Boutrup, S., Kjær, C., Johansson, L.S., Larsen, M.M., Poulsen, M.B., Bossi, R., Christensen, M.R. & Frank-Gopolos, T 2021. Miljøfarlige forurenende stoffer i vandmiljøet. NOVANA. Tilstand og udvikling 2008-2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 288 s. - Videnskabelig rapport nr. 466. https://dce2.au.dk/pub/SR466.pdf
Resultaterne fra overvågningen af miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand samt luft og punktkilder i perioden 2008-2019 er beskrevet i nærværende rapport. Rapporten er som udgangspunkt en opdatering af tilsvarende rapport, som beskriver resultaterne fra overvågningen i perioden 2004-2012, dog med blandt andet den forskel at data fra overvågning af miljøfarlige forurenende stoffer i grundvand ikke beskrives i nærværende rapport.
Der er et overlap mellem perioden for nærværende rapport og den foregående rapport. I tilfælde, hvor der ikke forefindes nye data siden afslutningen af den foregående rapport, henvises der til den foregående rapport.
Rapporten er opbygget med beskrivelse af resultaterne fra kontrolovervågning og operationel overvågning i de to seksårs-perioder 2008-2013 og 2014-2019. I det omfang der er tilstrækkeligt datagrundlag for det, er der foretaget en analyse af, om der er statistisk signifikant forskel på koncentrationerne i de to perioder.
Rapporten gennemgår de stofgrupper, der har været med i overvågningen.
Metaller
Metaller har i hele perioden 2008-2019 været med i alle de dele af overvågningen, der er beskrevet i nærværende rapport.
Metaller er naturligt forekommende, men på grund af den antropogene anvendelse forekommer nogle metaller i vandmiljøet i koncentrationer, hvor de kan udgøre et miljømæssigt problem.
Kilder til forekomsten af metaller i vandmiljøet er undersøgt i forskellige sammenhænge. Jensen og Bak (2018) har undersøgt kilder til zink og kobber i ferskvandsmiljøet. Ved undersøgelsen konkluderes det, at tab af zink og kobber fra landbrugsjorder formodes at udgøre en væsentlig kilde til forekomsten i det danske vandmiljø, samt at langt den største kilde (80-90%) til zink og kobber i de danske jorder stammer fra landbruget, primært gennem tilførsel med svinegylle. Ellermann et al. (2021) anfører, at den stigende kobberkoncentration i den atmosfæriske deposition kan tilskrives øget vejtransport som følge af stigning i udledninger fra slid på bremser.
Mediankoncentrationerne i de undersøgte medier og matricer af de fire metaller, bly, cadmium, kviksølv og nikkel, som er på vandrammedirektivets liste over prioriterede stoffer, samt zink er oplistet i tabel 1. I regnbetingede udløb (RBU) fra fælleskloakerede områder er bly, cadmium og zink fundet med højere mediankoncentrationer end i de øvrige vandige matrice. I udløb fra renseanlæg med avanceret rensning er nikkel fundet med højere mediankoncentration end i de øvrige vandige matricer, mens kviksølv er fundet med samme mediankoncentration i udløb fra renseanlæg med avanceret rensning og regnbetingede udløb fra fælles- og separatkloakerede områder.
Metalindholdet i udløb fra renseanlæg og regnbetingede udløb kan ikke umiddelbart sammenlignes med miljøkvalitetskrav fastsat for det overfladevand, der udledes til, da miljøkvalitetskravene er fastsat for det opløste indhold af metaller (filterede prøver), mens der i udløbsprøver er målt det totale metalindhold (ufiltrerede prøver). Med dette forbehold og under antagelse af at der sker en fortynding med en faktor 10 ved udledning til overfladevand, kan kobber, kviksølv, sølv og zink potentielt have medført koncentrationer, der er højere end miljøkvalitetskravene i det overfladevand, der udledes til.
Ved sammenligning af metalkoncentrationerne i de faste matricer, slam og sediment er de højeste mediankoncentrationer fundet i slam fra bassiner til regnbetingede udløb fra separatkloakerede områder, bortset fra cadmium, som er fundet med højere mediankoncentration i sediment fra vandløb (operationel overvågning) og søer. I regnbetingede udløb fra fælleskloakerede områder er aluminium, zink og kobber fundet i højere koncentrationer end i regnbetingede udløb fra separatkloakerede områder. Koncentrationsniveauet af aluminium og kobber i regnbetingede udløb fra fælleskloakerede områder er desuden højere end i udløb fra renseanlæg med mekanisk rensning. Det højere koncentrationsniveau i udløb fra fælleskloakerede områder kan skyldes tilledning af urenset spildevand i forbindelse med overløb på renseanlæg.
I vandløb er barium fundet i vandfasen på det højeste koncentrationsniveau, og det er samtidig det metal, der er fundet hyppigst i koncentrationer, der er højere end det generelle miljøkvalitetskrav. Blandt de undersøgte tungmetaller er zink fundet på det højeste koncentrationsniveau, efterfulgt af kobber og nikkel, som er fundet på nogenlunde samme koncentrationsniveau. Zink og nikkel er i mellem 10 og 50% af de undersøgte prøver fundet i koncentrationer, der er højere end det generelle miljøkvalitetskrav. Vurderingen i forhold til det generelle miljøkvalitetskrav er dog med det forbehold, at dette miljøkvalitetskrav er gældende for et årligt gennemsnit af henholdsvis fire og 12 prøver. Zinkkoncentrationerne har i nogle tilfælde været højere end miljøkvalitetskravets maksimumkoncentration.
