Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 442: Opdatering af emissionsmodellen til træforbrænding i boliger

Nielsen, O.-K., Nielsen, M. & Plejdrup, M.S., 2021. Updating the emission model for residential wood combustion. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 86 pp. Scientific Report No. 442. http://dce2.au.dk/pub/SR442.pdf 

Sammenfatning

Træfyring i husholdninger er en væsentlig kilde til luftforurening i Danmark, og tiltrækker sig derfor stor opmærksomhed. Træfyring i husholdningers andel af den samlede nationale emission er meget høj for flere forureningskomponenter, f.eks. kulmonooxid, kulbrinter, fine partikler (PM2.5) og polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH’er), og især for de forureningskomponenter, der har størst negativ indflydelse på sundhed, som f.eks. partikler.

I 2019 og 2020 er der blevet udført et arbejde med henblik på at opdatere og dokumentere modellen, der anvendes til at beregne emissioner fra træfyring i husholdninger. Resultatet af dette arbejde præsenteres i denne rapport.

Der er store usikkerheder forbundet med emissionsopgørelsen for træfyring i husholdninger, da mange parametre indgår i beregningen af emissionen, som alle har større eller mindre usikkerheder tilknyttet. Dette gælder antallet af anlæg per teknologi, aldersfordelingen, træforbruget og emissionsfaktorerne. For at skabe en tidsserie over aldersfordelingen er det derudover nødvendigt at gøre antagelser om gennemsnitlig levetid og udskiftningsrater for ovne og kedler.

Antagelserne bag det totale antal af træfyrede anlæg og udskiftningsrater for forskellige teknologier er blevet opdateret på baggrund af den bedst tilgængelige viden. Forbedringerne i modellen er baseret på en gennemgang af tilgængelig litteratur og analyse af data fra spørgeskemaundersøgelser, samt data fra Skorstensfejerlauget og dialog med branchen.

Tidsserien for antallet af træfyrede anlæg er blevet opdateret. Metoden baseres nu på udskiftningskurver og salgstal, mens antallet af ovne i historiske år er blevet genvurderet på baggrund af tilgængelige data.

Enhedsforbrug per teknologitype anvendes til bottom-up beregning af træforbruget. I overensstemmelse med internationale retningslinjer for emissionsopgørelser rapporteret til EU og FN, så skal emissionsopgørelsen baseres på den officielle energistatistik publiceret af Energistyrelsen. For at følge disse retningslinjer bliver det bottom-up beregnede træforbrug skaleret, så det stemmer overens med det opgivne træforbrug i energistatistikken.

For emissionsfaktorerne er der foretaget et litteraturstudie med henblik på at vurdere, hvor der var basis for at opdatere værdierne. Opdateringen fokuserede på forureningskomponenter med den højeste betydning for de samlede nationale emissioner og specifikke teknologier, som var blevet identificeret som havende brug for en opdatering. Opdaterede emissionsfaktorer er implementeret for partikler, sod (black carbon), polycykliske aromatiske forbindelser (PAH), dioxiner og furaner (PCDD/F), kvælstofoxider (NOx), kulmonoxid (CO) og svovldioxid (SO2).

Den opdaterede model medførte væsentlige ændringer i emissionerne af flere forureningskomponenter. De største ændringer var for partikler, kulmonoxid, black carbon, dioxin og PAH. For de resterende forureningskomponenter var ændringer mindre.

Selvom den opdaterede model er væsentlig forbedret i forhold til den tidligere model, så er det nødvendigt at understrege, at der fortsat er store usikkerhede forbundet med emissionsopgørelsen for træfyring i husholdninger. Der er usikkerheder forbundet med alle parametre i modellen og selvom, der fortsat vil blive arbejdet på at nedbringe usikkerhederne, så vil træfyring i husholdninger fortsat være forbundet med væsentlige usikkerheder.

Fremtidige forbedringer af modellen og inputdata vil primært afhænge af tilgængeligheden af nye og bedre data. Der udføres med mellemrum projekter som måler emissioner fra træfyringsanlæg, og resultaterne af disse måleprojekter vil fortsat være interessante og kan føre til opdateringer af emissionsfaktorerne.

Nye data for anvendelsen af træfyringsanlæg fremkommer som en del af den undersøgelse, som udføres hvert andet år som en del af arbejdet med energistatistikken. Selvom data i de tidligere undersøgelser har vist store fluktuationer mellem undersøgelser, hvilket gør det svært at lave konklusioner, vil resultaterne af disse undersøgelser fortsat blive analyseret.

I forhold til fremtidige forbedringer af modellen vil data for antal, type og alder af træfyringsanlæg være vigtige elementer at få opdateret. Skorstensfejerne inspicerer alle ildsteder jævnligt og mindst en gang om året, og det vil være af stor værdi, hvis yderligere detaljer blev registreret i forbindelse med disse inspektioner. Disse detaljer er f.eks. oplysninger omkring anlæggets alder, type og oplysninger om hvorvidt anlægget anvendes til primær opvarmning, sekundær opvarmning eller kun bruges lejlighedsvist. Oplysninger omkring dette vil direkte kunne bruges til at opdatere det totale antal, aldersfordeling, teknologifordeling og på længere sigt medvirke til at verificere eller forbedre antagelserne omkring udskiftningsrater.