Mikkelsen, M.H., Gyldenkærne, S. & Albrektsen, R. 2022. Inkludering af klimaeffekt af økologisk landbrugsproduktion i den nationale emissionsopgørelse og fremskrivning. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 42 s. - Videnskabelig rapport nr. 491. https://dce2.au.dk/pub/SR491.pdf
Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt i den nationale drivhusgasemissionsopgørelse eller i fremskrivningen, at differentiere mellem emissioner fra den konventionelle og den økologiske drift. Dog med undtagelse af fjerkræ (slagtekyllinger og høns) samt svin fra 2019 og fremefter, for emissionen fra stald og lager. Dette er dog ikke ensbetydende med, at den økologiske produktion ikke er reflekteret. Den økologiske produktion er implicit afspejlet i emissionsopgørelsen såvel som i fremskrivningen, fordi de vigtigste variable for beregning af emissionen af drivhusgasser, som f.eks. foder-forbrug, gødningsproduktion, kvælstofindhold i husdyrgødning, staldtypefordeling, dyrket arealer og udbytter, alle er baseret på gennemsnitsdata, som inkluderer data fra både den konventionelle og den økologiske drift.
Den nationale emissionsopgørelse og fremskrivningen opgøres efter samme metodegrundlag og samme struktur, og således er udfordringerne ved en eventuel differentiering mellem konventionel og økologisk drift de samme. En fuld differentiering mellem emissionerne fra henholdsvis økologisk og konventionel landbrugsdrift forventes ikke i udgangspunktet at give anledning til ændringer i den beregningsmetode, som allerede anvendes i dag, hverken for landbrugssektoren eller LULUCF-sektoren. Udfordringen med en sådan differentiering handler i højere grad om at kunne fremskaffe data separat for de to driftsgrene, fordi en lang række af de data emissionsopgørelsen og fremskrivningen bygger på i dag, er baseret på en summering af data fra økologiske og konventionelle dyr og arealer.
I udgangspunktet kræver en fuld differentiering mellem emissionerne fra økologisk og konventionel drift, et dobbelt datasæt af alle aktivitetsdata og emissionsfaktorer.
I relation til landbrugssektoren vurderes det, at data vedrørende emissioner fra dyrkning af marken er vanskeligere at fremskaffe end data for husdyrproduktionen. Det vurderes, at der er tilgængelige data for antallet af økologiske dyr, mens der er behov for data for øvrige variable, der indgår i emissionsberegningen, som f.eks. foderindtag/fodersammensætning og staldtypefordeling. Helt grundlæggende er det vigtigt, at der er konsistens mellem foder data fra SEGES, Normtallene og de tal der anvendes i emissionsopgørelsen samt fremskrivningen.
I relation til LULUCF-sektoren vurderes, at det ikke er muligt med tilfredsstillende sikkerhed, at kunne foretage en opdeling af emissionerne mellem konventionel og økologisk drift for mineraljordernes vedkommende, på grund af manglende viden om jordernes initialkulstofværdier. En opdeling for organiske jorder anses for muligt med de for nuværende tilgængelige data fra Landbrugsstyrelsen.
Konsistens (”Consistency”) er et af de fem bærende kvalitetskriterier for udarbejdelsen af nationale emissionsopgørelser og fremskrivninger. Dette omfatter bl.a. at de rapporterede tidsserier af emissioner skal være konsistente, og foretages der metodeændringer/forbedringer skal der samtidig foretages genberegninger af tidsserien (tilbage til 1990 for drivhusgasser), for at sikre at der er konsistens. Ligeledes vil metodeforskelle mellem fremskrivningen og den historiske opgørelse ikke være i overensstemmelse med retningslinjerne, og vil derfor give anledning til kritik i forbindelse med EUs review af fremskrivningen.