De fem metaller i tabel 1 er fundet med mediankoncentrationer på samme niveau i sediment i vandløb ved operationel overvågning, søer ved både kontrol- og operationel overvågning samt i marine kystnære områder. Koncentrationsniveauerne var lavere i sediment fra vandløb undersøgt ved kontrolovervågning og marint sediment i åbne marine områder. I alle tilfælde var de fundne sedimentkoncentrationer af bly og cadmium lavere end miljøkvalitetskravene. De lavere koncentrationer i vandløbssediment undersøgt ved kontrolovervågning end ved den operationelle overvågning kan tilskrives, at stationerne i den operationelle overvågning blandt andet er placeret i vandområder med risiko for manglende målopfyldelse. Der ses dog ikke samme forskel i sediment i søer undersøgt ved henholdsvis operationel og kontrolovervågning.
Vanadium er fundet i søsediment i koncentrationer, der er højere end miljøkvalitetskravet i 10-50% af de undersøgte søer.
I muslinger og fisk, både lever og muskel, fra marine områder er zink fundet på det højeste koncentrationsniveau blandt de undersøgte metaller. I muslinger er kobber og arsen fundet på næsthøjest koncentrationsniveau, og kobber er desuden fundet på næsthøjest niveau i fiskelever, mens arsen er fundet på næsthøjest niveau i fiskemuskel. Indholdet af bly i fiskemuskel var i perioden 2008-2013 højere end miljøkvalitetskravet i mere end halvdelen af de undersøgte prøver og i perioden 2014-2019 højere end miljøkvalitetskravet i 10-50% af de undersøgte prøver.
Kviksølv er i fisk fra vandløb og søer fundet i koncentrationer, der var højere end miljøkvalitetskravet i mere end 90% af de undersøgte prøver. Det samme gælder prøver af fisk fra marine områder i perioden 2008-2013 og mere end halvdelen af prøverne i perioden 2014-2019.
I den atmosfæriske deposition var der i perioden frem til 2000 et betydeligt fald i koncentrationen af metaller. Fra 2000 og frem ses kun et mindre fald i koncentrationerne, og for kobber har der de senest år været en tendens til stigende koncentration. I spildevand og overfladevand er enkelte metaller fundet i forskellige dele af overvågningen i signifikant lavere koncentrationer i 2014-2019 end i 2008-2013. Det gælder:
I marine områder er forskellen mellem de to perioder undersøgt på stationsniveau. Arsen og sølv er fundet med stigende trend ved nogen af de undersøgte stationer, men der ikke er fundet stationer med faldende trend. Omvendt er kviksølv og krom fundet med faldende trend ved enkelte af de undersøgte stationer, men der ikke er fundet stationer med stigende trend. De øvrige metaller er fundet med både faldende og stigende trend ved de stationer, hvor der er fundet ændringer.
Pesticider
Overvågningen af pesticider omfatter dels pesticider, som har eller har haft anvendelse i landbruget eller til ukrudtsbekæmpelse på eksempelvis bebyggede arealer, og dels de såkaldte ”gamle” chlorerede pesticider, bl.a. DDT. Sidstnævnte overvåges i marine områder, mens de andre pesticider overvåges i fersk overfladevand, punktkilder og luft. Overvågningen af pesticider omfatter både de aktive stoffer og en række nedbrydningsprodukter af aktive stoffer.
Blandt de overvågede pesticider er prosulfocarb, som er et herbicid, der anvendes om efteråret på vinterafgrøder. Prosulfocarb var i 2018 næstefter glyphosat det mest solgte ukrudtsmiddel i Danmark (Miljøstyrelsen, 2020). Ved opgørelse i forhold til pesticidernes miljøbelastning var prosulfocarb det pesticid, der havde den næststørste miljøbelastning (12,5% af den samlede miljøbelastning), mens glyphosat, som i 2018 bidrog med 7,8% af den samlede miljøbelastning, var det tredje mest miljøbelastende pesticid.
Glyphosat og dets nedbrydningsprodukt AMPA er med fundhyppigheder på 83-97% blandt de hyppigst påviste pesticider i regnbetingede udløb fra både separatkloakerede og fælleskloakerede områder samt i vandfasen i vandløb. Prosulforcarb blev påvist i 30-40% af de undersøgte prøver fra regnbetingede udløb fra separatkloakerede områder, men ikke i nogen af prøverne fra fælleskloakerede områder. På de to målestationer, hvor der er foretaget målinger på nedbør, blev prosulfocarb fundet med størst deposition, mens det i vandløb blev påvist i ca. 15% af de undersøgte vandprøver ved både kontrolovervågning og operationel overvågning i 2008-2013 og 2014-2019.
