Fritt-Rasmussen, J., Raundrup, K. & Mosbech, A. (Eds). 2023. South Greenland - Regional environmental baseline assessment for mining activities. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 201 pp. Scientific Report No. 482 http://dce2.au.dk/pub/SR482.pdf
Formålet med en regional baggrundsundersøgelse (RBU) er at tilvejebringe oplysninger til støtte for miljømæssig forsvarlig planlægning og regulering af mineaktiviteter. Det gøres ved at sammenfatte eksisterende regionale baggrundsoplysninger suppleret med nye undersøgelser og gøre disse resultater operationelle og let tilgængelige. RBU’en for Sydgrønland samler eksisterende rumlige baggrundsoplysninger om geologi, miljøkemi, biodiversitet, menneskelig brug og kulturarvsværdier i Sydgrønland. De eksisterende oplysninger er suppleret med en vegetationskortlægningsundersøgelse samt yderligere indsamling og kemiske analyser af miljøprøver. Baseret på de nuværende oplysninger er der udarbejdet en integreret rumlig overlay-analyse, der fremhæver zoner med flere interessenter herunder mulige fremtidige minedriftsaktiviteter og områder med relevans af biologisk, menneskelig og kulturarvsmæssig karakter.
De tilgængelige oplysninger præsenteres og beskrives på et overordnet niveau i rapporten og understøttes af oversigtskort. Alle data findes på NatureMap.gl og i en integreret projektspecifik webGIS (rba.eamra.gl). Den videnskabelige rapport ”South Greenland – Regional Environmental Baseline Assessment for mining activities” består af 9 kapitler og 4 bilag.
Kapitel 1 Indledning – Regionale baggrundsundersøgelse (RBU) af mineaktiviteter i Sydgrønland
Minedrift (efterforskning, udnyttelse og transport) må nødvendigvis forventes at have en vis indvirkning på natur og miljø. I Grønland, som i andre lande, er det ofte nødvendigt at oprette midlertidige industrizoner i forbindelse med minedrift. Minedrift har en negativ indvirkning på naturen, de oprindelige miljøforhold og lejlighedsvis kulturarven, og kan begrænse andre former for menneskelig brug i området. Miljøbestemmelser og naturplanlægning har til formål at sikre, at den eksisterende natur og det eksisterende miljø ikke ødelægges til skade for nuværende såvel som kommende generationer samtidig med, at der skabes mulighed for at udvikle aktiviteter i forbindelse med minedrift. Tilstrækkelig baggrundsviden om procesteknologi, geokemi, økotoksikologi, biodiversitet og økologiske sammenhænge kan hjælpe med at forudsige konsekvenser af nye mineprojekter. Gennem planlægning, afbødning og regulering kan eventuelle indvirkninger, der rækker ud over det faktiske udnyttelsesområde i vid udstrækning begrænses.
I udvalgte områder af særlig interesse i forhold til landbaserede mineaktiviteter vil RBU tilvejebringe:
Kapitel 2 De geologiske rammer for Sydgrønland set fra et mineperspektiv
Dette kapitel giver et kort overblik over de geologiske rammer i Sydgrønland med fokus på beskrivelser af lokaliteter af økonomisk interesse, herunder specifikationer for berigede grundstoffer. Flere detaljer findes i Bilag 1 ”Report on the geological setting of South Greenland” (kun på engelsk). Disse oplysninger giver en vigtig forståelse af de geologiske baseline-niveauer i interesseområdet (”Area of Interest”, AOI). I Sydgrønland er der flere forekomster af økonomisk interesse. Baseret på miljøgeokemien er nogle af de grundstoffer, der potentielt kan have en indvirkning på miljøet og skal forvaltes, blevet identificeret. En oversigt over disse forekomster findes i tabel 2.1.
Kapitel 3 Sydgrønlands miljømæssige baggrundskemi
Dette kapitel giver et overblik over de tilgængelige miljøkemiske data om Sydgrønland. Dataene stammer fra forskellige projekter og præsenteres her som median-, minimums- og maksimumsværdier. Data kan findes i miljøkemidatabasen ”AMDA”, der vedligeholdes af DCE/GINR Environmental Datacenter.
Sydgrønlands baggrundsmiljøkemi er blevet undersøgt i løbet af de sidste ca. 40 år, hovedsageligt i forhold til mulighederne for mineraludnyttelse, der er nævnt i kapitel 2, og efterforsknings- og udnyttelsesaktiviteter (figur 3.1). Samlet set består de vigtigste typer miljøprøver af blåmuslinger (Mytilus edulis), sne-kruslav (Flavocetraria nivalis), sediment, ferskvand (filtreret og ufiltreret), korthornet ulk (Myoxocephalus scorpius) og tang (Fucus vesiculosus og Ascophyllum nodosum). Analyser af andre prøvetyper er også tilgængelige og findes i AMDA-databasen.
