Brunbjerg, A.K., Ejrnæs, R. & Nygaard, B. 2022. Restoration of dune habitats in Østerild. Results from the monitoring programme 2011-2021. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 42 pp. Scientific Report No. 496 http://dce2.au.dk/pub/SR496.pdf

Sammenfatning

Det overordnede formål med overvågningsprogrammet var at dokumentere langtidseffekten af genopretningstiltagene i Østerild Klitplantage. Tiltagene var designede til at skabe åbne klithabitater efter rydning af nåletræsbevoksninger ved Testcenter Østerild.

For at fremme udviklingen mod grå/grøn klit (Annex I habitattype 2130), klithede (2140) og fugtig klitlavning (2190) var en række efterbehandlinger af førnelaget og en genopretning af det hydrologiske regime inkluderet i implementeringsplanen. Overvågningsprogrammet omfattede en vurdering af effekten af de planlagte behandlinger på successionens hastighed og retning og bestod af en registrering af jordbundsforhold, vegetationens struktur og artssammensætning forud for rydningen (baseline monitering i 2011) og en systematisk opgørelse af ændringer i løbet af de første 10 år af successionsprocessen (post-cutting monitering) samt den endelige effektmonitering i 2021. Denne rapport præsenterer de endelige analyser og resultater fra effektmoniteringen.

Skovrydningen foregik primært i nåleskove med introducerede arter af fyr og gran (særligt sitka-gran og bjerg-fyr) samt plantager med skov-fyr, der er en hjemmehørende art. Udgangspunktet antages at have en stor betydning for successionen efter skovrydningen, og overvågningsstationerne omfattede derfor bevoksninger med både sitka-gran, bjerg-fyr og skov-fyr. 

Overvågningsstationer og prøvefelter blev udlagt stratificeret tilfældigt med henblik på at dække variationen i udgangspunktet for vegetationsudviklin-gen og de behandlinger, der var skitseret i implementeringsplanen. Stratificeringen omfattede udgangspunktet (skovtype), de planlagte behandlinger af førne og hydrologi, forventet pleje og drift af den lysåbne klitnatur.

Vi opfattede behandling af førnelaget som en essentiel del af genetableringsprocessen, fordi et tykt førnelag kan begrænse mulighederne for at retablere de naturlige plantesamfund i klitterne. I nåletræsplantager er førnen sur, og nedbrydningsraten er lav, hvilket fører til en ophobning af nåle, kogler og kviste på skovbunden. I implementeringsplanen blev fire forskellige behandlinger af det ophobede organiske materiale foreslået: 1) fjernelse af førne og eksponering af bar jord i større områder, 2) pletvis fjernelse af førne og eksponering af bar jord, 3) afbrænding af førnelaget og 4) intakt førnelag (kontrol behandling). De gennemførte efterbehandlinger af førnen var dog mere ensformige end antaget, med overfladeknusning af stød som den mest udbredte efterbehandlingsmetode (på 158 ha), efterfulgt af stødrydning på 56 ha og dybdefræsning på 12 ha. Kun mindre områder var uberørte (som kontrol arealer) og ingen arealer blev afbrændt. Dette har reduceret mulighederne for at bruge overvågningsdata til at evaluere potentialet af forskellige genopretningsmetoder.

Forstyrrelser i forbindelse med fældning af træer og fjernelse af stammer og stubbe kan medføre frigivelse af næringsstoffer, der kan fremme problematiske plantearter – fx plantearter, der foretrækker høje koncentrationer af næring i jorden eller invasive arter.

En succesfuld restaurering af fugtige klitheder (2140) og fugtige klitlavninger (2190) forudsatte genopretning af det hydrologiske regime. Før tilplantningen sidst i 1800-tallet var klitterne i Østerild og Hjardemål Plantage karakteriseret ved en høj og fluktuerende vandstand, og fugtige og våde plantesamfund var vidt udbredte i landskabet. I Østerild indgik det derfor i implementeringsplanen, at en del af de eksisterende afvandingsgrøfter skulle kastes til, hvorved en række temporære vandhuller og lavvandede søer ville udvikle sig. Overvågningsprogrammet fulgte udviklingen i tørre og fugtige naturtyper, herunder tidvis oversvømmede arealer. 

Vi forventede, at genopretningstiltagene skabte egnede habitater for lyskrævende arter og lavt-voksende karplanter, mosser og laver; nøjsomme arter og arter, hvis tilstedeværelse var afhængig af fluktuerende vandstand og fugtighed. De gennemførte behandlinger førte til vegetation meget lig den, man finder i våde klitter overvåget i det nationale overvågningsprogram, men vores resultater indikerede samtidig, at det ikke var lykkedes at lave en fuldstændig genopretning af naturlig hydrologi med høj og fluktuerende vandstand.