Der er ikke fundet indikation på, at de pesticider, der er undersøgt i regnbetingede udløb, har medført koncentrationer, var højere end miljøkvalitetskravene i det overfladevand, der udledes til. Tilsvarende er der ikke fundet indikation på, at pesticider, der er undersøgt i vandfasen i vandløb, er forekommet i de undersøgte vandløb i koncentrationer, der var højere end fastsatte miljøkvalitetskrav. Koncentrationen af BAM i vandløbsvand var signifikant lavere i 2014-2019 end i 2008-2013.
Blandt de fire pesticider, der er undersøgt for i sediment fra vandløb og søer blev chlorpyrifos påvist i enkelte prøver. De øvrige, cypermethrin, isoproturon og tau-fluvalinat, blev ikke påvist eller påvist i enkelte prøver.
I marine områder er de undersøgte chlorerede pesticider fundet i fisk med højere koncentrationer i lever end i muskel. Hexachlorbenzen, som er et af de få stoffer, der er fastsat miljøkvalitetskrav for i biota, blev fundet i koncentrationer, der var lavere end miljøkvalitetskravet.
På de fleste af de marine stationer, hvor der er undersøgt for chlorerede pesticider, er der ikke fundet signifikant forskel på koncentrationerne i fisk imellem perioderne 2008-2013 og 2014-2019. I de tilfælde, hvor der blev fundet signifikant forskel, var der lavest koncentration i 2014-2019, med undtagelse af pp’-DDE, hvor koncentrationen var lavest i 2008-2013.
Aromatiske kulbrinter
Overvågningen af aromatiske kulbrinter omfatter benzen, toluen og xylen samt naphthalener, som indeholder to benzenringe. Aromatiske kulbrinter er undersøgt i alle dele af overvågningen.
Naphthalen, dimethylnaphthalener og toluen er de stoffer, der inden for denne gruppe, er fundet hyppigst i udløb fra renseanlæg med de undersøgte typer af rensning samt i regnbetingede udløb fra fælleskloakerede områder. I deposition er naphthalen fundet i højere koncentration end methylnaphthalener. Der er ikke undersøgt for dimethylnaphthalener.
Der er ikke fundet indikation på, at aromatiske kulbrinter i udløb fra renseanlæg eller regnbetingede udløb har giver anledning til koncentrationer, der var højere end de miljøkvalitetskrav, der er fastsat for aromatiske kulbrinter i det overfladevand, der udledes til
Dimethylnaphthalenerne er blandt de undersøgte aromatiske kulbrinter fundet på det højeste koncentrationsniveau i sediment fra vandløb, søer og marine områder med de højeste niveauer i søsediment. I mere end halvdelen af de undersøgte søer og i mere end halvdelen af de undersøgte kystnære marine områder var indholdet af methylnaphthalener i sediment højere end miljøkvalitetskravet for summen af methylnaphthalener. I vandløb var sedimentkoncentrationen af methylnaphthalener lavere end miljøkvalitetskravet og det samme gælder sedimentkoncentrationen af naphthalen i vandløb, søer og marine områder.
Koncentrationen af dimethylnaphthalener i udløb fra renseanlæg med avanceret og mindre avanceret rensning var signifikant højere i 2014-2019 end i 2008-2013, mens koncentrationen af naphthalen i udløb fra renseanlæg med mindre avanceret rensning var signifikant lavere. I søsediment var koncentrationen af trimethylnaphthalener signifikant højere i 2014-2019 end i 2008-2013. Der er ikke fundet signifikante forskelle mellem koncentrationerne i de to perioder af aromatiske kulbrinter, der er undersøgt ved renseanlæg og i vandløb.
Fenoler
Overvågningen af fenoler omfatter undersøgelse af stofferne phenol, alkylphenoler og bisphenol A i punktkilder, vandløb, søer og marine områder.
Bisphenol A og phenol er de hyppigst fundne fenoler i udledninger fra renseanlæg og samtidig de fenoler, der er fundet på det højeste koncentrationsniveau. De største fundhyppigheder og højeste koncentrationsniveauer er fundet i udløb fra renseanlæg med mekanisk rensning. Mere end en tiendedel af målingerne for de stoffer var højere end miljøkvalitetskravene i det overfladevand, der udledes til, når det antages, at der ved udledningen sker fortynding med en faktor 10.
I vandløbsvand er bisphenol A den hyppigst fundne af fenolerne, men i alle tilfælde i koncentrationer, der var lavere end miljøkvalitetskravet. Der er ikke undersøgt for phenol i vandløbsvand.
Nonylphenoler og nonylphenolethoxylater er fundet i sediment fra vandløb, søer og marine områder med størst hyppighed i kystnære marine områder. De fundne sedimentkoncentrationer var højere end miljøkvalitetskravet for nonylphenol i mere end 10% af de undersøgte marine områder, både kystnære og åbne områder. Der er ikke fundet sedimentkoncentrationer, der var højere end miljøkvalitetskravet i de undersøgte vandløb og søer. Ligeledes er der ikke fundet octylphenolkoncentrationer, der var højere end miljøkvalitetskravet i hverken vandløb, søer eller marine områder.
