Aarhus Universitets segl

Nr. 486: Samfundsøkonomiske gevinster ved forbedret vandkvalitet. Udvikling og anvendelse af metaanalysefunktion til benefit transfer

Zandersen, M., Olsen, S.B., Martinsen, L., Panduro, T.E., Zemo, K.H. & Hasler B. 2022. Samfundsøkonomiske gevinster ved forbedret vandkvalitet. Udvikling og anvendelse af metaanalysefunktion til benefit transfer. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 63 s. - Videnskabelig rapport nr. 486. http://dce2.au.dk/pub/SR486.pdf

Sammenfatning

Rapporten præsenterer et nyt og forbedret grundlag for samfundsøkonomisk værdisætning af de velfærdsmæssige gevinster ved at forbedre vandkvaliteten i de danske åer, søer, fjorde og kystvande. I projektet er der gennemført en metaregressionsanalyse, som bygger på en lang række eksisterende primære værdisætningsstudier fra de nordiske lande. Alle de inkluderede originale værdisætningsstudier har det til fælles, at de opgør betalingsvilje for forbedringer af vandkvalitet. Rapporten beskriver den gennemførte metaanalyse, og hvordan den udledte metaanalysefunktion kan anvendes i praksis i forbindelse med værdisætning af forbedringer af den økologiske tilstand for vandområder i Danmark, der er karakteriseret ift. vandrammedirektivets kvalitetsklasser høj, god, moderat, ringe og dårlig økologisk tilstand.

Metoden er udviklet med henblik på at kunne beregne betalingsvilje for vandkvalitetsforbedringer. Datagrundlaget består af originale studier udført i de nordiske lande i løbet af de seneste 25 år. Data er anvendt til en estimering af en økonometrisk metaanalysefunktion, som kan bruges til værdisætning af tilsvarende vandkvalitetsforbedringer på lokaliteter, hvor der ikke er udført original, primær værdisætning. Da funktionen indeholder en række demografiske og geografiske variable, som kan forklare variation i betalingsviljen, kan den ved efterfølgende praktisk anvendelse til værdisætning af vandkvalitetsforbedringer i specifikke vandområder tage højde for forskelle i demografi og geografi på tværs af relevante vandoplande eller lokalområder. Funktionen er udledt efter en omfattende modeludviklings- og kvalitetssikringsproces. Resultaterne viser, at anvendelse af funktionen medfører et niveau af overførselsfejl, der typisk ligger inden for det interval, der generelt anses for acceptabelt for denne type af gevinstoverførsler. Den gennemsnitlige overførselsfejl er på 13,7 %, medianen af overførselsfejl er på 0,7 %, og i næsten tre ud af fire tilfælde vil overførselsfejlen maksimalt være på 50 %.

Metaanalysefunktionen er anvendt som eksemplificering på i praksis at beregne betalingsviljer for opnåelse af god økologisk tilstand i 2027 i de danske kystvande, som endnu ikke har opfyldt målsætningen jævnfør Vandrammedirektivet. Resultaterne viser stor variation i den gennemsnitlige husstands betalingsvilje på tværs af kystvandoplandene. Dette skyldes dels geografiske og demografiske forskelle i kystvandoplandene, og dels forskelle i eksisterende vandkvalitet i kystvandene. Variationen i de totale betalingsviljer for at opnå god økologisk tilstand i hvert af kystvandene øges yderligere, da der er betydelige forskelle i antallet af husstande i de forskellige kystvandoplande. Metaanalysefunktionen kan også anvendes til værdisætning af forbedringer i søer og vandløb, men i eksemplet indgår disse ikke. I en samlet cost-benefit analyse af opnåelse af god økologisk tilstand vil det være relevant at inddrage både kystvande, søer og vandløb, samt grundvand.

Metaanalysefunktionen vil være nyttig i forbindelse med fremtidige beregninger og opgørelser af gevinsterne forbundet med forbedringer af vandkvaliteten i de danske søer, åer, fjorde og kystvande som følge af implementering af Vandrammedirektivet.