Atlas over oliespildsfølsomme kyst- og havområder i Sydøstgrønland (56º-71º N)

Der er siden 2000 udarbejdet kort over områder, som er følsomme overfor marine oliespild i Vestgrønland. Disse kort er udviklet i forbindelse med ef- terforskningen af olie i havområderne, og de dækker – i fem atlas – hele re- gionen fra 58° N til 77° N. Både kystzonen og offshore-områderne ud til EEZ- grænsen er behandlet.

I 2013/14 tildeltes i alt fem tilladelser til at efterforske og udvinde olie ud for Nordøstgrønland, og i forbindelse hermed aftaltes det at udarbejde tilsvarende kort for hele Østgrønland. Blandt betingelserne for tildeling af tilladelserne var, at firmaerne skulle bidrage økonomisk til miljøarbejde i området, og disse midler forvaltedes af Naalakkersuisut. Midlerne blev blandt andet brugt til at finansiere en række undersøgelser i årene 2016-2019, betegnet som Strategic Environmental Study Program for Northeast Greenland, med henblik på at forbedre den viden, der skal indgå i miljøregulering af olieaktiviteter i området. Udarbejdelsen af nærværende atlas indgik i dette arbejde.

Hensigten med atlasset er at få et samlet overblik over de ressourcer og miljøelementer, der er følsomme over for oliespild. Det drejer sig bl.a. om de biologiske forekomster (fisk, fugle m.v.) og om fiskeri- og fangstinteresser. Med en kortlægning af denne viden får såvel selskaber som myndigheder mulighed for på forhånd at vurdere, hvor de særligt følsomme områder findes med henblik på planlægning og prioritering af en indsats i tilfælde af et oliespild.

Med Naalakkersuisuts belslutning i juni 2021 om at stoppe for olie- og gasef- terforskning i Grønland, bortfalder risikoen for oilespild fra disse aktiviteter, men anden sejlads, herunder transport af olie, vil stadig udgøre en risiko.

Med denne sidste udvidelse kommer atlasserien til også at dække hele østky- sten af Grønland, fra Kap Farvel til Nordøstrundingen, samt de tilstødende åbne havområder. Den østlige udvidelse er delt op i to atlas: nærværende dækker fra Kap Farvel til og med Scoresby Sund (56º – 71° N); et andet atlas dækker fra Scoresby Sund til Nordøstrundingen (71º N – 81,5° N) (Clausen et al. in prep). De to atlas er produceret sideløbende, og dataindsamling samt metoder er derfor ens.

I atlasset indgår følgende elementer:

• kystmorfologi,
• oceanografi og havis,
• biologiske ressourcer (fugle, fisk, havpattedyr osv.),
• human udnyttelse (bosættelse, fiskeri, jagt, turisme osv.),
• beskyttede områder (f.eks. Ramsar-områder),
• fortidsminder,
• logistiske forhold og metoder til at bekæmpe oliespild.

Kysten er inddelt i segmenter (områder) af ca. 50 km’s længde, der er blevet klassificeret i fire grader af oliespildsfølsomhed – ekstrem, høj, mode-  rat og lav. Klassifikationen er sket på baggrund af en indeksberegning, hvor ovennævnte miljø- og samfundselementer indgår. Denne beregning tager udgangspunkt i et Canadisk system, der bl.a. er brugt i Lancaster Sound i det nordøstlige, arktiske Canada (Dickins et al. 1990). De enkelte elementer indgår i beregningen, dels med en værdi for følsomhed overfor oliespild ge- nerelt, dels med en værdi for, hvor talrig/vigtig forekomsten er langs hvert kystsegment. De biologiske elementer og den humane udnyttelse af områderne indgår med den største vægt i indeksberegningen. Offshore-området er delt op i 18 mindre områder, i hvilke følsomheden over oliespild er udregnet og klassificeret på samme måde som kysten, men her vist for de fire årstider, hver for sig.

Som en del af projektet er der ud fra satellitfotografier, samt geologiske kort, foretaget en kortlægning af kysternes morfologi (deres opbygning og materi- alesammensætning, f.eks. om de består af klippeflader eller sand). Ud fra den- ne, og beregninger af hvor udsatte kysterne er over for påvirkning fra bølger og is, er der opstillet et mål (indeks) for deres selvrensende evne efter en eventuel olieforurening. For eksempel vil en klippekyst, der er meget udsat for bølgeslag, hurtigere blive ”vasket ren” for olie end en sandstrand i en beskyttet lagune. Dette indeks indgår også i beregningen af kystsegmenternes olie- spildsfølsomhed. I offshoreanalysen er koncentrationen af havis blevet brugt til at opstille et tilsvarende mål for områdernes evne til at ”holde” på olien.

Ved siden af den generelle klassificering af kystens og offshoreområdernes oliespildsfølsomhed er der på kortene udpeget en række mindre områder (selected areas). Disse områder er udvalgt, fordi de er særligt værdifulde, særligt følsomme over for oliespild samt fordi de har en størrelse, der generelt gør det praktisk muligt at gennemføre en effektiv oliespildsbekæmpelse. I en olie- spildssituation bør de så vidt muligt prioriteres højt.

I forbindelse med atlas-projektet blev der foretaget en kortlægning af lokale fangeres brug af området. Kortlægningen er udført af 10 fangere fra Ittoqqortoormiit og 10 fangere fra Tasiilaq-området ved hjælp af håndholdte GPS’er med en specialdesignet app kaldet Piniariarneq (Fangsttur). App’en gør det muligt for fangere at dokumentere deres fangstture fra begyndelse til afslut ning på en måde, som både inkluderer information om rute, transportmiddel, fangede og observerede dyr, men også geotaggede fotos, videofilm og noter. Disse data blev brugt til at kortlægge hvilke områder, der er brugt til fangst, fiskeri og andre humane aktiviteter (se nærmere i Flora et al. (2019, og 2020 grønlandsk udgave)).

På baggrund af det samlede materiale er der foretaget en vurdering af egnede metoder til bekæmpelse af oliespild i de forskellige kystområder.

Kapitel 4 indeholder en generel introduktion til atlas-konceptet og den an- vendte metode. Kapitel 5 er en brugervejledning til hovedbestanddelen af at- lassset, nemlig kortene i kapitel 7 og 8. Før disse kort kommer i kapitel 6 en overordnet beskrivelse af atlas-området, herunder dets oceanografi, havisforhold, kystmorfologi, biologi, humane udnyttelse og arkæologi.

Kapitel 7 indeholder kort i målestoksforholdet 1:5.5 mill, der viser offshore- områdernes oliespildsfølsomhed og symboler for de elementer (fisk, fugle, havpattedyr, mennesker), der bidrager mest til følsomheden i de enkelt om- råder på de forskellige tidspunkter af året. Kortene er ledsaget af en detaljeret beskrivelse af forekomsterne i de forskellige områder.

Kapitel 8 indeholder 80 kortblade i målestoksforholdet 1:250.000 med angbbelse af kysternes oliespildsfølsomhed og symboler for de forekomster, der bidrager mest til følsomheden. Kortene viser også de særligt udvalgte områ- der (selected areas). Til hvert kortblad er der udarbejdet en beskrivelse med oplysninger om områdets humane udnyttelse og biologiske forekomster. Derudover indeholder kapitel 8 andre 80 kortblade med angivelse af kysttyper og logistiske forhold, så som ankerpladser, landingspladser, mulige steder for udlægning af flydespæringer mm. Disse kort er ledsaget af en beskrivelse af adgangsforhold og egnede metoder til bekæmpelse af oliespild inden for hvert kortblad.