Sammenligning af koncentrationen af fenoler ved stationer, hvor der er målt i både 2008-2013 og i 2014-2019, viser, at koncentrationen af nonylphenoler var signifikant lavere i vandløbsvand og søsediment i 2014-2019 end i 2008-2013, og koncentrationen af nonylphenolmonoethoxylater og 4-tert-octylphenol i søsediment var ligeledes signifikant lavere. Derudover blev der ikke fundet signifikante forskelle i koncentrationerne af de undersøgte fenoler mellem de to perioder.
Halogenerede alifatiske kulbrinter
Halogenerede alifatiske kulbrinter er ved overvågningen undersøgt i punktkilder og vandløbsvand.
Chloroform er sammen med tetrachlorethylen de to stoffer fra gruppen af halogenerede kulbrinter, der med fundhyppigheder på op til 100% er fundet med størst hyppighed i udløb fra renseanlæg uden markante forskelle mellem de tre grupper af renseanlæg. De øvrige halogenerede kulbrinter er ikke påvist eller kun påvist i enkelte prøver, bortset fra trichlorethylen som er påvist i op til 19% af de undersøgte prøver. Chloroform er ligeledes det stof, der er påvist i vandfasen i vandløb med størst hyppighed. Der er ikke undersøgt for tetrachlorethylen i vandfasen i vandløb.
I det omfang, der er fastsat miljøkvalitetskrav for de undersøgte halogenerede alifatiske kulbrinter, er der ikke fundet koncentrationer, der forventes at have givet anledning til overskridelse af miljøkvalitetskravene i vandløb eller det overfladevand, der udledes til fra punktkilder.
Halogenerede aromatiske kulbrinter
Halogenerede aromatiske kulbrinter er ved overvågningen undersøgt i punktkilder.
2,5-Dichloranilin er som den eneste af de undersøgte halogenerede aromatiske kulbrinter påvist i spildevand fra renseanlæg med avanceret rensning i perioden 2008-2013, men er dog ikke påvist i perioden 2014-2019. Der er ikke fastsat miljøkvalitetskrav for 2,5-dichloranilin.
Klorfenoler
Klorfenoler er ved overvågningen undersøgt i punktkilder.
De undersøgte klorfenoler er med undtagelse af 2,4-dichlorphenol i perioden 2008-2013 påvist i udløb fra renseanlæg med avanceret rensning men ikke i udløb fra renseanlæg med mindre avanceret rensning. Der foreligger ikke data fra perioden 2014-2019.
Der er fastsat miljøkvalitetskrav for de to klorfenoler, pentachlorphenol og 4-chlor-3-methyl-phenol. Der er ikke indikation på, at udledning af spildevand har givet anledning til overskridelse af kvalitetskravene i det overfladevand, der udledes til fra punktkilder.
Polychlorerede biphenyler (PCB)
Overvågning af PCB omfatter undersøgelse af en række PCB congenere i marine områder.
PCB er fundet udbredt i muslinger, fisk og sediment i marine områder. PCB congenerne PCB#138 og PCB#153 er enkelte steder fundet på koncentrationsniveauer, som var højere end de af OSPAR fastsatte baggrundsniveauer.
På de fleste af de undersøgte marine stationer er der ikke sket signifikant ændringer i koncentrationen i fisk af de undersøgte PCB’er fra 2008-2013 til 2014-2019. På en enkelt af de syv undersøgte stationer har der været signifikant højest koncentration af PCB#153 i 2014-2019, og tilsvarende på enkelte stationer signifikant lavere koncentration af henholdsvis #PCB101 og PCB#138 i 2014-2019.
Polyaromatiske kulbrinter (PAH)
PAH er undersøgt i alle de dele af overvågningen, der er beskrevet i nærværende rapport.
I udløb fra renseanlæg er de fleste af PAH’erne ikke påvist eller kun påvist i enkelte prøver. Enkelte PAH’er er fundet i op til 50% af de undersøgte prøver med størst hyppighed i udløb fra renseanlæg med mekanisk rensning. Den større hyppighed ved disse renseanlæg kan hænge sammen med den mindre avancerede rensning, men da der samtidig er færrest prøver fra denne gruppe af renseanlæg, er der også større usikkerhed på resultatet. PAH vil på renseanlæg blive bundet til slam, hvilket forklarer den generelt lave fundhyppighed i udløb fra renseanlæg, specielt renseanlæg med avanceret og mindre avanceret rensning.
I regnbetingede udløb fra fælleskloakerede og separatkloakerede områder skiller benzo(ghi)perylen, benzo(b+j+k)fluoranthen, crysen/triphenylen, fluoranthen, phenanthren og pyren sig ud ved at være fundet med større hyppighed end de øvrige PAH’er. Benzo(b+j+k)fluoranthen, fluoranthen, phenanthren samt pyren er samtidig de PAH’er, der indgår med størst mængde i den årlige deposition af PAH, hvilket kan være en af forklaringerne på den hyppigere forekomst i regnbetingede udløb.
