Nielsen, O.-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Thomsen, M., Hjelgaard, K., Hoffmann, L., Fauser, P., Bruun, H.G., Johannsen, V.K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., Møller, I.S., Caspersen, O.H., Rasmussen, E., Petersen, S.B., Baunbæk, L. & Hansen, M.G. 2013. Denmark's National Inventory Report 2013. Emission Inventories 1990-2011 - Submitted under the United Nations Framework Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 1202pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy. http://www.dmu.dk/Pub/SR56.pdf.
Denne rapport er Danmarks årlige rapport – den såkaldte Nationale Inventory Report (NIR) for 2013. Rapporten beskriver drivhusgasopgørelsen som blev fremsendt til FN’s konvention om klimaændringer (UNFCCC) og Kyotoprotokollen den 15. april 2013. Rapporten indeholder detaljerede informationer om Danmarks drivhusgasudslip for alle år fra 1990 til 2011. Rapportens struktur er i overensstemmelse med UNFCCC’s retningslinjer for rapportering og review. Hovedforskellen mellem Danmarks NIR 2013 som blev fremsendt til EU-Kommissionen til den 15. marts 2013, og denne rapport til UNFCCC vedrører det territorium rapporteringen omfatter. NIR 2013 til EU-Kommissionen var for Danmark, mens NIR 2013 til UNFCCC er for Danmark, Grønland og Færøerne. For at sikre at opgørelserne er sammenhængende og gennemskuelige indeholder rapporten detaljerede oplysninger om opgørelsesmetoder og baggrundsdata for alle årene fra 1990 og til 2011.
Denne emissionsopgørelse for årene 1990 til 2011, er som tidligere årlige opgørelser, rapporteret i formatet Common Reporting Format (CRF) som Klimakonventionen foreskriver anvendt. Emissionsopgørelsen i CRF foreligger med denne rapportering således, at der er separate CRF for Danmark (EU), Grønland, Færøerne, for Danmark og Grønland (KP) samt for Danmark, Grønland og Færøerne (Klimakonventionen). CRF-tabellerne indeholder oplysninger om emissioner, aktivitetsdata og emissionsfaktorer for hvert år, emissionsudvikling for de enkelte drivhusgasser samt den totale drivhusgasemission i CO2-ækvivalenter.
Følgende emner er beskrevet i rapporten: Udviklingen i drivhusgasemissionerne, metoder mv. som anvendes til opgørelserne i de emissionskategorier som findes i CRF-formatet, usikkerheder, genberegninger, planlagte forbedringer og procedure for kvalitetssikring og –kontrol. Teksten i kapitel 2-9 og kapitel 11 omhandler kun Danmark som omfattet af EU. Oplysninger om emissionsopgørelsen for Grønland og Færøerne er inkluderet i henholdsvis kapitel 16 og annex 8. Kapitel 17 indeholder informationer (f.eks. om udviklingen i emissioner over tid, usikkerheder og identifikation af nøglekategorier) for den samlede aflevering for Danmark og Grønland under Kyotoprotokollen.
Denne rapport indeholder ikke det fulde sæt af CRF-tabeller. Det fulde sæt af CRF-tabeller er tilgængelige på EIONET, som er det Europæiske Miljøagenturs rapporterings-internetsite:
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/Air_Emission_Inventories
Med hensyn til gengivelsen af tal i CRF-formatet, gøres opmærksom på at det er med dansk notation: “,” (komma) for decimaladskillelse og “.” (punktum) til adskillelse af tusinder. I rapporten er den engelske notation brugt: “.” (punktum) for decimaltegn og for det meste mellemrum for adskillelse af tusinder. Den engelske notation for adskillelse af tusinder med “,” (komma) er for det meste ikke brugt på grund af risikoen for fejltolkninger for danske læsere.
