Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 438:

Boertmann, D. & Mosbech, A. 2020. Disko West – an updated strategic environmental impact assessment of oil and gas activities. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 438, 384 pp. http://dce2.au.dk/pub/SR438.pdf

Sammenfatning

Opdateringen er foretaget, fordi Disko West-området var planlagt åbnet for open door-ansøgninger[1] i september 2020 (udsat til november 2020 pga. corona-situationen) Opdateringen omfatter primært indarbejdning af nye forskningsresultater fra området, publiceret siden 2013 samt af nye data fra fiskeriundersøgelserne i Vestgrønland. Der publiceres desuden løbende nye resultater og analyser fra de to store amerikanske oliespild i Alaska i 1989 (Exxon Valdez) og i den Mexicanske Golf i 2010 (Deepwater Horizon), ligesom der er mange nye resultater fra mere generelle studier af effekterne af oliespild. Sådan nye viden er også inddraget. 

Disko West-området omfatter havområdet ud til den grønlandske Exclusive Economical Zone (EEZ) og fra 67° N i syd til 72° N i nord (Figur 1).

 Denne opdaterede version er udarbejdet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi og Grønlands Naturinstitut og finansieret af det tidligere Departement for Erhverv, Energi, Forskning og Erhverv (nu Departementet for Udenrigsanliggender og Energiområdet) og af Miljøstyrelsen for Råstofområdet begge under Naalakkersuisut. 

Formålet med strategiske miljøvurderinger er at bidrage til grundlaget for de politiske beslutningsprocesser, ved at gøre rede for den aktuelle viden, der måtte være relevant for som basis for både myndighedsbehandlingen af ansøgninger og for myndighedsreguleringen af aktiviteter i forbindelse med efterforskning og udvinding af olie og gas. Desuden står den beskrevne viden til rådighed for de selskaber, der skal udføre miljøvurdering af deres aktiviteter (VVM). 

Området, som rapporten dækker kaldes generelt for vurderingsområdet (på engelsk Disko West assessment area). Hele det vestgrønlandske havområde og havet ud for Nordøstgrønland er beskrevet i fem strategiske miljøvurderinger, hvoraf den seneste er en opdatering af den, der dækker Grønlandshavet. Den strategiske miljøvurdering, der dækker Davis Strait (området syd for Disko West) opdateres samtidigt med nærværende. 

Rapporten her beskriver det fysiske og biologiske miljø, inklusiv beskyttede områder, truede arter, niveauer af forurenende stoffer samt udnyttelse af de biologiske ressourcer. Baseret på disse beskrivelser af den nuværende situation, vurderes de potentielle miljømæssige konsekvenser af olieaktiviteter (herunder oliespild) i området. Endelig gives en oversigt over viden, der vil være nødvendig at tilvejebringe fremover som baggrundsviden til udarbejdelsen af miljøvurderinger, miljøafvejninger, myndighedsregulering af aktiviteter, udvikling af oliespildsberedskab m.m.

Aktiviteterne fra en komplet livscyklus for et oliefelt er kort beskrevet og så vidt muligt vurderet, med vægt på de aktiviteter og hændelser, som erfaringsmæssigt giver de væsentligste miljøpåvirkninger. Men da der ikke er erfaringer med udvinding af olie i Grønland og placeringen af mulige oliefelter ikke kendes, er det vanskeligt konkret at vurdere eventuelle påvirkninger, og beskrivelserne her bygger derfor på erfaringer fra andre områder med så vidt muligt sammenlignelige forhold. Der er især trukket på den meget omfangsrige litteratur om de store oliespild i USA i 1989 og 2010, den norske miljøvurdering af olieaktiviteter i Barentshavet (Anon. 2003) og på Arktisk Råds Arctic Oil and Gas Assessment (AMAP 2010). 

På grund af vejrforholdene og udbredt is om vinteren og foråret forventes efterforskningsaktiviteterne at foregå i perioden juni til november. Hvis egentlig olieproduktion påbegyndes, forventes der aktiviteter året rundt. 

