Clausen, P., Holm, T.E., Laursen, K., Nielsen, R.D. & Christensen, T.K. 2013. Rastende fugle i det danske reservatnetværk 1994-2010. Del 1: Nationale resultater. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 118 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 72. http://dce2.au.dk/pub/SR72.pdf
I efterårene 2008-2010 blev der gennemført en intensiv overvågning af trækfugleforekomster i hovedparten af de danske reservater, der er oprettet af hensyn til trækkende vandfugle.
Formålene med denne overvågning har været at gentage det overvågningsprogram, der blev udført i reservatnetværket i årene 1994-2001 med henblik på: 1) at belyse langtidseffekter af etableringen af det landsdækkende reservatnetværk for vandfuglenes efterårstræk gennem Danmark, 2) at kunne give feedback til de af Naturstyrelsen nedsatte brugergrupper, der følger reservaternes udvikling, og 3) at løfte kvaliteten i statens opfølgning på Fuglebeskyttelses- og Ramsarområderne.
Overvågningsprogrammet i 2008-2010 er generelt gennemført med de samme metoder og i de samme områder, som i den forrige periode. Dog har det indenfor den afsatte ramme ikke været muligt at gennemføre optællingsprogrammet med helt samme intensitet som i 1994-2001, hvilket har bevirket, at der kun er udført månedlige tællinger i august-november (førhen også december) og at flere af de største reservater med flest fugle kun er talt en gang månedligt (førhen oftest to gange). Ved dataanalyserne er der så vidt muligt taget højde for disse forskelle mellem programmerne.
Reservatnetværket blev rundt regnet fordoblet både i areal og antallet af reservater i perioden fra 1994-2001, hvorefter der kun er gennemført enkelte mindre forandringer af dette, og hvor kun to større reservater er blevet oprettet, nemlig de naturgenoprettede områder ved Skjern Enge og Vilsted Sø.
I denne rapport gennemgås de samlede nationale resultater af optællingerne af 32 arter (eller racer) udført i 67 reservater. Data fra Vadehavet, der overvåges under et andet program, er medtaget for relevante arter, da det er landets største og ofte vigtigste reservat for flere arter.
Resultaterne viser at antallene af tundrasædgås, grågås, bramgås, krikand, knarand, skeand og lille skallesluger har været stigende, og pibeand stigende-stabil. Antallene af skarv, knopsvane, mørkbuget knortegås, gravand, gråand, spidsand, taffeland, troldand, hvinand, toppet skallesluger, blishøne og vibe har overordnet set været stabile eller fluktuerende. Fluktuationerne skyldes for nogle arter, at de ses i lavere antal efter kolde efterår/vintre (fx knopsvane og blishøne), for andre arter ses til gengæld højere antal i Danmark når vinteren er kold og de forlader rastepladser længere øst på (fx skovsædgås og stor skallesluger). Sidst men ikke mindst kan det skyldes store variationer i arternes ynglesucces (fx knortegæs og krikand). Bestanden af lysbuget knortegås har været stigende, men fuglenes fordeling er stærkt forandret og den danske andel af trækvejsbestanden, der overvintrer i landet er faldende. Antallene af kortnæbbede gæs i reservatnetværket er tilsyneladende faldende, men det skyldes delvist at gæssene, der fouragerer i omegnen af reservater ikke optælles når de flyver til overnatning i disse. Antallet af hjejle er stabilt-faldende, og antallene af pibesvane, ederfugl og almindelig ryle er faldende. Det har ikke været muligt at analysere udviklingen i antallene af sangsvane, skovsædgås, canadagås, bjergand og stor skallesluger, der alle er sent ankommende overvintrende arter, fordi reservaterne ikke blev overvåget i december. Samme problem påvirker sandsynligvis resultaterne for toppet skallesluger. Tre nye arter, der ikke blev overvåget i 1994-2001, er blå kærhøg, havørn og vandrefalk, der træffes i de fleste af reservaterne. Andre data viser at førstnævnte har en stabil udvikling og de sidste to er markant stigende i antal i Danmark.