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet er på vegne af Miljøministeriet samt Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ansvarlig for udregning og afrapportering af den nationale emissionsopgørelse til EU og til UNFCCC (FN's konvention om klimaændringer) såvel som til UNECE-konventionen om langtransporteret grænseoverskridende luftforurening. Som følge heraf er DCE ansvarlig for udførelse og publicering af opgørelserne af drivhusgasemissioner og den årlige rapportering til EU og UNFCCC for Danmark. DCE er den centrale institution for Danmarks nationale system til drivhusgasopgørelser under Kyotoprotokollen. Ydermere er DCE ansvarlig for rapportering af drivhusgasemissionsopgørelser til Klimakonventionen for Kongeriget Danmark (Færøerne, Grønland og Danmark), samt Danmarks og Grønlands samlede rapportering til Kyotoprotokollen. DCE deltager desuden i arbejdet i regi af Klimakonventionen og Kyotoprotokollen, hvor retningslinjer for rapportering diskuteres og vedtages og i EU's moniteringsmekanisme for opgørelse af drivhusgasser, hvor retningslinjer for rapportering til EU reguleres.
Arbejdet med de årlige opgørelser udføres i samarbejde med andre danske ministerier, forskningsinstitutioner, organisationer og private virksomheder. Grønlands Klima- og Infrastruktur-styrelse er ansvarlig for levering af opgørelser for Grønland til DCE. Færøernes miljømyndighed (Umhvørvisstovan) er ansvarlig for de færøske opgørelser.
Til Klimakonventionen rapporteres følgende drivhusgasser:
Det globale opvarmningspotentiale, på engelsk Global Warming Potential (GWP), udtrykker klimapåvirkningen over en nærmere angivet tid af en vægtenhed af en given drivhusgas relativt til samme vægtenhed af CO2. Drivhusgasser har forskellige karakteristiske levetider i atmosfæren, således for CH4 ca. 12 år og for N2O ca. 120 år. Derfor spiller tidshorisonten en afgørende rolle for størrelsen af GWP. Typisk vælges 100 år. Herefter kan effekten af de forskellige drivhusgasser omregnes til en ækvivalent mængde CO2, dvs. til den mængde CO2 der vil give samme klimapåvirkning. Til rapporteringen til Klimakonventionen er vedtaget at anvende GWP-værdier for en 100-årig tidshorisont, som ifølge IPCC’s anden vurderingsrapport er:
Regnet efter vægt og over en 100-årig periode er metan således ca. 21 og lattergas ca. 310 gange så effektive drivhusgasser som kuldioxid. For andre drivhusgasser der indgår i rapporteringen, de såkaldte F-gasser (HFC, PFC, SF6) findes væsentlig højere GWP-værdier. Under Klimakonventionen er der ligeledes vedtaget GWP-værdier for disse baseret på IPCC’s anbefalinger. Således har f.eks. SF6 en GWP-værdi på 23 900. I denne rapport anvendes de GWP-værdier, som UNFCCC har vedtaget.
Endvidere rapporteres de indirekte drivhusgasser Kvælstofilte (NOx), Kulilte (CO), Ikke-metan flygtige organiske forbindelser (NMVOC) og Svovldioxid (SO2). Da der ikke tilskrives disse gasser GWP-værdier, medregnes disse ikke i drivhusgasemissioner i CO2-ækvivalenter.
Sammenfatning S.2.-4. omhandler alene opgørelsen for Danmark. Opgørelsen for Grønland, Danmark og Grønland samt for Færøerne beskrives i kapitel 16 og 17 samt i Annex 8.
De danske opgørelser af drivhusgasemissioner følger metoderne som beskrevet i IPCC’s retningslinjer. I den forbindelse skal nævnes at det under Klimakonventionen og Kyotoprotokollen er vedtaget at IPCC’s 1996 retningslinjer og IPCC’s 2000 anvisninger skal anvendes. Opgørelserne er opdelt i seks overordnede sektorer, 1. energi, 2. industrielle processer, 3. opløsningsmidler, 4. landbrug, 5. arealanvendelse for skove og jorder (Land Use Land Use Change and Forestry: LULUCF) og 6. affald. Drivhusgasserne omfatter CO2, CH4, N2O og F-gasserne: HFC’er, PFC’er og SF6. I Figur S.1 ses de estimerede drivhusgasemissioner for Danmark i CO2-ækvivalenter for perioden 1990 til 2011. Figuren viser Danmarks totale udledning med og uden LULUCF-sektoren (Land Use and Land Use Change and Forestry). Til venstre i figur S.1 ses det relative bidrag til Danmarks totale udledning (uden LULUCF) i 2011 for sektorerne 1. – 4. og 6. For sektor 1. energi er vejtrafik vist særskilt. Sektor 5. LULUCF indgår ikke i denne figur da sektoren omfatter kilder der bidrager med både optag og udledninger.