Pyren er i regnbetingede udløb fra én station i fælleskloakeret område fundet i mere end 10% af de undersøgte prøver i 2014-2019 i koncentrationer, der efter antagelse om fortynding med en faktor 10, var højere end det generelle miljøkvalitetskrav i det overfladevand, der udledes til. Den højest fundne koncentration af pyren var ligeledes højere end miljøkvalitetskravets maksimumkoncentration efter antagelsen om fortynding. De øvrige PAH’er blev ikke fundet i regnbetingede udløb i koncentrationer, der efter antagelsen om fortynding var højere end fastsatte miljøkvalitetskrav for PAH. Vurderingen af resultaterne fra regnbetingede udløb er med det forbehold at undersøgelserne af PAH ved regnbetingede udløb kun omfatter få stationer og grundlaget for sammenligning af koncentrationerne derfor er usikkert.
I sediment fra de undersøgte vandløb, søer og marine områder er benzo(b+j+k)fluoranthen, fluoranthen og pyren fundet på de højeste koncentrationsniveauer. I marine områder er der fundet højere koncentrationsniveauer i de kystnære marine områder end i de åbne marine områder, som er undersøgt i forbindelse med havstrategidirektivet.
PAH er fundet med større hyppighed i slam fra bassiner til udløb fra separatkloakerede områder end i vandfasen i udløb fra fælles- og separatkloakerede områder, hvilket tilskrives PAH’ernes affinitet til partikler. 18 af de i alt 22 PAH’er, der er undersøgt i slam, er påvist i alle de undersøgte prøver. De PAH’er, der blev fundet hyppigt i vandfasen i regnbetingede udløb er samtidig fundet på de højeste koncentrationsniveauer i de undersøgte prøver af slam, dog bortset fra phenanthren.
1-methylpyren og dimethylphenanthren er fundet med lavest hyppighed i slam fra bassiner til regnbetingede udløb fra separatkloakerede områder samt i sediment fra vandløb og søer. De to PAH’er er undersøgt i sediment fra marine områder, men der ikke fundet med tilsvarende markant lavere hyppighed end de øvrige PAH’er.
Der er ikke fundet indikation på, at PAH er forekommet i vandfasen i de undersøgte vandløb i koncentrationer, der er højere end miljøkvalitetskravene. Ligeledes er der ikke fundet indikation på, at udledning af PAH fra renseanlæg har givet anledning til koncentrationer, der er højere end miljøkvalitetskravene i det overfladevand, som spildevandet er udledt til.
Anthracen er fundet i sediment fra både vandløb, søer og kystnære marine områder i koncentrationer, der var højere end miljøkvalitetskravet, mens koncentrationerne i åbne marine områder var lavere end miljøkvalitetskravet.
Ved sammenligning af koncentrationen af PAH på vandløbsstationer undersøgt i henholdsvis 2008-2013 og 2014-2019 finder man signifikant lavere koncentration af to PAH’er (dibenzothiophen og dimethylphenanthren) i 2014-2019 end i 2008-2013. Ligeledes ses der på de fleste af de undersøgte marine stationer signifikant lavest koncentration i 2014-2019 af en række PAH’er i muslinger, mens der på enkelte stationer ses en stigning. I søsediment er der fundet højere koncentration i 2014-2019 end i 2011-2013 af PAH, i det omfang der er signifikant forskel på koncentrationerne i 2011-2013 og 2014-2019.
Perfluorerede forbindelser (PFAS)
Perfluorerede forbindelser er ved overvågningen undersøgt i punktkilder, vandløb og marine områder.
Perfluoroktansyre (PFOA), perfluoroktansulfonsyre (PFOS) og perfluornonansyre (PFNA) er i udløb fra renseanlæg de hyppigst påviste blandt de undersøgte perfluorerede forbindelser. Stofferne er fundet med de laveste fundhyppigheder i udløb fra renseanlæg med mekanisk rensning, hvilket indikerer, at spildevand fra husholdninger ikke er den væsentligste kilde. I regnbetingede udløb fra fælleskloakerede områder er PFOS fundet med størst hyppighed.
PFOA er blandt de undersøgte perfluorerede forbindelse fundet på det højeste koncentrationsniveau i udløb fra renseanlæg. De højeste koncentrationer er fundet i udløb fra renseanlæg med avanceret rensning. PFOS er i udløb fra renseanlæg fundet i koncentrationer, der kan have medført koncentrationer, der under antagelse om fortynding med en faktor 10 ved udledning er højere end miljøkvalitetskravet i det overfladevand, der udledes til.
PFOS og PFOA er de hyppigst påviste perfluorerede forbindelser i vandfasen i vandløb. Det kan ikke udelukkes, at PFOS er forekommet i de undersøgte vandløb i koncentrationer, der var højere end det generelle miljøkvalitetskrav, men ikke højere end maksimumkoncentrationen. Overvågningen i vandløb var en del af den operationelle overvågning, og omfattede dermed stationer, der er vurderet til at være i risiko for manglende målopfyldelse.
I lever fra fisk fra marine områder er PFOS påvist i alle de underøgte prøver. Perfluordecansyre (PFDA), PFNA og perfluorundecansyre (PFUnA) er fundet med næststørst hyppighed. Målingerne af PFOS i fiskelever giver ikke indikation på, at PFOS er forekommet i koncentrationer, der er højere end kvalitetskravet i de undersøgte områder.