Baseret på alle tilgængelige baggrundsdata (prøver, der repræsenterer ikke-forurenede forhold) i AMDA-databasen er der beregnet ”grønlandske median” koncentrationsværdier for ca. 70 forskellige grundstoffer i otte forskellige prøvetyper. Baggrunds-medianværdier er også blevet beregnet for otte adskilte større regioner i Grønland. Her er den ”sydgrønlandske median” af primær relevans for det område, der er af interesse for denne vurderingsrapport. Den fuldstændige liste over regionale mediankoncentrationsværdier for de forskellige grundstoffer i de forskellige prøvetyper findes i Bilag 2.
Kapitel 4 Biodiversitet og biologisk vigtige og beskyttede områder
Dette kapitel giver et overblik over det biologiske miljø. Dette inkluderer en præsentation af den almindeligt forekommende fauna samt populationernes betydning på tre forskellige niveauer: på AOI-skala, på grønlandsk skala og på globalt plan. Trusselsstatus i henhold til rødlisten (opsummeret på baggrund af IUCN-trusselskategorierne: LC, mindst bekymring; NT, nær truet; VU, sårbar; EN, truet; og CR, kritisk truet) på både nationalt og globalt plan fremgår af tabel 4.1 (fauna) og tabel 4.2 (flora).
Da offshoreområderne ikke er inkluderet, er det kun havpattedyr og fisk, der forekommer i kystmiljøet, der er omfattet. Af havpattedyrene er den spættede sæl (Phoca vitulina) af særlig betydning, da størstedelen af den grønlandske bestand findes i AOI. Der er et enkelt område, hvor denne art stadig opholder sig – ved øgruppen Qeqertat øst for Narsaq Kujalleq (Narsarmijit). De fleste hvaler, der forekommer i Sydvestgrønland, opholder sig i offshore farvande, men vågehval (Balaenoptera acutorostrata) og i mindre grad pukkelhval (Megaptera novaeangliae) forekommer langs kysten og i de ydre dele af fjordene om sommeren.
En stor del af kapitlet er dedikeret til land- og ferskvandsfugle samt havfugle. Af rovfuglene har især havørnen relativt høje tætheder af yngleområder, og en betydelig del af den grønlandske bestand findes i AOI. Den vestlige AOI er meget vigtig for den grønlandske bestand af strømand (Histrionicus histrionicus). Flere fugle, der er forbundet med havmiljøet, yngler og overvintrer i AOI, hvor den vigtigste havfuglegruppe er alkefugle. AOI er især værdifuld for lomvie (Uria aalgae) og polarlomvie (Uria lomvia). Om vinteren fungerer kysten og farvandet ud for Sydvestgrønland, herunder AOI, som meget vigtige vinterhabitater for havfugle og fugle, der yngler i ferskvand.
Mere end 370 plantearter vides at forekomme i Sydgrønland, og af disse findes 56 inden for AOI og er rødlistede (sårbare og nær truede). Ti af disse arter er unikke for Sydgrønland. Der blev lavet et opdateret vegetationskort (skala 10x10 m) over Sydgrønland med fem vegetationstyper (krat, dværgbuskhede, lavholdig dværgbuskhede, græsland og kær). Detaljeret information om de metoder, der er anvendt til at lave vegetationskortet, findes i Bilag 3.
Inden for AOI er tre steder ”Naturbeskyttelsesområder”: Uunartoq og de to dale Qinngua og Klosterdalen, der er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven. Tre steder er beskyttet af ”Fuglebekendtgørelsen”(med hjemmel i Jagtloven): Kitsissut Avalliit (også AOI'ets eneste Ramsar-område, nr. 388), Indre Kitsissut og øerne Qeqertat øst for Narsaq Kujalleq (Narsarmijit). Desuden blev I 2017 et område kaldet ”Kujataa – et subarktisk landbrugslandskab i Grønland” optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Det UNESCO-beskyttede område består af flere landområder omgivet af en bufferzone og er beskyttet af en forvaltningsplan med hjemmel i flere love.
På grund af manglende specifik viden om distribution og diversitet er svampe, mosser, laver samt og hvirvelløse dyr ikke inkluderet i denne rapport. Desuden er nogle af de resultater, der præsenteres i dette kapitel, baseret på relativt gamle data. Det gælder især fordelingen af plantearter, og flere af fuglekolonierne er ikke blevet undersøgt i de seneste år.
Kapitel 5 Menneskelig brug
Dette kapitel giver et overblik over menneskelig brug, dvs. landbrug/dyrehold (får og rensdyr samt udsættelse af moskusokser), anvendelse af marine ressourcer, plantager samt turisme og større tekniske infrastrukturer. Menneskets udnyttelse af ressourcerne i Sydgrønland er kendetegnet ved tilstedeværelsen af landbrug og dyrehold. Det er den eneste region i Grønland, hvor dette foregår i stor skala. Sydgrønland har ca. 6.500 indbyggere – ca. 5.600 indbyggere i byerne Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik og ca. 900 i bygderne inklusive fårefarme.