I overensstemmelse med retningslinjerne for opgørelserne er emissionerne ikke korrigerede for handel med elektricitet med andre lande og temperatursvingninger fra år til år. CO2 er den vigtigste drivhusgas og bidrager i 2011 med 78,0 % af den nationale totale udledning uden LULUCF-sektoren, efterfulgt af N2O med 10,7 % og CH4 med 9,8 %, mens HFC’er, PFC’er og SF6 kun udgør 1,5 % af de totale emissioner uden LULUCF-sektoren. Set over perioden 1990-2011 så har disse procenter været stigende for F-gasser, nær konstant for CO2 og CH4 og faldende for N2O. Netto CO2-optaget fra LULUCF er i 2011 4,7 % af den nationale totale emission eksklusiv LULUCF. Med hensyn til sektorerne (figur S.1) så bidrager energi ekskl. vejtransport (hovedsageligt stationære forbrændingsanlæg), transport og landbrug mest i 2011, efterfulgt af industrielle processer, affald, flygtige emissioner, og opløsningsmidler (Figur S.1). De nationale totale drivhusgasemissioner i CO2-ækvivalenter er faldet med 18,1 % fra 1990 til 2011, hvis nettobidraget fra skovenes og jordernes udledninger og optag af CO2 (LULUCF) ikke indregnes, og faldet med 27,8 % hvis de indregnes.
Den samlede udledning af drivhusgasser i skov omfattet af Kyotoprotokollens artikel 3.3 udgør 9,7 Gg CO2-ækvivalenter i 2011, heraf stammer 0,2 Gg CO2-ækvivalenter fra N2O-udledning i forbindelse med skovrydning. Nettooptaget fra skov plantet før 1990 under Kyotoprotokollens artikel 3.4 udgør 6 313,6 Gg CO2-ækvivalenter i 2011, heraf 12,2 Gg CO2-ækvivalenter i form af N2O fra dræning af jorde (tabel S.1).
Nettoemissionen fra landbrugsarealer under artikel 3.4 udgør 3 367,8 Gg CO2-ækvivalenter i 2011. Til sammenligning var nettoemissionen fra samme kilde 5 053,9 Gg CO2-ækvivalenter i 1990.
Det samlede emission fra permanente græsarealer under artikel 3.4 udgør 234,6 Gg CO2-ækvivalenter i 2011. I 1990 var den tilsvarende emission på 184,0 Gg CO2-ækvivalenter.
Udledningen af CO2 stammer altovervejende fra forbrænding af kul, olie, benzin og naturgas på kraftværker, i beboelsesejendomme, industri og vejtransport. CO2-emissionen fra energisektorerne faldt med omkring 24,5 % fra 1990 til 2011. De relative store udsving i emissionerne fra år til år skyldes handel med elektricitet med andre lande, herunder særligt de nordiske. De høje emissioner i 1991, 1994, 1996, 2003 og 2006 er et resultat af stor eksport af elektricitet, mens de lave emissioner i 1990 og 2005 skyldes import af elektricitet. Faldet fra 2010 til 2011 skyldes faldende brændselsforbrug for hovedsageligt kul og naturgas. En del af faldet modsvares af en stigning i produktionen af vindkraft.