Ved sammenligning af koncentrationen af PFAS ved stationer undersøgt i henholdsvis 2008-2013 og 2014-2019 finder man signifikant lavere koncentration af perfluorhexansyre (PFHxA) og PFDA i udløb fra renseanlæg med avanceret rensning i 2014-2019 end i 2008-2013. I fiskelever fra marine områder er der ligeledes fundet signifikant fald af disse to stoffer samt af PFOS, mens PFOA er fundet i signifikant højere koncentration i 2014-2019 end i 2008-2013.
Blødgørere
Overvågningen af blødgørere omfatter undersøgelse af phthalater samt en enkelt adiphat i punktkilder, vandløb, søer og marine områder.
DEHP er den af de undersøgte blødgørere, der er fundet hyppigst og på det højeste koncentrationsniveau i udløb fra renseanlæg. De højeste koncentrationer er fundet i udløb fra renseanlæg med mekanisk rensning. Diisononylphthalat (DNP) er fundet med næststørst hyppighed og dernæst diethylphthalat. I regnbetingede udløb fra fælleskloakerede og separatkloakerede områder samt slam fra bassiner til regnbetingede udløb fra separatkloakerede områder er DEHP og DNP ligeledes de hyppigst fundne blødgørere. Der er ikke fundet indikation på, at blødgørere i udløb fra de undersøgte renseanlæg eller regnbetingede udløb har givet anledning til koncentrationer, der, i det overfladevand der udledes til, er højere end miljøkvalitetskravene. Ligeledes er der ikke fundet indikation på, at blødgørere er forekommet i de undersøgte vandløb i koncentrationer, der er højere end miljøkvalitetskravene.
DEHP og diisononylphthalat (DNP) er desuden de to stoffer, der blandt de undersøgte blødgørere er fundet med størst hyppighed i sediment i både vandløb og søer, og på de højeste koncentrationsniveauer. I vandfasen i vandløb er det også DNP, de er fundet med størst hyppighed blandt de undersøgte blødgørere. I sediment fra kystnære marine områder er de undersøgte blødgørere fundet i 50-100% af de undersøgte prøver og generelt med større hyppighed end i sediment fra vandløb og søer. Diisodecylphthalat er fundet på det højeste koncentrationsniveau i åbne marine områder. Der er ikke undersøgt for diisodecylphthalat i sediment fra vandløb og søer.
Ved sammenligning af koncentrationen af PFAS ved stationer undersøgt i henholdsvis 2008-2013 og 2014-2019 finder man, at der ikke er statistisk forskel på koncentrationerne af blødgørere i udløb fra renseanlæg. Derudover har der ikke været datagrundlag for at undersøge eventuel forskel.
Organotinforbindelser
Overvågning af organotinforbindelser omfatter undersøgelse af butyltinforbindelser og triphenyltin i punktkilder, vandløb og søer samt undersøgelse af yderligere en række organotinforbindelser i marine områder.
I udløb fra renseanlæg og regnbetingede udløb fra fælleskloakerede områder er monobutyltin fundet hyppigst blandt de undersøgte organotinforbindelser. Monobutyltin er ligeledes sammen med dibutyltin de hyppigst påviste organotinforbindelser i sediment fra vandløb. De samme stoffer er fundet på de højeste koncentrationsniveauer i spildevand og sediment fra vandløb og søer.
Der er fastsat miljøkvalitetskrav for tributyltin (TBT) i overfladevand. TBT i udløb fra renseanlæg kan have medført koncentrationer, der er højere end miljøkvalitetskravets maksimumkoncentration i det overfladevand, der udledes til fra renseanlæg, når det antages, at der ved udledningen sker en fortynding med en faktor 10. Det er ikke muligt med de detektionsgrænser, der er anvendt ved analyse af vandprøver fra vandløb, at vurdere, om der er forekommet koncentrationer, der er højere end miljøkvalitetskravet.
I sediment fra søer, vandløb og kystnære marine områder er monobutyltin og dibutyltin blandt de hyppigst påviste organotinforbindelser. I kystnære marine områder er TBT desuden blandt de hyppigst påviste. De undersøgte organotinforbindelser er ikke påvist eller kun påvist i enkelte prøver fra de undersøgte åbne marine områder. I muslinger og fiskelever fra kystnære marine områder er TBT, dibutyltin og monobutyltin de hyppigst fundne organotinforbindelser, ligesom i sediment. I fiskelever er triphenyltin og diphenyltin fundet med hyppigheder på samme niveau som mono-, di- og tri-butyltinforbindelserne, og triphenyltin er i fiskelever fundet på det højeste koncentrationsniveau.
Ved sammenligning af koncentrationerne af organotinforbindelser ved stationer undersøgt i både 2008-2013 og 2014-2019 finder man signifikant lavere koncentration af monobutyltin i 2014-2019 end i 2008-2013 i udløb fra renseanlæg med mindre avanceret rensning, mens der i sediment fra både vandløb og søer har været signifikant højere koncentration i 2014-2019. I marine områder ses der, i det omfang der er signifikant forskel på koncentrationerne i 2008-2013 og 2014-2019 primært tendens til faldende koncentration. Ved enkelte stationer ses der stigende koncentration af tributyltin og monobutyltin. Der er dog tale om koncentrationer tæt på detektionsgrænsen.
