Wind P. & Berthelsen, J.P. 2013. Vurdering af biotopplanernes virkning for naturindholdet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 64 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 63
http://www.dmu.dk/Pub/SR63.pdf

 

Sammenfatning

En biotopplan er en plan, der har til formål at medvirke til at etablere nye og /eller forbedre eksisterende biotoper for at skabe forbedringer for naturindholdet på en ejendom, hvor udsætning af agerhøne og fasan foregår. Planen sættes i værk på de dyrkede arealer, hvor antallet af biotoper er lavt. Ordningen trådte i kraft i 2010, hvor omkring 260 ejendomme tilsluttede sig ordningen ved at indsende biotopplaner til Naturstyrelsen.

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet har været ansvarlig for at gennemgå et udvalg af de gennemførte biotopplantiltag med henblik på at vurdere deres naturforbedrende virkning. Resultaterne i denne rapport bygger på en monitering af 12 udvalgte biotopplanejendomme fordelt i Jylland, på Fyn og Sjælland med omliggende øer i hhv. 2010 og 2012.

Resultaterne af DCE’s monitering af de udvalgte biotopplanejendomme viser følgende om spørgsmålet om biotopplanerne har været med til at skabe - eller kan skabe - forbedringer for naturindholdet:

• Det nuværende koncept for biotopplaner er et brugbart forvaltningsredskab til at skabe mere rum for naturindholdet ved at øge antallet af og forbedre biotoperne for dyr, svampe og planter på dyrkningsfladerne.
• Alle de undersøgte biotopplantiltag er med til at skabe og forøge variationen for naturindholdet i det eksisterende, ensartede landbrugsland. Tiltagenes effekt øges, når de anlægges i kombination med og/eller etableres i samspil med de eksisterende naturområder på ejendommen.
• Indførelsen af biotopplaner er et positivt skridt for lokalt at bremse den negative udvikling for naturindholdet i det dyrkede land, også selv om det samlede biotopplanareal udgør en beskeden del af det samlede landbrugsland.
• De mest anvendte tiltag er insektvolde, barjordsstriber, græsstriber og sprøjte- og gødningsfri randzoner, kombinationer af disse indbyrdes eller sammen med vildtstriber og vildtplantninger.

DCE’s monitering viser endvidere:

• På de udvalgte biotopplanejendomme findes der biotoper og naturforhold, som yderligere kunne anmeldes og bidrage med point, dvs. bedrifterne pointmæssigt i betydeligt omfang overstiger det obligatoriske krav om 100 point.
• Hvis der ikke foretages forårsjordbehandling og reetablering af vegetationsdækket eller gives mulighed for fremspiring af den lokale frøpulje, bliver vegetationen efter det andet dyrkningsår mere ensartet og mindre artsrig, ofte domineret af græsarter og andre arter med dybdegående rodsystemer, hvilket hæmmer den positive effekt af de pågældende tiltag.
• Der er endnu ikke konstateret spredning af udsåede, eksotiske plantearter fra vildtstriber til naturlige biotoper med undtagelse af almindelig hanespore.
• To invasive arter er blevet registreret på flere biotopplanejendomme, nemlig den 1-årige canadisk bakkestjerne og den flerårige rød hestehov, hvor især rød hestehov lokalt kan være et invasivt problem. Begge arter er blevet registreret i Danmark inden iværksættelsen af biotopplanerne.
• Der savnes vidensopbygning om de dyrkningsmæssige anvisninger, når det gælder valg og etablering af de forskellige biotopplantiltag, og hvordan der opnås optimal natureffekt.
• Antallet af biotopplantiltag kan reduceres og derved forenkles, da udgangspunktet i 2006 - EU’s braklægningsordning - er 0-stillet.
• Mulighederne for at indarbejde biotopplanerne i markstyringssystemet og udarbejde et forvaltningskodeks for naturindhold og vildtvenlige biotoper, der kan indgå i ejendommens driftsplanlægning, kan med fordel undersøges.