Udledningen af CH4 fra energiproduktion har været stigende på grund af øget anvendelse af gasmotorer, som har en stor CH4-emission i forhold til andre forbrændingsteknologier. Anvendelsen af gasmotorer er dog blevet mindre siden liberaliseringen af elmarkedet, hvilket har ført til lavere CH4-emissioner fra energisektoren. Transportsektorens CO2-emissioner er steget med 19,7 % siden 1990 hovedsagelig på grund af voksende vejtrafik.
Emissionen fra industrielle processer – hvilket vil sige andre processer end forbrændingsprocesser – udgør i 2011 3,3 % af de totale danske drivhusgasemissioner. De vigtigste kilder er cementproduktion, kølesystemer, opskumning af plast og kalcinering af kalksten. CO2-emissionen fra cementproduktion - som er den største kilde - bidrager med 1,2 % af den totale emission i 2011. Emissionen fra cementproduktion er dog faldet med 23,8 % fra 1990 til 2011. Den anden største kilde har tidligere været N2O fra produktion af salpetersyre. Produktionen af salpetersyre stoppede i midten af 2004, hvilket betyder, at N2O-emissionen er nul for denne kilde fra 2005.
Emissionen af HFC’er, PFC’er og SF6 er i perioden fra 1995 og til 2011 steget med 158,9 %, hovedsageligt på grund af stigende emissioner af HFC’er. Anvendelsen af HFC’er, og specielt HFC-134a, er steget kraftigt, hvilket har betydet, at andelen af HFC’er af den samlede F-gas-emission steg fra 67 % i 1995 og til 90 % i 2010. HFC’er anvendes primært inden for køleindustrien. Anvendelsen er dog nu stagnerende, som et resultat af dansk lovgivning, der forbyder anvendelsen af nye HFC-baserede stationære kølesystemer fra 2007. I modsætning til denne udvikling ses et stigende brug af airconditionsystemer i køretøjer. Den samlede effekt er, at emissionen forventes at falde fremover.
Forbrug af opløsningsmidler i industrier og husholdninger bidrager i 2011 med 0,3 % af totalmængden af emitterede drivhusgasser i CO2-ækvivalenter. Der er en reduktion på 43,8 % i drivhusgasemissionen i perioden 1990 til 2011. Bidraget fra N2O til den totale emission i CO2-ækvivalenter for solventer og anden produktanvendelse er 9,6 %.
Landbrugssektoren bidrager i 2011 med 17,2 % til den totale drivhusgasemission i CO2-ækvivalenter og er den vigtigste sektor hvad angår emissioner af N2O og CH4. I 2011 var landbrugets bidrag til de totale emissioner af N2O og CH4 henholdsvis 91,7 % og 75,5 %. Fra 1990 til 2011 ses et fald på 33,5 % i N2O-emissionen fra landbrug. Dette skyldes mindre brug af kvælstofhandelsgødning og bedre udnyttelse af kvælstof i husdyrgødningen, hvilket resulterer i mindre emissioner pr. produceret dyreenhed. Emissioner af CH4 fra husdyrenes fordøjelsessystem er faldet fra 1990 til 2011 grundet et faldende antal kvæg. På den anden side har en stigende andel af gyllebaserede staldsystemer bevirket at emissionerne fra husdyrgødning er steget. I alt er CH4-emissionerne fra landbrugssektoren faldet med 2,2 % fra 1990 til 2011.
LULUCF-sektoren skifter mellem at udgøre et nettooptag og en nettoudledning. I 2011 udgør LULUCF et nettooptag svarende til 4,7 % af den samlede drivhusgasudledning, eksklusiv LULUCF. I 2010 udgjorde LULUCF et nettooptag svarende til 0,8 % af den samlede drivhusgasudledning eksklusiv LULUCF. I 2011 bidrager arealer med skov med et optag på 6 387 Gg CO2-ækvivalenter, mens dyrkede jorder, græsning, vådområder og bebyggelse bidrager med emissioner på henholdsvis 3 337 Gg CO2-ækvivalenter, 248 Gg CO2- ækvivalenter, 80 Gg CO2- ækvivalenter og 56 Gg CO2- ækvivalenter. Emissionen fra landbrugsjorde stammer hovedsageligt fra organiske jorder. Siden 1990 har der været et fald i den totale mængde kulstof (C) der er lagret i jorder.