Dioxiner og furaner
Overvågning af dioxiner og furaner omfatter sediment og biota i marine områder.
I sediment og biota fra de undersøgte marine områder er dioxiner og furaner påvist med varierende hyppighed. I sediment var fundhyppigheden i de undersøgte åbne marine områder lavere end i de undersøgte kystnære områder.
Der er fastsat miljøkvalitetskrav for summen af toksicitetsækvivalenter af dioxiner, furaner og dioxinlignende PCB’er i biota. Der er ikke fundet indikation på overskridelse af dette miljøkvalitetskrav i marin biota.
Koncentrationen af dioxiner og furaner i marine områder har med en enkelt undtagelse været faldende i det omfang, der har været en signifikant udvikling. På trods af dette har koncentrationen af dioxiner og furaner opgjort som toksicitetsækvivalenter (WHO-TEQ) været stigende. Hertil skal bemærkes, at ved beregning af toksicitetsækvivalenter skal der bare være ét stof med en koncentration over detektionsgrænsen for at der opnås en værdi for WHO-TEQ, og da nogle af de dioxinlignende PCB’er, især PCB#118, påvises hyppigt, betyder det, at der kan beregnes en toksicitetsækvivalent for fisk på disse stationer.
Bromerede flammehæmmere
Overvågningen af bromerede flammehæmmere omfatter undersøgelse af op til 15 forskellige congenere bromerede diphenylethere i punktkilder og marine områder.
Blandt de undersøgte bromerede flammehæmmere er primært BDE#209 påvist i udløb fra renseanlæg og i regnbetingede udløb fra et fælleskloakeret område. De øvrige bromerede flammehæmmere er ikke påvist eller kun påvist i en enkelt prøve.
I muslinger samt lever og muskel fra fisk fra marine områder er bromerede flammehæmmere påvist med varierende hyppighed, fra 0 til 100%. De bromerede flammehæmmere, der samlet set er påvist hyppigst, er BDE#47, BDE#49, BDE#99 og BDE#100.
Der er fastsat miljøkvalitetskrav for summen af seks BDE’er, BDE#28, #47, #99, #100, #153 og #154, i overfladevand og biota. Der ikke indikation på, at udledning af bromerede flammehæmmere fra punktkilder har givet anledning til koncentrationer, der var højere end miljøkvalitetskravene i det overfladevand, der udledes til. Dette kan hænge sammen med den ringe tendens hos bromerede flammehæmmere til at forekomme i vandige matricer. Indholdet af BDE#47 i fiskemuskel fra marine områder var derimod højere end miljøkvalitetskravet for biota i mere end 90% af de undersøgte prøver. Dette indikerer udbredt forekomst af bromerede diphenylethere i marine områder i koncentrationer, der er højere end miljøkvalitetskravet.
I det omfang det har været muligt at påvise signifikant forskel mellem koncentrationen af bromerede flammehæmmere i 2008-2013 og 2014-2019, har der i marine områder været lavest koncentration af BDE#47 og BDE#100, og højere koncentration af BDE#154 i 2014-2019.
Ethere
Overvågningen af ethere omfatter undersøgelse af tertiær-butylmethyl-ether (MTBE) og triclosan i punktkilder og vandløb.
MTBE er påvist med større hyppighed i udløb fra de undersøgte renseanlæg med avanceret rensning end i udløb fra renseanlæg med mekanisk rensning. Det modsatte gør sig gældende for triclosan, som er påvist med størst hyppighed i udløb fra renseanlæg med mekanisk rensning. MTBE og triclosan er ikke påvist eller kun påvist i få prøver i regnbetingede udløb fra områder med fælles- og separatkloakering.
MTBE er påvist i få prøver af vandfasen fra de undersøgte vandløb.
Der er ikke fundet indikation på, at udledning af MTBE fra punktkilder har givet anledning til koncentrationer, der er højere end det fastsatte miljøkvalitetskrav for MTBE i det overfladevand, der udledes til, ligesom der ikke i vandløb er fundet indikation på, at der har været overskridelse af miljøkvalitetskravet.
P-triestere
Overvågningen af fosfor-triestere (P-triestere) omfatter undersøgelse ved punktkilder.
Trichlorpropylphosphat (TCPP) og triphenylphosphat er de hyppigst påviste P-triestere i udløb fra renseanlæg og regnbetingede udløb fra fælleskloakerede områder. TCPP er den hyppigst påviste i regnbetingede udløb fra separatkloakerede områder.
TCPP og tributylphosphat er fundet i signifikant lavere koncentrationer i udløb fra renseanlæg med avanceret og mindre avanceret rensning i 2014-2019 end i 2008-2013.
Der ikke indikation på, at udledning af P-triestere fra renseanlæg eller regnbetingede udløb har givet anledning til koncentrationer, der var højere end miljøkvalitetskravene for P-triestere i det overfladevand, der udledes til, når det antages, at der ved udledningen sker en fortynding med en faktor 10.
Detergenter
Overvågning af detergenter omfatter undersøgelse i punktkilder og vandløb.