Forklaring af termer benyttet i det følgende 

Påvirkningsfaktorer eller presfaktorer (Environmental pressures). Er de menneskelige aktiviteter der påvirker omgivelserne. Det er f.eks. fiskeri og fangst, skibsfart eller minedrift og på større skala også klimaændringerne. Undertiden bruges ordet stressorer på dansk i denne sammenhæng. 

Konsekvens af (impact). Bruges, som effekt, men i lidt bredere betydning, som f.eks. konsekvensen på miljøet ved brug af giftige borekemikalier. Effekt eller virkning af (effect). Bruges om virkningen af specifikke aktiviteter eller stoffer udledt til miljøet, som f.eks. giftpåvirkning af kemikalier i boremudder eller hvordan seismisk støj påvirker havpattedyr ved bortskræmning eller midlertidigt høretab. 

Følsom (sensitive). Er de økologiske elementers (organismer, processer) naturlige reaktion på påvirkninger udefra. Narhvaler er f.eks. følsomme over for undervandsstøj. Se også sårbar nedenfor. Grænsen mellem følsom og sårbar er dog ikke skarp. 

Sårbar (vulnerable). Dette begreb medtager også risikoen for at blive påvirket af menneskelige aktiviteter. F.eks. er narhvaler, på grund af deres følsomhed over for undervandsstøj, sårbare over for planlagte seismiske undersøgelser. Grænsen mellem følsom og sårbar er ikke skarp. 

Miljørisiko (Environmental risk). Beskriver sandsynligheden for og konsekvenserne af en menneskelig påvirkning af miljøet, som f.eks. en efterforskningsboring. 

Miljøet

Disko West-området er beliggende i den arktiske zone og har de for denne klimatiske zone karakteristiske biologiske træk. Dvs. forholdsvis lav biodiversitet, korte fødekæder og områder med meget høje koncentrationer af organismer. Havbundens dyreliv er dog en undtagelse, idet der her er en meget høj biodiversitet. Den generelt lave biodiversitet modsvares af, at visse arter er uhyre talrige, og nogle af disse er nøglearter i det økologiske system. Dvs. at de økologiske systemer og sammenhænge er afhængige af disse arters forekomst. Endelig er det karakteristisk, at mange organismer har høje indhold af fedtstoffer, som virker dels som reserve til perioder uden fødetilgang, dels som isolation mod kulde. Dette høje indhold af fedtstoffer har særlig betydning i forbindelse med forurening af miljøet, fordi mange af de forurenende stoffer er fedtopløselige og derved kan ophobes i dyrenes fedtvæv. 

Det vurderede område er lokalt meget rigt i biologisk/økologisk forstand. Primærproduktionen om foråret er høj, der er rige dyresamfund på havbunden, ligesom der er vigtige forekomster af både fugle og havpattedyr. 

De fysiske forhold

De fysiske forhold i vurderingsområdet er kort beskrevet med fokus på oceanografi og isforhold. Området er normalt mere eller mindre isdækket om vin- teren og om foråret. Isfjelde forekommer talrigt, især i Disko Bugt.

Langs kysten syd for Disko Bugt er der områder, hvor der er åbent vand også om vinteren, på grund af stærk tidevandsstrøm, og disse åbenvandsområder er har stor betydning for biologien og er også meget følsomme overfor olie- aktiviteter og oliespild. Vinterisen til havs er ikke tæt, og der er områder med revner, sprækker og våger. Disse har visse steder stor betydning for havfugle og havpattedyr. 

Kontinentalsoklen med relativt lavvandede områder – banker – er bred, op til 120 km i den sydlige del af vurderingsområdet. Der er en skrænt ud mod det dybere hav og bankerne gennemskæres af dybe trug, som giver en varieret bundtopografi. Langs bankerne, især langs ydersiden, er der upwelling af næringsrigt vand, som skaber gode betingelser for primærproduktionen, og dermed for de økologiske sammenhænge på og omkring bankerne. 