Affaldssektoren udgør i 2011 1,8 % af den danske totalemission, 15,7 % af den totale CH4-emission og 2,1 % af den totale N2O-emission. Sektoren omfatter lossepladser, spildevandshåndtering, affaldsforbrænding uden energiudnyttelse (f.eks. kremeringer af dyr), og andet affald (f.eks. kompostering og ildebrande). Da al traditionel affaldsforbrænding bruges til produktion af elektricitet og varme, er emissionerne herfra inkluderet i CRF-kategorien 1A.
Drivhusgasemissionen fra sektoren er faldet med 41,4 % fra 1990 til 2011. Reduktionen skyldes især (1) et fald i CH4-emissionen fra lossepladser på 52,7 % pga. reducerede mængder affald, der går til deponi, og (2) et fald i N2O-emissionen fra spildevandshåndtering på 24,3 % pga. fornyelse af spildvandsanlæggene. Disse fald er delvist modvirket af en stigning i CH4-emissionen fra spildevandshåndtering på 15,08 % pga. en stigning i det industrielle spildevand. I 2011 bidrog lossepladser med 12,7 % af den totale nationale CH4-emission. CH4-emissionen fra spildevandshåndtering udgør i 2011 1,4 % af den totale nationale CH4-emission.
I 2011 udgjorde aktiviteterne under Kyotoprotokollens artikel 3.3 en nettoudledning på 9,7 Gg CO2- ækvivalenter mens aktiviteterne under artikel 3.4 udgjorde et nettooptag på 2 721 Gg CO2- ækvivalenter. En kort oversigt over KP-LULUCF findes i kapitel S.2.2 mens en mere detaljeret redegørelse findes i kapitel 11.
Rapporten indeholder en plan for kvalitetssikring og -kontrol af emissionsopgørelserne. Kvalitetsplanen bygger på IPCC’s retningslinjer og ISO 9000 standarderne. Planen skaber rammer for dokumentation og rapportering af emissionerne, så opgørelserne er gennemskuelige, konsistente, sammenlignelige, komplette og nøjagtige. For at opfylde disse kriterier, understøtter datastrukturen arbejdsgangen fra indsamling af data til sammenstilling, modellering og til sidst rapportering af data.
Som en del af kvalitetssikringen, udarbejdes der for emissionskilderne rapporter, der detaljeret beskriver og dokumenterer anvendte data og beregningsmetoder. Disse rapporter evalueres af personer uden for Aarhus Universitet, der har høj faglig ekspertise indenfor det pågældende område, men som ikke direkte er involveret i arbejdet med opgørelserne. Indtil nu er rapporter for stationære forbrændingsanlæg, transport og landbrug blevet evalueret. Desuden er der gennemført et projekt, hvor de danske opgørelsesmetoder, emissionsfaktorer og usikkerheder sammenlignes med andre landes, for yderligere at verificere rigtigheden af opgørelserne.
De danske opgørelser af drivhusgasemissioner indeholder alle de kilder, der er beskrevet i IPCC’s retningsliner.
I Annex 5 er der flere informationer om fuldstændigheden af den danske drivhusgasopgørelse.
De vigtigste forbedringer af opgørelserne er:
Den seneste officielle energistatistik er implementeret i opgørelsen for årene 1990-2010. Opdateringen omfatter både slutforbrug og konverteringssektoren samt opdatering af kilde kategorier.
Som opfølgning på en anbefaling givet i forbindelse med EU ESD review i maj-august 2012 er der foretaget en genberegning angående forbrug af LPG. LPG forbruget til vejtransport beregnes af DCE i den danske transportmodel. Forskellen mellem den beregnede mængde LPG og det registrerede salg i energistatistikken blev imidlertid ikke allokeret til andre sektorer. I 2013 afleveringen er den residuale mængde LPG udvekslet med stationære kilder i husholdninger. Denne allokering er foretaget i dialog med Energistyrelsen. Ændringer i de rapporterede emissioner er meget små. For de fleste år er der tale om en stigning i emissionerne, men for nogle år i starten af tidsserien resulterer genberegningen i faldende emissioner.