På Danmarkskort vises med firkantet signatur reservater der i henholdsvis 1999-2001 og 2008-2010 indeholdt internationalt betydende antal efter Ramsarkonventionens 1 % kriterier, og i tabeller listes de konkrete antal for arter, der blev truffet i sådanne antal i sidstnævnte periode. Resultaterne understreger Danmarks store internationale betydning som efterårsrasteplads for trækkende vandfugle, med 64 forekomster af regelmæssig international betydning i årene 2008-2010. Forekomsterne er fordelt på 20 arter/racer og fordelt på 31 reservater, hvilket understreger, at det samlede reservatnetværk giver en bred beskyttelse af arterne i landskabet. Seks arter forekommer i internationalt betydende antal i fem eller flere områder, nemlig lysbuget knortegås (9), skeand (9), grågås (7), kortnæbbet gås (6), knopsvane (5) og spidsand (5). Fire reservater er internationalt betydende for fem eller flere arter, nemlig Vadehavet (10 af de behandlede arter, området er internationalt betydende for langt flere arter af især vadefugle, der ikke behandles her), Maribosøerne (5), Roskilde Fjord (5) og Ulvshale-Nyord (5).
Overordnet set er fordelingen af de internationalt betydende antal fra 1999-2001 og 2008-2010 sammenlignelige, dog bør det fremhæves, at to arter og to reservater for første gang er noteret med internationalt betydende antal, nemlig knarand i Maribosøerne og tundrasædgås ved Nakskov Fjord. For flere af arterne nævnt ovenfor skete der dog en betydelig fremgang i antallet af internationalt betydende forekomster allerede fra 1994 til 2001, jf. tidligere afrapporteringer. Det betyder, at den positive respons på de nye reservater, der blev set i forrige overvågningsperiode, er fastholdt i indeværende periode for de fleste arter. Dog er der noteret en betydelig reduktion i antallet af reservater med internationalt betydende antal af pibesvane, og selvom antallet af betydende lokaliteter for ederfugl og almindelig ryle er fastholdt, så understreges det, at disse arters bestande næsten er halveret i reservatnetværket fra 1994 til 2010.
Set i et længere historisk perspektiv understreges det i rapporten ved litteraturhenvisninger, at der for flere arter, der har stabile-stigende bestande, er set en betydelig omfordeling af deres udbredelse i Danmark. Det gælder især de obligat herbivore arter som fx knop- og pibesvane, lysbuget knortegås og pibeand, samt vegetationstilknyttede arter som ofte fouragerer på både planternes blade og frø eller smådyr tilknyttet vegetationen, som fx spidsand og skeand. Det er især jyske lokaliteter, der førhen var vigtige for en eller flere af disse arter, Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord, Nibe og Gjøl Bredninger, Ulvedybet og Mariager Fjord, der har mistet betydning pga. forsvindende bundvegetation.
Nedgangen i antal på de jyske lokaliteter opvejes i de nationale resultater af fremgange i Vadehavet og/eller reservaterne på øerne, som især for de jagtforstyrrelsesfølsomme arter som svømmeænder og gæssene kan tilskrives de mange nye reservater, der blev oprettet eller udvidet fra 1995-2000. Det fremhæves dog også, at fremgangen i nogle af de nye eller udvidede reservater delvist skyldes positive responser på naturgenopretningsprojekter udført ved Skjern Enge, Vest Stadil Fjord, Vejlerne, Vigelsø, Maribosøerne, Majbølle, Selsø ved Roskilde Fjord og Hovvig.
En kortfattet analyse af jagtudbyttet af gæs og svømmeænder viser, at disse på trods af en fordobling af reservatarealet i Danmark er stigende for gæssene overalt i landet, stabilt men med betydelige år-til-år variationer for svømmeænder i Vadehavsregionen og Østdanmark, men faldende i Nord- og Vestjylland.
Rapporten konkluderer at de mange nye reservater og udvidelsen af det samlede reservatnetværk generelt virker efter hensigten, at fuglene har reageret positivt, og at jægerne på trods af massiv udfasning af jagtaktiviteter i store kystnære områder stadigt har gode muligheder for at udøve jagt i omegnen af reservaterne. Da det samlede reservatnetværk i Nord- og Vestjylland er blevet udvidet, må man også formode, at der er basis for både at kunne tiltrække større mængder af vandfugle og forøge jagten på flere af de kystnært tilknyttede vandfuglearter i regionen, hvis vandmiljøplanerne på sigt fører til forbedret vandkvalitet og en efterfølgende genindvandring af bundplanter og tilknyttet dyreliv i Limfjorden, Ringkøbing, Nissum, Hjarbæk, Mariager og Randers Fjorde – seks områder, hvor vi ved, at bundvegetationen førhen var udbredt over større arealer og i større mængder, end den er i dag.
