Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 451: Landovervågningsoplande 2019

Blicher-Mathiesen, G., Petersen, R.J., Holm, H., Houlborg, T., Rolighed, J., Andersen, H.E., Carstensen, M.V., Jensen, P.G., Wienke, J., Hansen, B. & Thorling, L. 2021. Landovervågningsoplande 2019. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 258 s. - Videnskabelig rapport nr. 451
http://dce2.au.dk/pub/451.pdf

Sammenfatning

På landsplan er handelsgødningsforbruget reduceret med knap 50 % i perioden fra 1990 til 2015, mens forbruget steg fra 210.000 ton N i 2015 til 223.600 ton N i 2019, dog med et højere forbrug i årene 2016 og 2017 efter tilladt mergødning i Fødevare- og landbrugspakken.

Kvælstofoverskuddet i markbalancen er siden 1990 reduceret med 48 % frem til 2019, til 210.900 ton N. Efter et tørkeramt år med rekordhøjt kvælstofoverskud i 2018 på 265.600 ton N og høje overskud på 248.000 og 230.000 tons N i henholdsvis 2016 og 2017 er kvælstofoverskuddet i 2019 på det samme niveau som i 2013 og 2014.

Størst nedgang i markbalancen er dog sket i perioden frem til 2003 med 158.400 ton N, mens der herefter og frem til 2015 findes en nedgang på mellem 10.000 og godt 25.000 ton N afhængigt af det enkelte års gødningsforbrug og høstresultat.  

Klimanormaliserede modelberegninger for landovervågningsoplandene har vist, at kvælstofudvaskningen fra landbrugsarealerne er reduceret med 43 % fra 1990/91 til 2003/04. Fra dette år og frem til 2013/14 er den årlige modelberegnede udvaskning stort set på samme niveau, 63-67 kg N/ha. Der var dog en nedgang til 58 kg N/ ha-1 i 2014/15 og 2015/16, mens den modelberegnede udvaskning steg til 60-62 kg N/ha-1 i 2016/17-2019/20, og er således lidt under niveauet for årene 2003-2013. Den lavere modelberegnede udvaskning efter 2013 skyldes især, at der er kommet flere efterafgrøder efter korn, og at der er etableret flere efterafgrøder i majs. Ændringer i høstet kvælstof indgår ikke i modelberegningen. Forbud mod jordbearbejdning i efteråret trådte i kraft i efteråret 2011. Effekten af dette virkemiddel er ikke indeholdt i modelberegningen. For perioden 2004/05-2019/20 kan der dog ikke konstateres en signifikant udvikling i den modelberegnede, gennemsnitlige kvælstofudvaskning på nær for LOOP 2.

Målinger har vist, at kvælstofkoncentrationerne i rodzonevandet er faldet med 0,27 og 0,58 mg N/l pr år på henholdsvis ler- og sandjorde i perioden 1990/91-2015/16. For årene 2016/17-2018/19 altså efter indførelse af Fødevare- og landbrugspakken ses, at på lerjordsoplandene ligger den gennemsnitlige udvaskning højere i to af årene og i et af årene på samme niveau som i årene før, og på sandjordsoplandene ligger udvaskningen ift. perkolationen i den høje ende ift. årene før 2016/17.  Sædskifte som f.eks. ompløjning af græs og andel af efterafgrøder kan variere imellem de enkelte år, og det vil derfor være brug for flere års målinger ift. at vurdere potentiel signifikant ændring i jordvandets målte nitratkoncentration efter tilladt mergødning i Fødevare- og landbrugspakken.

Ved slutevalueringen af Vandmiljøplan II i 2003 blev det vurderet, at kvælstofudvaskningen på landsplan var reduceret med 48 % fra 1985 til 2003. Reguleringen i Vandmiljøplan II blev af EU accepteret som den danske implementering af Nitratdirektivet. Nitratdirektivet forpligter lande til at udarbejde handlingsprogrammer til at nedbringe vandforurening forårsaget af nitrat, der stammer fra landbruget.

Den klimanormaliserede nitrattransport i LOOP vandløb er faldet 5-36 % i de seks landovervågningsoplande for perioden 1990/91—2018/19. Måling af kvælstoftransporten i LOOP-vandløbene viser, at kvælstofudledningen i de to hydrologiske år 2016/17 - 2018/19 ligger nogenlunde på samme niveau som tidligere år (2008/09-2015/16) med samme vandafstrømning. Det er dog ikke muligt at vurdere udledningsniveauet efter bare tre år med det øgede forbrug af gødning og flere efterafgrøder m.v., der blev implementeret med aftalen om Fødevare- og landbrugspakken i december 2015.

Data for kvælstoftransporten i LOOP-vandløb viser, at det siden 1990/91 har taget mellem 0 og 19 år at måle en signifikant nedgang i nitrattransporten som følge af hidtil vedtagne virkemidler. Til sammenligning med ovenstående er der i ferskvandsovervågningen i 51 landbrugsdominerede oplande fundet et fald i totalkvælstofkoncentrationen i vandløbene på 35 ± 4% for perioden 1989-2019 beregnet på kalenderår og ved hjælp af ”change-point” modeller. Heraf har 42 vandløb en signifikant nedgang i den målte totalkvælstofkoncentration.