Disaggregeringen af industriens energiforbrug er blevet genberegnet baseret på yderligere forbedringer i metoden. Genberegningen har resulteret i en reallokering af emissioner indenfor sektoren. Den største ændring er, at der nu rapporteres mindre emissioner under ikke-defineret industri, mens der er allokeret højere emissioner til kemisk industri, papir/pap/tryk industri og fødevareindustri.
En genberegning blev foretaget for stationær forbrænding som en konsekvens af den genberegning, der har fundet sted for national søfart. Dette har betydet at der er allokeret et højere forbrug af fuelolie til stationære kilder i fremstillingsvirksomhed og landbrug/gartneri.
Data for årskørsler for de forskellige køretøjskategorier er blevet opdateret for 1990 til 2010 baseret på nye data estimeret af DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet, og mindre ændringer i de statistiske brændselsdata far Energistyrelsen. Den vigtigste ændring er at årskørslerne for alle køretøjskategorier er opdateret med data fra de periodiske syn. Brændselsforbrug for ny indregistrerede personbiler er anvendt til at modificere standardfaktorerne i COPERT-modellen. Ændringer er også foretaget i forhold til hvornår N2O-emissionen påvirkes af slid på katalysatoren.
Minimum og maksimum procentvis difference og år for numerisk maksimum difference (min. %, maks. %, år med maks. %) for emissionskomponenterne er: CO2 (0 %, -0,2 %, 2010), CH4 (-11,7 %, 5,8 %, 1985) og N2O (-10,1 %, 0,8 %, 1996).
Antallet af færgeoverfarter er blevet opdateret for 2008-2010, hvilket har medført mindre ændringer i emissionerne. Maksimum emissionsdifference er: CO2 (0,1 %), CH4 (-0,1 %) og N2O (0,1 %).
Antallet af traktorer er blevet opdateret for årene 2008-2010, hvilket resulterede i mindre ændringer af emissionerne.
Den samlede betydning for landbrug/skovbrug/fiskeri, udtrykt ved maksimum procentvis difference for emissionskomponenterne er: CO2 (-0,3 %), CH4 (0 %) og N2O (-0,2 %).
Emissionsfaktorer afledt fra de nye modelsimulationer for vejtransport har medført små ændringer i emissionerne i perioden 1990-2010. Maksimum emissionsdifference er: CO2 (0 %), CH4 (-7,4 %) og N2O (-1,8 %).
Der er genberegnet for årene 2001-2010, pga. ændringer i CH4-emissionsfaktorerne, så de nu følger emissionsfaktorerne i EMEP/EEA Guidebook. Maksimum emissionsdifference er observeret for 2005 og er: CH4 (-48,5 %).
I forbindelse med rapporteringen i 2013 er der foretaget en række genberegninger som specificeret nedenfor.
En fejl er rettet i den årlige miljørapport fra råolieterminalen, hvilket har medført ændringer af CH4- og NMVOC-emissionerne i 2010 på hhv. -221 ton CH4 og 221 ton NMVOC, svarende til -2,4 % og 2,4 % af de samlede flygtige emissioner af hhv. CH4 og NMVOC.
Den beregnede emissionsfaktor er opdateret for 2010 så den afspejler effekten af de emissionsreducerende tiltag der er gjort på havneterminalen ved råolieterminalen. Opdateringen har medført et fald af emissionerne af CH4 og NMVOC på 17 ton og 396 ton, svarende til 0,3 % og 4,5 % af den samlede flygtige emission af hhv. CH4 og NMVOC.
En omfordeling af SO2-emissionerne fra et af de to danske raffinaderier er indarbejdet for årene 2005-2010. Omfordelingen er foretaget i tæt samarbejde med kontaktpersonen på det pågældende raffinaderi. Ændringen har medført en stigning af SO2-emissionen i NFR-kategorien “1 B 2 a iv Refining / storage” på 32 til 182 ton (min.: 2006, maks.: 2007) svarende til 3.1 % og 12 % af den samlede flygtige emission af SO2 i hhv. 2006 og 2007.