Landbrug blev først introduceret i området af nordmændene ca. 985 e.Kr. I århundreder holdt nordmændene bl.a. får og kvæg, men fra ca. 1450 e.Kr. og i den følgende 4-500 års periode var der ikke landbrug og dyrehold i Grønland. Fårehold blev genetableret i 1915, og i dag er der knap 40 aktive farme med ca. 18.000 får og ca. 350 køer i Sydgrønland.
Rensdyrhold foregår to steder – i Isortoq (siden 1973) og i Tuttutooq (siden 1992). De to bestandes samlede udbredelse dækker ca. 1700 km2 og omfatter ca. 1.200 (Isortoq) og 350 (Tuttutooq) dyr. 18 moskusokser blev udsat i Ippatit-dalen på den nordlige kyst af Nanortalik-halvøen i 2014. I dag er der knap 50 moskusokser i området.
Langs store dele af kysten udnyttes fiskeressourcer til både privat såvel som kommerciel brug. Generelt er erhvervsfiskeriet i Sydgrønland begrænset i forhold til andre grønlandske farvande. I rapporten præsenteres de vigtige områder for fiskeri af fjeldørred (Salvelinus alpinus), atlanterhavstorsk (Gadus morhua), hellefisk (Reinhardtius hippoglossoides), stenbider (Cyclopterus lumpus), dybvandsrejer (Pandalus borealis) og snekrabbe (Chionoecetes opilio).
En væsentlig del af udarbejdelsen af en RBU er at inkludere lokal viden om de biologiske ressourcer i AOI. Da der blev lagt planer for feltarbejdet i 2020, var dette et integreret element, men på grund af Covid-19-restriktioner blev feltarbejdet beskåret til kun at omfatte vegetationsanalyser og indsamling af miljøprøver til kemiske analyser (se kapitel 3). Da møder med lokalbefolkningen, kommunale repræsentanter samt andre interessenter var forbudt, er inddragelse af opdateret lokal viden ikke en del af dette kapitel.
Kapitel 6 Grønlands kulturhistorie – en introduktion
Dette kapitel giver et overblik over kulturhistorien. Kulturarvszonerne i Sydgrønland fremgår af figur 6.2 og 6.3. Figur 6.4 viser endvidere tætheden af registreret kulturarv i Sydgrønland. Tætheden af steder med kulturarv viser først og fremmest omfanget af arkæologiske undersøgelser, men også til en vis grad det faktiske omfang af tidligere bosættelser.
Steder med kulturarv findes næsten overalt i Grønland, men i visse landskabstyper og ved visse landskabstræk er det mere sandsynligt finde at nye, uregistrerede steder - især større lejre eller bosættelser. De landskabstræk, der normalt får øget opmærksomhed under arkæologiske undersøgelser – og bør få det samme under efterforsknings- og udviklingsaktiviteter pga. den øgede sandsynlighed for at frembringe kulturarvssteder/landskabstræk – kan ses i tabel 6.1.
Kapitel 7 Integreret rumlig analyse af overlappende interesser
I kapitel 4-6 præsenteres en række kort, der fremhæver kendte udbredelsesområder for vigtig flora og fauna, menneskelig brug af regionen og områder med kulturarv. Alle disse træk kan betragtes som landskabsmæssige aktiver eller interesser, der bør tages i betragtning ved planlægning af efterforskning efter mineralressourcer eller udvindingsaktiviteter.
I dette kapitel gives en sammenfattende analyse af, hvor mange af disse landskabsmæssige aktiver der overlapper med hinanden i forskellige dele af interesseområdet (AOI). I alt indgik 51 kortlag i analysen (tabel 7.1). Der blev gennemført tre forskellige analyser – en, der omfattede alle 51 kortlag, der afspejler både flora og fauna, menneskelig brug og kulturarv (figur 7.1 og 7.2), en med 34 kortlag med hovedsagelig biologisk relevante oplysninger (figur 7.3) og en baseret på 29 kortlag med oplysninger, der primært afspejler menneskelig brug og kulturarvsinteresser (figur 7.4).
Når man anvender kortene, skal man huske på, at et stort antal overlap i et område ikke nødvendigvis betyder, at aktiviteter omkring udnyttelse af mineralske ressourcer vil have en stor miljøpåvirkning her. De understreger dog, at der med den nuværende viden er behov for at tilgodese flere forskellige interesser i forbindelse med mineraludvinding.
Kapitel 8 Minedrift og miljøpåvirkninger
I dette kapitel gives en oversigt over de typiske miljøpåvirkninger, der kan forventes fra moderne miner, der drives i henhold til høje internationale miljøstandarder. Eksempler på den geografiske udstrækning og varighed af de virkninger, der kan forventes ved typisk moderne minedrift, gives for forskellige aktiviteter. Man skal dog huske på, at mineralprojekter er forskellige, og det samme gælder de potentielle miljøpåvirkninger.
Det sidste afsnit i dette kapitel beskriver potentielle miljøpåvirkninger fra ulykker.
Kapitel 9 Fremtidsperspektiver og datahuller
Dette kapitel giver et overblik over de fremtidige klimaforandringer, der forventes at ske i Sydgrønland. Det giver endvidere eksempler på huller i data og dermed viden, der er identificeret i rapporten.
