Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 462: Klimagunstig ferieliv

Petersen, L.K., Cold-Ravnkilde, S., Ballantyne, A.G, & Mortensen, M.N. 2021. Klimagunstig ferieliv. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 61 s. - Videnskabelig rapport nr. 462. http://dce2.au.dk/pub/SR462.pdf

Sammenfatning

Denne rapport gengiver resultaterne fra et forskningsprojekt om klimahensyn i ferielivet. Projektet blev gennemført i foråret 2021 og omfattede to delstudier. Det ene delstudie bestod i en spørgeskemaundersøgelse distribueret til borgere i Roskilde, Ringkøbing-Skjern og Sønderjylland. Det andet delstudie bestod i interview med virksomheder, som udbyder ferierelaterede produkter og ydelser, altså overnatnings- og spisesteder, rejse- og oplevelsesarrangører, butikker mv.

Størstedelen af ferielivets klimaaftryk kommer fra transport og især flytransport, men også bilkørsel. En omstilling til et mere klimagunstigt ferieliv indebærer et skifte fra fly til tog og en reduktion af transportens omfang gennem afholdelse af ferier i Danmark og endda i eget hjem. Derudover fremmes den klimagunstige ferie også af en mindre kødtung diæt på overnatnings- og spisestederne og af forbedringer i forhold til energi- og ressourceforbrug på feriedestinationerne.

Resultaterne fra borgerundersøgelsen viser, at et stort flertal på hele 73 % af respondenterne tilkendegiver, at de principielt gerne i en eller anden udstrækning vil tage klimahensyn, når de holder ferie.

Imidlertid daler opbakningen til klimahensyn, når man spørger til konkrete ændringer såsom mindre flytransport og flere ferier i Danmark mv. Det er således et mindretal på kun 17 %, som angiver i fremtiden at ville vælge tog frem for fly, enten ofte eller altid. Når man endvidere spørger til forskellige tiltag, som feriestederne kan gennemføre på deres ejendomme og i deres drift – f.eks. fordele til cykel- og togturister – så gør disse tiltag ikke nogen forskel for flertallet af respondenterne, når de skal vælge deres rejsemål.

Men selv om det er et mindretal, så er der dog en betydelig andel, som mere eller mindre aktivt vil opsøge eller i hvert fald foretrække rejsemål, hvor der f.eks. er vegetariske og veganske retter på menuen eller mulighed for særlige fordele til cykel- og togrejsende, eller hvor udbyderne på andre måder integrerer konkrete klimahensyn i produkter, drift og ydelser.

Ud over de 17 %, som ofte eller altid vil vælge tog frem for fly, er der yderligere 26 %, som af og vil gøre det. Der er således en betydelig andel, som er indstillet på at gennemføre visse ændringer af deres ferietransport i en mere klimagunstig retning. Dermed tegner der sig også et marked for at udbyde andre ferietransportformer end fly. Ligeledes er der en betydelig andel af respondenterne, som angiver at ville holde mere ferie i Danmark i fremtiden.

Det er værd at bemærke, at det er blandt folk med høj husstandsindkomst, vi finder den mest klimaskadelige feriepraksis, i hvert fald når det kommer til omfanget af flyrejser. Men samtidig er det netop blandt respondenterne i det næsthøjeste indkomstsegment, nemlig dem med en årlig husstandsindkomst på 900.000-1.100.000, vi ser den største andel, som i et vist omfang vil tage klimahensyn i ferielivet. Det er i det samme segment, vi ser den største andel, som vil holde lidt mere (men ikke meget mere) ferie i Danmark, som vil rejse lidt mindre (men ikke meget) med fly, og som af og til (men ikke ofte) vil vælge overnatning ud fra om stedet er klimavenligt.

Sagt på en anden måde, så er folk med høje husstandsindkomster i højere grad tilbøjelige til i et vist, mindre, omfang at integrere klimahensyn i deres feriepraksis. Set fra udbydernes perspektiv er der således et købedygtigt publikum til klimagunstige ferieprodukter – om end der er også grænser for, hvor meget dette publikum ønsker at give afkald på af hensyn til klimaet.

Der er alt i alt en interesse og en efterspørgsel blandt borgerne at bygge videre på i udviklingen af mere klimavenlige ferie-, rejse- og turismetilbud.

Samtidig findes der overnatnings- og serveringssteder, butikker og udbydere af oplevelser m.fl., som allerede er i gang med at udvikle og tilbyde klimavenlige produkter til kunderne og integrere klimahensyn i deres ejendomme og drift, men mange af disse udbydere udtrykker usikkerhed over for markedsføringen af deres klimagunstige tiltag.

Dette peger på projektets hovedpointe: Der er brug for, at de ferierende og udbyderne finder hinanden. Der er brug for, at de kunder, der lægger vægt på det klimavenlige, har nemt ved at finde de virksomheder, som tilbyder det. Der er brug for, at de virksomheder, som integrerer klimahensyn i drift og produkter, finder måder hvorpå de kan nå deres kunder og fortælle om deres klimavenlige tiltag.

Undersøgelsen viser, at ferieudbyderne ikke kan stå alene med denne opgave, at de har brug for hjælp, rådgivning og inspiration til at markedsføre deres klimavenlige tiltag og finde deres kunder. Ligeledes har mange af dem også brug for hjælp for at kunne tilslutte sig forskellige certificeringsordninger. Noget af den hjælp kan eventuelt tilvejebringes gennem de lokale og regionale turismeorganisationer såsom VisitFjordlandet, VisitVesterhavet, VisitSønderjyllannd osv.

Undersøgelsen viser også, at der kan gøres mere for at udvikle netværk, vidensdeling og partnerskaber som nyttige redskaber til at understøtte de lokale udbyderes udvikling af klimavenlige tiltag. Gennem sådanne netværk kan udbyderne inspirere hinanden, henvise kunder til hinanden og i det hele taget styrke forretningsudviklingen. Igen kan man forestille sig at destinationsorganisationerne kan spille en vigtig rolle ved at muliggøre og facilitere sådanne netværk.