Bjerring. R., Johansson, L.S., Søndergaard, M., Jeppesen, E., Lauridsen, T.L., Kjeldgaard, A., Sortkjær, L., Windolf, J. & Bøgestrand, J. 2013. Søer 2012. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 84 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 76
http://dce2.au.dk/pub/SR76.pdf
I 2012 indgik 46 søer i kontrolovervågningen. Heraf var 18 søer omfattet af kontrolovervågningen af søernes udvikling og 28 var omfattet af kontrolovervågningen af søernes tilstand. Søernes tilstand spænder fra helt rene til stærkt forurenede som følge af eksisterende eller tidligere tiders spildevandsudledninger. Der indgik 41 ferskvandssøer (heraf 16 i kontrolovervågningen af udvikling og 25 i kontrolovervågningen af tilstand) og fem brakvandssøer (to i kontrolovervågningen af udvikling og tre i kontrolovervågningen af tilstand). I alt er der i 2011-2012 undersøgt 58 søer, der er indeholdt i programmet for kontrolovervågning af tilstand.
Naturstyrelsens decentrale enheder forestår den standardiserede prøveindsamling. Alle indsamlede data indberettes til Fagdatacenter for ferskvand, som udarbejder årlige statusrapporter om den generelle tilstand og udvikling. Dette års rapport omfatter resultater for udviklingstendenser i perioden fra 1989 til 2012 i 15 af de 18 søer, som er omfattet af kontrolovervågning af udvikling. For de resterende tre søer er der ikke tilstrækkelig lang tidsserie med data til at kunne indgå i en beskrivelse af udviklingen; derfor behandles disse søer enkeltvis. Derudover gives der en kortere status for miljøtilstanden og udviklingen i de 58 søer, som er omfattet af kontrolovervågning af tilstand og som er undersøgt i perioden 2011-2012.
Fosforkoncentrationen i de 15 søer i kontrolovervågningen af søernes udvikling med lang tidsserie var i 2012 59 % (årsgennemsnit) lavere end niveauet for de første seks år af overvågningsperioden (1989-1994). Årsmedianen faldt med 48 % fra perioden 1989-1994 til 2012, mens den i 2012 kun var faldet med 28 % i forhold til perioden 2007-2011. Det mest markante fald er således sket i den første del af overvågningsperioden og i de mest belastede søer. Af de 15 søer har der været et signifikant fald i totalfosforkoncentrationen i sommerperioden i 11 søer i løbet af overvågningsperioden.
Ligeledes for totalkvælstofniveauet har der været et generelt fald i søerne siden 1989. Årsgennemsnittet og medianen i 2012 var hhv. 50 % og 46 % lavere end gennemsnittet for perioden 1989-1994, mens faldet var mere begrænset (19 % for begge værdier) sammenlignet med seneste del af overvågningsperioden (2007-2011). På enkeltsø-niveau har 13 af de 15 søer undergået en signifikant reduktion i indholdet af totalkvælstof (sommerværdier) siden 1989.
Der er sket en reduktion i indholdet af klorofyl a i de intensivt overvågede søer med de højeste klorofylkoncentrationer. Derfor er årsgennemsnittet for søerne reduceret fra et niveau på ca. 60 µg klorofyl a/l i begyndelsen af overvågningsperioden til 23 µg klorofyl a/l i 2012.
Det reducerede klorofylniveau i de mest belastede søer har resulteret i en forbedring af sigtdybden i denne kategori af søer. Blandt de 15 intensivt overvågede søer er der otte søer, som har opnået en signifikant forbedret sigtdybde siden 1989.
Samlet set er miljøtilstanden forbedret i 15 af de søer, der indgår i kontrolovervågning af udvikling i søer og som er undersøgt intensivt siden 1989. Ændringerne er hovedsageligt sket i første del af overvågningsperioden. Forbedringer i miljøtilstanden er registreret især for de vandkemiske parametre (bl.a. fosforkoncentration) samt sigtdybde og dermed søernes klarhed, men også for dækningsgraden af undervandsvegetationen, hvor der har været fremgang i otte ud af 15 intensivt undersøgte søer. Udviklingen i dyreplanktonbiomassen er ikke entydig.
