Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 455: Modellering af statsvejnettets fragmentering af vilde dyrs levesteder

Groom GB & Elmeros M 2021. Modellering af statsvejnettets fragmentering af vilde dyrs levesteder Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 34 s. - Videnskabelig rapport nr. 455. http://dce2.au.dk/pub/SR455.pdf

Sammenfatning

Trafikinfrastrukturer skærer sig som barrierer gennem landskabet og begrænser vilde dyrs mulighed for at be­væge sig frit. På nyere veje er der ofte anlagt enkelte faunapassager for at begrænse vejenes påvirkning af dyrenes levevilkår, men på ældre veje anlagt før 2000 er der oftest ingen afværgeforanstaltninger ud over hegning, der blot forstærker vejenes barrierevirkning. Rap­porten beskriver en modellering af statsvejnettets ­fragmenter­ing af landskabet. Vi har modelleret statsvejnettets landskabsfragment­ering for forskellige dyre­grup­per med forskellige levesteder. Modelleringerne kan an­vendes til at prioritere de vejstrækninger, hvor der er størst behov for at genskabe sammenhængen i landskabet og dermed mindske statsvejnettets negative påvirkninger på dyrenes levevilkår og bestandenes status, fx ved at skabe gode, sikre passage­muligheder for dyrene på tværs af vejbarriererne.