Dahl, K., Hansen, J.L.S., Pedersen, I.K., Lønborg, C. & Göke, C. 2022. Videnskatalog. Potentielle natur og miljø virkemidler, forvaltningsprincipper og overvågning i vindmølleparkområder. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 54 s. - Videnskabelig rapport nr. 490. http://dce2.au.dk/pub/SR490.pdf

Sammenfatning

Der er ambitioner om en meget stor udbygning af vindparker, i de havområder, som Danmark deler med vores nabolande. Alene i danske farvande er planen at udvide med yderligere 10 GW frem mod 2030. For at imødegå forventede konflikter mellem udbygningsplaner og natur- og miljøhensyn har Energistyrelsen ønsket at DCE udarbejder et katalog over mulige natur- og miljøvirkemidler, forvaltningsprincipper og overvågning, som kan bringes i spil i forbindelse med fremtidig udbygning af havvind.

Rapporten består af fire faglige hovedelementer: i) En overordnet beskrivelse af biodiversiteten i de danske havområder, ii) en litteraturgennemgang af natur- og miljøvirkemidler i vindmølleparker, iii) gennemgang af konkrete virkemidler i danske vindmølleparker og iv) forslag til natur- og miljøovervågningsaktiviteter i vindmølleparker.

Danmark står, som resten af verden, midt i en biodiversitetskrise og de marine naturværdier og havmiljøet er under pres fra en lang række menneskeskabte forhold, som kan variere mellem farvandsafsnit. Etableringen af havvindmølleparker forventes, i samspil med de eksisterende presfaktorer, at påvirke havets levesteder, biodiversitet og økosystemfunktioner. Der hvor møllerne opføres, vil der ske et tab af havbundsareal. Hvor bundtypen erstattes med en ny bundtype vil finkornede sedimenter oftest erstattes med hårde substrater som erosionsbeskyttelsen udgør. Konsekvenserne er ændrede biologiske samfund fra blødbunds samfund til hårdbundssamfund. På grund af reveffekter, er det dog forventningen at hele det marine økosystem vil blive påvirket, og at det vil ske over områder, der er større end de områder der er påvirket af de enkelte møller og vindmølleparker. I områder hvor der ikke naturligt findes hårde substrater, hvilket særligt gør sig gældende i den centrale og sydlige Nordsø, kan vindmøllerfundamenter og tilhørende erosionsbeskyttelse føre til en øget indvandring af ikke-hjemmehørende fauna- og algearter. Vindmølleparker har en effekt på havfugleforekomster. Der er arter der fortrænges fra fødeområder og arter der får længere flyveruter og endelig er der risiko for kollisioner.

Anden del består at en litteraturgennemgang af emnet miljøvirkemidler i relation til havvind. Det viser at viden og erfaring er begrænset inden for emner som mølledesign, belysningsprincipper, kollisionsrisiko og beskyttelse mod elektromagnetiske felter omkring kabler. Andre emner nævnes i litteraturen, men er reelt ikke undersøgt. Det drejer sig om effekter af overfladestrukturer, møllernes placering, erosionsbeskyttelse og udlægning af østersbanker.

Tredje del består af konkrete natur- og miljøvirkemidler, der kan implementeres med varierende grad af erfaring.

• Naturgenopretning af stenrevsområder og ålegræs enge. Virkemidlerne vil være særlig relevant i kabelkorridorer. Det skyldes at stenrev kun er opfisket på vanddybder ned til ca. 10 meters dybde, og ålegræs har hovedudbredelsesområder på relativt lave vanddybder. Her vurderes risikoen for utilsigtede negative effekter ved implementering af virkemidlerne for meget lille. Dette er i tråd med erfaringer fra nationale genopretningsprojekter i Danmark indenfor genopretning af både stenrev og ålegræsenge.
• Udlægning af kunstige stenrev uden for områder med naturlig hård bund vil være et brugbart virkemiddel, hvis man ønsker at fremme hårdbundsamfund på bekostning af blødbundssamfund. Virkemidlet er forbundet med risici for utilsigtet indvandring af fremmede arter på samme måde som møllefundamenter og eros-ions beskyttelse er i sig selv. Der kan være implikationer i relation til tre af havstrategidirektivets deskriptorer ”havbundens integritet” og ”biodiversitet” og ”ikke hjemmehørende arter”, der bør afklares. Der er et godt erfaringsgrundlag til stede.
• Etablering af banker af europæisk østers og udsætning af hummere omkring erosionsbeskyttelse er to virkemidler der kan overvejes. Der er et begyndende erfaringsgrundlag for opdræt af begge arter, men ikke for udsætning i relation til vindmølleparker. Det er også usikkert om der har været egentlige østersbanker i danske farvande eller blot spredte enkeltindivider og om de vil kunne trives i den danske del af Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Udsætning af hummer vil fremme en proces, som må antages at finde sted naturligt over år.
• Med hensyn til havfugle er der foreslået tre virkemidler. Det ene er udformning af mølleparkers design i forhold til fremherskende flyveruter. Udformningen skal mindske barriereeffekten. Det andet virkemiddel er en regulering af den særligt vertikale belysning i mølleparken om natten, en belysning der kan medføre risiko for kollisioner. En aktiv behovsstyret belysningsstrategi afhængig af flytilstedeværelse vil reducere risikoen. Det sidste virkemiddel er en temporær nedlukning af parken under forhold som er karakteristiske for større natlige fugletræk og under usigtbare vejrforhold.

Den sidste del af rapporten omhandler behovet for at overvåge havvindmølleparker. Der foreligger endnu ikke fastlagte retningslinjer for hvordan havvindmølleparker skal overvåges i forhold til principperne for en økosystembaseret forvaltning. Det er vigtigt at få et overvågningsprogram der er repræsentativt i forhold til de bundtyper der findes og som kan belyse de relevante deskriptorer i havstrategidirektivet. Herunder er det også vigtigt, at få lavet en risikovurdering af den samlede udbygningsplan for utilsigtet introduktion af ikke-hjemmehørende arter. Monitering i de frie vandmasser og havpattedyr er også vigtig. Opsætning og servicering af automatiske målestationer for udvalgte parametre i vindmølleparker vil generere vigtige data til at udvikle og kalibrere hydrodynamiske modeller for de danske farvande.