1A-enzymaktiviter og PAH-metabolitter i galde. Der blev fundet en sammenhæng mellem CYP1A-aktivitet og belastningen med PAH og PCB, men ikke mellem fejludviklede unger og de målte miljøfarlige stoffer.