Aarhus Universitets segl

Nr. 485: En gennemgang af vegetationsskader forårsaget af menneskeskabte forstyrrelser i det terrestriske Arktis

Kyhn, L.A., Boertmann, D., Aastrup, P. & Mosbech, A. 2022. A review on vegetation damages caused by anthropogenic disturbances in the terrestrial Arctic. - with recommendations for best practices to minimize vegetation damage from driving with heavy equipment. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy,66 pp. Scientific Report No. 485. http://dce2.au.dk/pub/SR485.pdf.

Sammenfatning

Denne rapport giver en oversigt over de skader menneskelige aktiviteter kan påføre vegetation og terræn i Arktis. Den er baseret på viden primært fra Alaska og arktisk Canada, samt fra seismiske undersøgelser udført i Jameson Land, Østgrønland, i 1980erne.

De vigtigste elementer i denne sammenhæng i Arktis gennemgås: Permafrost, det aktive lag over denne, vegetationen og terrænet. Det understreges at vegetationen er afgørende for bevarelsen af permafrostlaget.

Der gives en oversigt over forskellige skader på vegetationen og de skader på de dybere lag og hydrologien, som de kan medføre. Forskellige aktiviteter, og den risiko de medfører for skader på vegetationen, beskrives med fokus på kørsel og transport af tungt udstyr.

Metoder til vurdering af vegetationsskader og til retablering af ødelagt vegetation beskrives kort.

Myndighedsreguleringen i forbindelse med beskyttelse af arktisk vegetation i Alaska og Canada beskrives og det følges af en omtale af reguleringen af seismiske undersøgelser i Jameson Land i Østgrønland i 1980erne. Denne var baseret på grundige baggrundsundersøgelser og på den daværende regulering i Canada og Alaska.

Senere undersøgelser konkluderer, at der ikke opstod væsentlige langtidsvirkninger af de seismiske undersøgelser i 1980erne, og at reguleringen dermed virkede. Desuden viste det sig, at bekymringerne for nogle af de primært fugtige plantesamfund var ubegrundede, ligesom det viste sig, at særligt kantlyng-hederne var sårbare over for, at snedækket over dem blev trykket sammen og dermed mistede isolationsevnen. Dette tog reguleringen ikke højde for, og disse skader ses endnu 30 år senere.

De indhentede erfaringer sammenholdt med den nuværende regulering i Alaska og Canada giver anledning til forslag til nye reguleringstiltag ved kørsel om vinteren med tunge køretøjer på land i Grønland. Det gælder primært om at undgå eller minimere skader på vegetationen, og her er dybden af snelaget og den underliggende jords grad af nedfrysning afgørende. Det foreslås, at kørsel undgås indtil:

  • jordtemperaturen er under -5 °C i 30 cm dybde, og
  • snelaget er mindst 25 cm i alle terræner.

Men lokale forhold kan spille ind og give anledning til andre mål.

Om sommeren anbefales det helt at undgå kørsel, sådan at seismiske undersøgelser begrænses til vinterperioden, når jorden er frosset og snedækket.

Endelig identificeres nogle videnshuller, som bør adresseres i forbindelse med seismiske undersøgelser eller andre aktiviteter med tunge køretøjer:

  • kortlægning af sårbar vegetation, snedybder og indfrysning af det aktive lag,
  • forskellige højarktiske plantesamfunds sårbarhed over for kørsel sommer og vinter, herunder sammenpresning af sne ved etablering af sneveje.