Anioniske detergenter bestemt som alkylbenzensulfonat (LAS) er i spildevand fundet hyppigere og på højere koncentrationsniveau i udledninger fra renseanlæg med mekanisk rensning end i udløb fra renseanlæg med avanceret eller mindre avanceret rensning.
LAS er påvist i få af de undersøgte prøver fra vandløb.
Koncentrationen af LAS i udløb fra renseanlæg med mekanisk rensning er på et niveau, hvor det kan have medført koncentrationer, der er højere end miljøkvalitetskravets maksimumskoncentration og det generelle miljøkvalitetskrav i det overfladevand, som spildevandet udledes til, når det antages, at der ved udledningen sker en fortynding med en faktor 10. Der er dog ikke fundet indikation på, at koncentrationen i de undersøgte vandløb har været højere end miljøkvalitetskravene.
Lægemidler
Overvågningen af lægemidler omfatter både humane og veterinære lægemidler samt to nedbrydningsprodukter heraf. Lægemidlerne er undersøgt i punktkilder og vandløb.
En række lægemidler er påvist i tæt på 100% af de undersøgte prøver fra udløb fra renseanlæg. Det gælder carbamazepin, citalopram, furosemid, ibuprofen, 2-hydroxyibuprofen, sulfamethiazol og tramadol. Blandt disse blev furosemid, ibuprofen, 2-hydroxyibuprofen fundet på højere koncentrationsniveau i udløb fra renseanlæg med mekanisk rensning end fra renseanlæg med de to andre grupper af rensning. Dette må dels tilskrives den mindre avancerede renseteknologi ved renseanlæg med mekanisk rensning, men det kan også være indikation på, at spildevand fra husholdninger er en væsentlig kilde til disse lægemidler i spildevand.
I regnbetingede udløb fra fælleskloakerede områder er lægemidlerne fundet med hyppigheder på niveau med fundhyppighederne i udløb fra renseanlæg, men på lavere koncentrationsniveauer.
Der er ikke indikation på, at de undersøgte lægemidler i udløb fra renseanlæg eller regnbetingede udløb har medført koncentration, der var højere end fastsatte miljøkvalitetskrav i det overfladevand, der udledes til, når det antages at der ved udledning sker fortynding med en faktor 10.
Tre af de i alt 19 undersøgte lægemidler er fundet med signifikant lavere koncentrationer i udløb fra renseanlæg med avanceret rensning i 2014-2019 end i 2008-2013 (sulfamethiazol, sulfamethoxazol og trimethoprim). To lægemidler er fundet i højere koncentration i 2014-2019 end i 2008-2013 ved henholdsvis renseanlæg med avanceret rensning (salicylsyre) og mindre avanceret rensning (paracetamol).
Ved ferskvandsdambrug er furosemid, sulfamethoxazol og ibuprofen de hyppigst påviste blandt de otte lægemidler, der er undersøgt for i tilløb til og udløb fra dambrug. Fundhyppighed og koncentrationsniveau var højere i udløb fra dambrug end i tilløb. Forekomsten af lægemidlerne i tilløb til dambrug fortæller, at der opstrøms dambrugene var andre kilder til stoffernes forekomst i vandløbene.
Sulfadiazin og florfenicol, som er blandt de lægemidler, der er fastsat miljøkvalitetskrav for, er fundet i udløb fra ferskvandsdambrug i koncentrationer, der var højere end miljøkvalitetskravenes maksimumkoncentrationer. Der vil imidlertid ske en fortynding ved udledning i vandløbet, så eventuel højere koncentration i vandløbet end miljøkvalitetskravet vil afhænge af fortyndingszonen.
I vandløb er de hyppigst påviste lægemidler diclofenac, erythromycin og clarithromycin. Der er ikke indikation på, at der har forekommet lægemidler i de undersøgte vandløb i koncentrationer, der er højere end miljøkvalitetskravene. Sulfadiazin og trimethroprim er fundet med lavere hyppighed i de undersøgte vandløb end i tilløb til og udløb fra ferskvandsdambrug.
Østrogener
Overvågningen af østrogener omfatter to naturlige og et kunstigt kønshormon med undersøgelse i punktkilder og vandløb.
Det naturlige østrogen, østron er blandt de undersøgte østrogener fundet med størst hyppighed i udløb fra renseanlæg. Den største hyppighed og de højeste koncentrationer er fundet i udløb fra renseanlæg med mekanisk rensning. Det kunstige østrogen, ethinyløstradiol er ikke påvist eller kun påvist i få prøver af udløb fra renseanlæg.
I vandløb er østron fundet i 94-100% af de undersøgte prøver, og som den eneste af de undersøgte østrogener fundet i vandfasen i mere end enkelte prøver.
Udledning af 17β-østradiol fra renseanlæg med avanceret, mindre avanceret og mekanisk rensning kan i få tilfælde have medført koncentrationer, der er højere end miljøkvalitetskravets maksimumkoncentration i det overfladevand, der udledes til. Det samme gælder udledning af ethinyløstradiol fra renseanlæg med avanceret rensning. Der er dog ikke fundet indikation på koncentrationer højere end miljøkvalitetskravene i de undersøgte vandløb.
