Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 59: Biologiske indikatorer i danske søer og vandløb. Vurdering af økologisk kvalitet

Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Kristensen, E.A, Baattrup-Pedersen, A., Wiberg-Larsen, P., Bjerring, R. & Friberg, N. 2013. Biologiske indikatorer til vurdering af økologisk kvalitet i danske søer og vandløb Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 76 s.. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 59. http://www.dmu.dk/Pub/SR59.pdf

Sammenfatning

Ifølge EU’s Vandrammedirektiv skal den økologiske tilstand i søer og vandløb primært vurderes på baggrund af biologiske forhold, de såkaldte biologiske kvalitetselementer. Disse skal omfatte fire hovedtyper af kvalitetselementer, nemlig fytoplankton, undervandsplanter (fytobenthos og akvatisk flora), bunddyr (bentiske makroinvertebrater) og fisk. Den økologiske tilstand vurderes ud fra i hvor høj grad tilstanden af disse kvalitetselementer afviger fra den menneskelige upåvirkede tilstand (referencetilstanden). Den mest betydende miljøpåvirkning af de danske søer er eutrofiering og i de danske vandløb fysiske ændringer og forstyrrelser.

Tilstanden af et kvalitetselement kan beskrives på baggrund af en række forskellige indikatorer, som samlet kan udtrykkes i et indeks. Beskrivelsen af kvalitetselementer skal basere sig både på artssammensætning og tæthed. På denne måde skal den økologiske tilstand henføres til én af 5 økologiske klasser (høj, god, moderat, ringe, dårlig). Vandrammedirektivet stiller krav om, at der skal være mindst en god økologiske tilstand i 2015.

I denne rapport gives en samlet vurdering og oversigt over hvilke indikatorer og indices, der kan anvendes til at beskrive den økologiske tilstand i vandløb og søer. Forslag til indikatorer bygger på de elementer, der gennem lang tid har været indeholdt i det nationale overvågningsprogram. Der er dog elementer indenfor både vandløb og søer, som traditionelt ikke har været overvåget rutinemæssigt i Danmark, og hvor der stadigvæk mangler en udvikling af indices.

For søerne er foreslået følgende indikatorer indenfor de fire kvalitetselementer:

Fytoplankton. Et indeks beregnes på baggrund af mængden af klorofyl a, %blågrønalger, %gulalger og forekomst af indikatorarter. Der anvendes et pointsystem, som tager højde for de mest almindelige søtyper i Danmark (dybe og lavvandede). Indekset er testet på en række danske søer og viser en rimelig adskillelse af de økologiske klasser i forhold til en næringsstofgradient, men der er også overlap. Forslaget er interkalibreret med de central-baltiske EU-lande. Forekomst af vandblomst (”blooms”) er ikke indarbejdet i indekset.

Undervandsplanter. Et indeks beregnes på baggrund af undervandsplanternes dybdegrænse (anvendes kun i dybe søer), det plantedækkede areal (anvendes kun i lavvandede søer) og forekomsten af indikatorarter. Der anvendes et pointsystem, som tager højde for de mest almindelige søtyper i Danmark. Indekset er testet på en række danske søer og viser en rimelig adskillelse af de økologiske klasser i forhold til en næringsstofgradient, men der er også overlap. Forslaget er interkalibreret med de central-baltiske EU-lande. Forekomsten af fytobenthos er ikke indarbejdet i indekset.

Fisk. Et indeks beregnes på baggrund af fangst i biologiske oversigtsgarn. Her anvendes det total fangstantal, andelen af rovfisk, andelen af skalle+brasen og middelindividbiomassen. Der anvendes et pointsystem, som tager højde for den dybe og lavvandede søtype. Forslaget er ikke endelig interkalibreret med de central-baltiske EU-lande.

Bentiske invertebrater. Der er ikke udviklet forslag til et dansk indeks endnu. I en række andre EU lande er der dog anvendt en række forskellige indikatorer, som også kan indgå i udviklingen af et dansk indeks. Disse omfatter forekomsten og andelen af række forskellige taxa.

For vandløb er foreslået følgende indikatorer indenfor de tre kvalitetselementer:

Akvatisk flora. Et indeks beregnes på baggrund af en artsliste over planter og deres dækningsgrader. Planteindekset beregnes ved hjælp af en prediktiv model, der giver en sandsynlighed for et tilhørsforhold til en af de fem kvalitetsklasser. Den endelige tilstandsklasse bliver derefter fastlast som den med den højeste sandsynlighed. Forekomsten af fytobenthos er ikke indarbejdet i indekset.

Fisk. To indices er testet (Det Europæiske Fiskeindeks og Det litauiske fiskeindeks), som hver især anvender forekomsten, densitet og andelen af intolerante arter samt andelen af litophile, rheophile og omnivore arter. Ingen af de afprøvede indeks kan anvendes i vandløb med få fiskearter (mindre en tre arter), og det anbefales, at der udvikles et alternativ indeks for disse vandløb.

Makroinvertebrater. Et invertebratindeks (Dansk Vandløbs Fauna Indeks) er interkalibreret og har gennem længere tid været anvendt i Danmark. Indekset baserer sig på specifikke nøglegruppe taxa, antal positive og negative diversitetsgrupper.