Emissioner fra distribution af naturgas er genberegnet for 2009 og 2010 jf. årsrapporterne fra to af de danske distributionsselskaber. Genberegningen har medført en stigning af CH4-emissionen på 9 ton og 19 ton, svarende til 0,2 % og 0,4 % af den samlede flygtige CH4-emission i hhv. 2009 og 2010. Genberegningen har også medført en stigning af NMVOC-emissionen på 31 ton og 1 ton, svarende til 0,3 % og 0,01 % af den samlede flygtige NMVOC-emission i hhv. 2009 og 2010.
En mindre genberegning er foretaget da årsrapporten fra et af de danske gaslagre for 2010 er offentliggjort siden sidste års emissionsopgørelse. Stigningen af CH4- og NMVOC-emissionerne er på 10 ton og 4 ton, svarende til 0,2 % og 0,04 % af de samlede flygtige emissioner i 2010 af hhv. CH4 og NMVOC.
En mindre korrektion af emissionsfaktoren for CO2 fra flaring er foretaget for 2010.
Ændringer af aktivitetsdata er foretaget for anvendelse af i forbindelse med hårdt skum.
Forbedringer bliver kontinuert implementeret grundet den kompleksitet, der er forbundet med opgørelser af solventer fra industrier og husholdninger. De væsentligste forbedringer i 2013-afleveringen er:
Genberegninger for landbrugssektoren har medført en stigning i emissionerne for årene 1990-2009 på op til 0,7 % og et fald i emissionen for 2010 på 1,0 % sammenlignet med den totale emission i CO2-ækvivalenter fra landbrugssektoren.
Genberegningen for 1990-2009 skyldes udelukkende en genberegning for landbrugsjorde. De to største ændringer er N2O-emission fra dyrkning af organiske jorde samt N2O-emissioner fra græssende dyr. Arealet med organiske jorde er opdateret pga. den opdaterede arealmatrice i LULUCF-sektoren. Ændringen var en stigning i arealet, som medfører en stigning i N2O emissionen på 47-64 Gg CO2-ækvivalenter. Genberegningen af N2O fra græssende dyr skyldes en anbefaling under EU ESD-reviewet, hvor det blev anbefalet ikke at fratrække NH3 fordampningen inden beregning af N2O-emissionen. Denne ændring betød en stigning i N2O-emissionen på 15-25 Gg CO2 ækvivalenter.
En mindre genberegning er foretaget for N2O-emission fra udvaskning af kvælstof. Dette skyldes opdaterede data for kvælstofudvaskningen. Genberegningen reducerede emissionen for 1990-2000 og 2006-2009 og øgede emissionen for 2001-2005. Ændringen var mellem -7 og +6 Gg CO2-ækvivalenter.
For 2010 er der foruden de ovenfor nævnte kilder også genberegnet emissioner fra fordøjelse og gødningshåndtering. Genberegningerne i disse kategorier skyldes opdateringer i antallet af dyr. Antallet af pelsdyr er opdateret på basis af opdaterede tal fra Danmarks Statistik. Antallet af smågrise, slagtegrise og høns er opdateret pga. en fejlretning. Ændringerne betyder en stigning i CH4-emissionen fra fordøjelse på 6 Gg CO2-ækvivalenter og en stigning i CH4-emissionen fra gødningshåndtering på 13 Gg CO2-ækvivalenter. N2O-emissionen fra gødningshåndtering steg med 1 Gg CO2-ækvivalenter. Dette betyder også en lille stigning i N2O-emissionen fra husdyrgødning udbragt på marker.
N2O-emissionen fra anvendelse af slam på marker er genberegnet for 2010 baseret på nye tal for kvælstofindholdet. Genberegningen reducerer emissionen med 1 Gg CO2-ækvivalenter.