Baseline-overvågningen blev udført i juli 2011 og var afsluttet, inden skoven blev ryddet. Overvågningen blev udført efter de metoder, der indgår i den nationale overvågning af habitatdirektivets terrestriske natur-typer (NOVANA programmet) (Fredshavn et al. 2011). For hvert af de 100 prøvefelter foretog vi en registrering af artssammensætning og vegetationsstruktur i en pin point ramme (½ * ½ m) og en dokumentationscirkel med en radius på 5 m. Desuden indsamlede vi jordprøver i prøvefelterne til analyse af pH (100 prøver) og C:N-ratio (24 prøver), og vi målte tykkelsen af det ophobede organiske materiale på skovbunden (førnelaget). 

Post-cutting overvågning blev foretaget i 2013 (20 prøvefelter i det klitareal, der oprindeligt var domineret af Pinus mugo), 2015 (20 prøveflader i det klitareal, der oprindeligt var domineret af Pinus mugo), 2017 (alle prøveflader, n=100) og 2019 (n=76). Den endelige overvågning blev foretaget i august 2021 (n=91) efter samme metode som baseline-overvågningen. På grund af anlægsarbejde og afvigelse fra de planlagte behandlinger var det kun 59 prøveflader, som gik igen i både 2011, 2017 og 2021. Sammenlignende analyser for 2011 og 2021 blev derfor kun lavet på denne delmængde af data.

I løbet af den 10-årige periode efter rydningen fandt vi at:

• Jordens pH steg signifikant og til niveauer, der næsten svarede til mål-habitattyperne.
• Selvom den ændrede hydrologi skabte nye fugtige og våde habitater inden for projektområdet, og selvom arter tilpasset fluktuerende vandstand og fugtighed indfandt sig, kunne en overordnet effekt af ændret hydrologi på artsrigdom og artssammensætning ikke påvises.
• Antallet af karplanter steg signifikant fra 2011 til 2021, og græsning var én af forklaringerne til den positive tendens. Tilplantningstidspunktet havde en negativ effekt på planteartsrigdommen, hvilket kunne indikere et behov for en gennemtænkt genopretningsplan, der tager højde for forskelle i skov-alder.
• Vegetationens sammensætning ændrede sig naturligvis efter rydningen med en relativt hurtig kolonisering og etablering af arter, men dominansforholdene mellem græsser og dværgbuske bar præg af høje næringsforhold.
• Dækningsgraden af halvgræsser steg signifikant, mens ændringen af dækningsgraden af dværgbuske afhang af skovtypen.
• Vegetationssammensætningen i områder, hvor der tidligere var Pinus sylvestris, lignede vegetationssammensætningen i områder, hvor der tidligere var Picea sitchensis mere end områder, hvor der før var Pinus montanus.
• Udbredelsen af den invasive mos Campylopus introflexus steg betragteligt i løbet af de 10 år, men dækningsgraden faldt.
• Mængden af tilgængelige næringsstoffer (Ellenberg N) var højere i våde klitter og dværgbuskheder i Østerild sammenlignet med et NOVANA reference datasæt.
• Plantearter tilpasset relativt næringsfattige kår havde etableret sig i de tidligere plantager, og cirka 57 % af prøvefelterne blev forudsagt at tilhøre tør klit og hede i vores analyser. Samtidig forudsagde analyserne, at mere end 11 % af prøvefladerne lignede ikke-habitatnatur. Dette indikerede, at restaureringen ikke er lykkedes fuldstændigt.

Vi anbefaler græsning ved naturlige tætheder efter rydning af klitplantager for at opretholde tilbagevendende forstyrrelser og nedsætte næringsbelastningen. Desuden bør effekten af afbrænding af førne undersøges som en måde at genskabe højere pH efter rydning. De gennemførte behandlinger gør det ikke muligt at komme med anbefalinger til den optimale behandling af stød og førne.

Genopretning af den naturlige hydrologi er ikke lykkedes fuldstændigt, sandsynligvis fordi tilkastningen af en mindre andel af grøfterne ikke har været tilstrækkelig til at opnå våde forhold på hele arealet. I praksis er den hydrologiske genopretning ved Testcenter Østerild begrænset af hensyn til de tekniske faciliteter og forholdene på privatejede marker i området.