For 10 af de intensivt overvågede søer, med veldefinerede vandbalancer, er stofbalancer og kildeopsplitning opgjort. Generelt er både koncentrationen af kvælstof og fosfor, der løber til og fra søerne, signifikant reduceret i størstedelen af søerne, specielt i den første del af overvågningsperioden, som et resultat af reducerede belastninger, for fosfor specielt fra rensningsanlæg. Fosforkoncentrationen i vandet, der løber til og fra søerne har derimod ikke ændret sig nævneværdigt de seneste 12 år, gennemsnitligt set, mens der ses en svagt faldende tendens i kvælstofkoncentrationen. Således er den gennemsnitlige koncentration for fosfor og kvælstof i tilført vand hhv. faldet med 26 og 20 % mellem perioderne 1990-94 og 1995-00, mens faldet ligger på hhv. 7-12 og 13-15 % mellem perioderne 1995-00 til 2001-06 og 2001-06 til 2007-2011. Også den absolutte tilførsel af kvælstof og fosfor til søerne er reduceret. Derimod viser den relative tilbageholdelse store fluktuationer og viser ingen markante ændringer i overvågningsperioden. Tilbageholdelsen er dog steget i fire søer for fosfor og kvælstof.
De 58 søer, der i 2011 og 2012 indgik i kontrolovervågning af søernes tilstand, repræsenterede syv søtyper, heraf fire brakvandssøer og syv lav-alkaline søer, hvoraf én er dyb. Størstedelen af søerne er ferske, alkaline og lavvandede (33) eller dybe (14) søer. Den overordnede tilstand for alle søerne ses af Tabel 1.1. Tilstanden i de 33 lavvandede, alkaline søer er overordnet næringsrig med en sommermedian på 0,086 mg P/l, sigtdybde på 1 m og klorofyl a koncentration på 40 µg/l. De højeste planteplanktonbiomasser blev observeret i de mest næringsrige søer og bestod overvejende af blågrønalger. Plantedækket var relativt lavt (median 8 % plantedækket areal) og fiskesammensætningen generelt domineret af karpefisk (skalle, brasen og rudskalle). Sammenlignet med perioden 2004-2009 er der sket et signifikant fald i total fosfor og kvælstof koncentrationer samt en signifikant stigning i plantedækket areal og plantefyldt volumen. Næringsstofniveauet i de dybe, alkaline søer er overordnet lidt lavere end i de lavvandede søer med en sommermedian for totalfosfor på 0,060 mg P/l og sigtdybde på 1,8 m mens klorofyl a koncentration ligger på samme niveau (39 µg/l) som i de lavvandede søer. Planteplankton bestod overvejende af blågrønalger og furealger og undervandsvegetation var sparsom (median 1 % plantedækket areal). Medianen for fisketætheden er halvt så stor som i de lavvandede søer og domineret af karpefisk. Sammenlignet med perioden 2004-2009 er der som for de lavvandede, alkaline søer sket et signifikant fald i total fosfor og kvælstof koncentrationer. Et andet positivt tegn er en signifikant stigning i det relative antal af rovfisk større end 10 cm. Tendenserne må dog tages med forbehold pga. det begrænsede antal søer i analysen.
Kvælstofs rolle i de danske søer er i denne rapport analyseret med henblik på nærmere at kunne vurdere, hvornår kvælstof henholdsvis fosfor er mest betydende for søers vandkvalitet. På grund af den høje grad af autokorellation mellem de to næringsstoffer kan dette vanskeligt afgøres ud fra empiriske sammenhænge, men analyserne viser at, der i løbet af sæsonen sker store ændringer i især de lavvandede søers forhold mellem totalkvælstof og totalfosfor (TN:TP-forhold). Dette peger på, at både fosfor- og kvælstofindholdet spiller en vigtig rolle for søernes tilstand, og at det ofte vil være hensigtsmæssigt at fokusere på begge næringsstoffer i forhold til at opretholde eller skabe en god vandkvalitet. Fosfor vil hyppigst være begrænsende for primærproduktionen i foråret og forsommeren, mens kvælstof i mange søer kan være begrænsende senere på året. Kvælstofindholdet har også stor betydning for undervandsplanternes vækstvilkår, bl.a. via epifytternes kobling til højt kvælstofindhold.