Gennem 2012 er der arbejdet på at udarbejde a ny og mere præcis matrice over arealanvendelsen i Danmark. Den nye matrice er i højere grad baseret på præcise opdaterede vektorkort og ikke i så høj udstrækning som tidligere baseret på satellitbilledanalyse. I den nye matrice er det meste af det areal, der tidligere blev rapporteret under øvrig land nu allokeret til græsarealer eller vådområder inklusiv det store areal med søer. Øvrig land omfatter nu kun strande og klitter. En anden konsekvens af den opdaterede matrice er at arealet med skovrejsning er øget. Opdateringen af arealmatricen har betydet ændringer i emissionsestimatrene for alle kategorier der omfatter arealovergange.
I sammenligning med 2012 afleveringen er der sket en ændring som skyldes at der i den forrige rapportering var sket en forskydning af estimaterne med et år. Denne fejl er rettet, men derudover er metoderne uændret i forhold til 2012 rapporteringen.
Udover effekterne af den opdaterede arealmatrice, er der anvendt nye og forbedrede data til estimering af emissionen fra organiske landbrugsjorde. Nogle af arealerne er tidligere rapporteret under græsningsarealer, men er nu allokeret til landbrugsjorde, da den foretagne analyse har vist, at en højere andel end tidligere antaget er i omdrift.
For 2010 er forbruget af kalk opdateret.
Genberegningen af emissionen fra deponier skyldes ændringer i halveringstider for enkelte affaldsfraktioner, mindre ændringer i massebalancen af affaldstyper og kategorier samt opdaterede data for genindvindingen af CH4 fra energistatistikken samt en ændring i den antagede massefylde af CH4. En reduktion i CH4-massefylden kombineret med en længere halveringstid er de væsentligste årsager til stigningen i CH4-emissionen fra deponier.
For spildevandshåndtering er der foretaget en genberegning af N2O-emissionen. På baggrund af nye oplysninger fra Miljøstyrelsen er kvælstofindholdet i spildevandet justeret for 2007-2010. Den væsentligste ændring, der er skyld i faldet i emissionen, er elimineringen af en tidligere anvendt korrektionsfaktor, der ikke kunne forsvares efter verifikation af kvælstofindholdet i spildevand med de nyeste data tilgængelige fra overvågningsdata publiceret af Miljøstyrelsen.
Antallet af betydende cifre er blevet reduceret for aktivitetsdata og emissionsfaktorer for kremering af dyr. Genberegningen har en meget lille indflydelse på emissionerne, som for perioden 1990-2010 er ændret fra -0,01 til 0,03 %.
Aktivitetsdata for kompostering af have- og parkaffald fra affaldsstatistikken inkluderer træflis. I tidligere rapporteringer er denne meget lille del af aktivitetsdata blevet fratrukket for hele tidsserien ved hjælp af surrogatdata (tilgængelige for 1997-2000). Betydningen af denne ekskludering af træflis på de samlede aktivitetsdata (3-6 %) kunne ikke retfærdiggøre den øgede usikkerhed ved metoden. Som en konsekvens er træflis nu inkluderet i aktivitetsdata. Dette betyder, at der i gennemsnit er tillagt 4 % til den totale mængde affald, der komposteres.
For ildebrande i bygninger er der rettet en fejl I forbindelse med beregningen af fuldskalaækvivalenter for containerbrande. Rettelsen har medført et fald i emissionen af CO2 fra containerbrande for 1990-2010 på mellem 0,6 % (2009) og 0,3 % (2007) og et fald i CH4-emissionen på ca. 0,02 %. Siden containerbrande udgør en meget lille del af det samlede antal ildebrande i bygninger, så er indflydelsen af denne genberegning på det samlede estimat nærmest lig nul.
For brande i køretøjer har en opdatering i bestandsdata givet et lille fald i fuldskalaækvivalent aktivitetsdata for lastbiler og personbiler. Effekten på emissionerne er et fald på op til 0,04 %.
Stort set alle sektorer under KP-LULUCF er blevet genberegnet.
Genberegningerne skyldes:
