Aarhus Universitets segl

Nr. 457: Effektiviteten af blyfri riffelammunition – erfaringer fra Jægersborg Dyrehave og Kalvebod Fælled

Kanstrup, N. & Balsby, T.J.S. 2021. Effektiviteten af blyfri riffelammunition – erfaringer fra Jægersborg Dyrehave og Kalvebod Fælled. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 24 s. - Videnskabelig rapport nr. 457. http://dce2.au.dk/pub/SR457.pdf

Sammenfatning

Grundet risikoen for kontaminering af nedlagt vildt med bly fra riffelammunitionen ønskede Jægersborg Dyrehave i 2020 i forbindelse med afskydning af hjortevildt, at anvende blyfri ammunition. Den ønskede type krævede dispensation. Her foreslog Miljøstyrelsen et forskningsprojekt tilknyttet med henblik på afklaring af effektiviteten og sikkerhedsmæssige perspektiver af den nye type ammunition. Styrelsen anmodede DCE, National Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, om at bidrage til dette. Projektet blev designet i tråd med DCE’s tidligere undersøgelse af effektiviteten af blyfri riffelammunition, hvor der dels forelå en metodebeskrivelse og dels var gode baselinereferencer. Projektet blev udvidet til også at omfatte afskydning af hjortevildt på Kalvebod Fælled.

Der blev indsamlet data fra afskydning af i alt 531 individer af hjortevildt, hvoraf hovedparten var dådyr. Afskydningen blev udført af fem ansatte under anvendelse af fem projektiltyper fordelt på tre kalibre og på blyholdig hhv. blyfri ammunition. Effektiviteten blev estimeret ud fra dyrenes flugtafstand efter skuddet. Blandt de øvrige variable var skudafstand, træfpunkt, skudvinkel og gennemskud. Ydermere registreredes mere kvalitative iagttagelser, som skytterne gjorde.

Flugtafstanden viste statistisk signifikant sammenhæng med projektiltype, hvor der for blyfri ammunition i kaliber 6,5x57 var kortere flugtafstand end for blyholdig ammunition i samme kaliber. Modsat var der for kaliber 308 WIN længere flugtafstand for blyfri end for blyholdig ammunition. For alle typer, herunder også kaliber 22-250 med blyfri ammunition, lå flugtafstanden inden for de standarder, der er kendt fra andre undersøgelser.

På det grundlag konkluderes, at de testede projektiltyper lever op til gængse krav om effektivitet, og at dette kan ligge til grund for tilrettelæggelsen af kontrolleret afskydning af hjortevildt i hegnede bestande, som det var tilfældet i undersøgelsen, men også i udviklingen af regler for jagt mere generelt. Der tages dog et forbehold for anvendelse af meget lette projektiler under jagt generelt, da undersøgelsen ikke nødvendigvis afspejler jagt udført af jægere med ringere erfaring og i terræner med større præg af skov og krat, end det er tilfældet i dette forsøg.

De anvendte typer af blyholdig og blyfri ammunition viste ikke forskelle i sandsynligheden for gennemskud, og der var ikke data for projektilers afvinkling (rikochetter) og restenergi, der kan støtte forslag om ændring af gældende praksis vedrørende sikkerhed. Undersøgelsen gav således ikke grundlag for ændrede anbefalinger vedrørende sikkerhed ved jagt/afskydning, hverken under de kontrollerede forhold, der kendetegner Jægersborg Dyrehave og Kalvebod Fælled, eller i bredere almindelighed ved jagt i Danmark.