Aarhus Universitets segl

Nr. 458: Udredning af alternative datakilder i NOVANA-programmets naturtypeovervågning

Moeslund, J.E., Nygaard, B., Normand, S. & Madsen, B. 2021. Udredning af alternative datakilder i NOVANA-programmets naturtypeovervågning. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 70 s. - Videnskabelig rapport nr. 458. http://dce2.au.dk/pub/SR458.pdf

Sammenfatning

Denne rapport rummer en screening af alternative datakilder til de indikatorer, der i dag anvendes i kortlægning og overvågning af terrestriske habitatnaturtyper i Danmark. Vi har gennemgået mere end 1500 studier inden for remote sensing, environmental DNA og akustik og præsenterer, både for de nuværende indikatorer, men også en række nye, de alternative datakilder, der findes og diskuterer mulighederne for deres anvendelse med henblik på at gøre kortlægningen og overvågningen omkostningseffektiv og hvis muligt også bedre.

I rapporten viser vi, at der findes en række alternative datakilder til både nuværende indikatorer og eventuelt nye indikatorer i NOVANA programmets kortlægning og overvågning af terrestriske naturtyper. Der findes dog ingen hyldevarer, som uden videre kan drages ind i det arbejde. Der må derfor påregnes et udviklings- og afprøvningsarbejde, hvis disse alternative datakilder ønskes inddraget i ovennævnte kortlægning og overvågning. Vores screening kan ligge til grund for en prioritering af hvilke nye datakilder, man inddrager først. Navnligt peger vi på, at de nuværende indikatorer ”Dækning af træer”, ”Vedplantedækning over 1 m” og ”Lysforhold” (målt med densiometer) med stor sandsynlighed vil kunne erstattes med alternative datakilder med en relativt lille udviklings- og afprøvningsindsats. Derudover anbefaler vi, at man kigger nærmere på alternative datakilder til indikatorerne ”Dækning af buske”, ”Vegetationshøjde”, ”Skovsøer og øvrige vådområder”, ”Dværgbuskdækning” og ”Bar jord”. Datakilderne bag disse indikatorer kan muligvis erstattes af andre, men det vil nok skulle ske på lidt længere sigt, da der vil være et større udviklingsarbejde forbundet hermed. Endelig ser vi muligheder for, at indikatorerne ”Artsrig underskov”, ”Dækning af vand” og ”Dækning af laver” på længere sigt kan erstattes af alternative datakilder.

Vi anbefaler, at man indenfor en overskuelig årrække tager hul på arbejdet med at teste eDNA-metoder i overvågningen, fordi de måske på lang sigt kan være både omkostningseffektive og give bedre data til overvågningen for mange af de indikatorer, der i dag er baseret på plantelister. Særligt den alternative indikator ”eDNA-indeks” vil muligvis kunne udgøre en god indikator med et stort informationsniveau om tilstand i naturområder. Omvendt ser vi på kort og mellemlang sigt ingen aktuelle alternative datakilder til den planteliste, man i dag får ved feltbesøg, og vi vurderer, at denne planteliste er uundværlig i overvågningen af habitatnaturtyper i Danmark, eftersom den rummer en række essentielle informationer om naturtilstand og -kvalitet og arealernes abiotiske miljø (fx næringsstatus, fugtighed og surhedsgrad). Ud over ”eDNA-indekset”, vurderer vi at der er et langsigtet potentiale i at arbejde videre med at lave de nye indikatorer ”Kystdynamik”, ”Blomsterressourcer” og ”Vandstandsændringer” baseret på alternative datakilder.

Vi vurderer, at brugen af alternative datakilder indenfor de områder, vi peger på, kan bidrage til at udvide den rumlige og tidslige dækning af NOVANA programmet. Dermed kan der opnås en bedre overvågning samt højere objektivitet, fordi menneskelig bias i så fald vil påvirke de pågældende indikatorer i mindre grad end i dag.