Biologi

Primærproduktionen (planteplankton) er i vurderingsområdet høj om foråret, særligt langs kanten af drivisen (the marginal ice zone, MIZ) og i de tidligt isfrie områder, men også senere på sommeren i områder med upwelling. Det næste trin i fødekæderne er dyreplankton, og her er de store vandlopper af slægten Calanus meget talrige. De er flerårige, har en fast årscyklus, hvor de om som- meren befinder sig i de øvre vandlag, hvor primærproduktionen foregår, og de søger mod dybere vand for at overvintre. Disse vandlopper er en vigtig fødekilde for fisk, havfugle og hvaler, hvorfor de betegnes som nøglearter i økosystemt. Områder, hvor vandlopperne koncentreres er vigtige fødesøg- ningsområder for havfugle og havpattedyr (Se Box 1). Sådanne områder er lokaliseret på vestsiderne af Store Hellefiskebanke og Disko Banke og i Disko Bugt. 

Fiske- og rejelarver udgør også en del af dyreplanktonnet, og de spredes vidt omkring med havstrømmene. 

Makroalgerne (tang) findes langs kystlinjen tilknyttet hård bund, og de fore- kommer ud til ca. 50 m dybde. For nylig blev de dog fundet på 61 m dybde ved Disko. Biomassen og produktionen af makroalger kan være betydelig, og de er på mange måder vigtige for de højere led i fødekæden. Tang er substrat for fastsiddende organismer, og de store tangskove er vigtige områder for fiskeyngel, som her er beskyttet mod prædation, udtørring, strøm og bølgeslag, og endelig udnyttes tang også direkte som fødeemne. Desuden bidrager makroalgerne til det partikulære organiske stof i vandet, som er vigtig føde for mange bunddyr. Udover udstrakte ’skove’ af store brunalger findes der en meget sjælden forekomst af løst liggende kalkrødalger, som former kugler på op til 13 cm i diameter på bunden af Disko Fjord. Biomassen og produk-tionen af makroalger kan være betydelig, og de er på mange måder vigtige for de højere led i fødekæden. Der er stadig mange uafklarede spørgsmål om algerne i vurderingsområdet. 

Der foreligger megen ny viden omkring dyrelivet på havbunden, som stammer fra flere forskningsinitiativer fra Grønlands Naturinstitut. Vurderings- områdets bundfauna er særdels rig (900 arter er kendt) og meget varieret. Arter, som karakteriserer de såkaldte VME (Sårbare marine økosystemer – Vulnerable Marine Ecosystems, jf. FAO 2008) er fundet flere steder i vurderings- området, og for nylig er der fundet en VME-kandidat lige syd for vurderingsområdet. Der er desuden fundet tilsvarende VME’er på den canadiske side af Davis Stræde. Det må derfor forventes, at der også kan findes VME’er på havbunden indenfor vurderingsområdet. 

Der foreligger tillige ny viden om det særlige liv i og omkring havisen, mest af generel karakter men også fra selve vurderingsområdet. Den foreliggende viden giver ikke mulighed for at udpege særligt sårbare områder. 

Den foreliggende viden om fisk og større krebsdyr er opdateret med nye data omkring fiskeriet.

Fiskefaunaen i offshore områderne, inklusiv fiskebankerne (de lavvandede områder – ud til 200 m dybde - på kontinentalsoklen), er domineret af bundlevende arter, som hellefisk, helleflynder, rødfisk, havkat, grønlandshaj samt andre ikke-kommercielle arter. Den vigtigste fiskeart er hellefisk, som lever på store dybder både på kontinentalskrænterne og i fjordene. Hellefisken gyder ikke i vurderingsområdet, men bestanden fornys ved at larver fra gydeområder længere mod syd i Davis Stræde driver ind og slår sig ned. Tobis forekommer i tætte stimer på fiskebankerne og udgør et vigtigt fødemne for visse fisk, havfugle og bardehvaler (se Box 3 om studier af denne fiskeart). Tobisen er den eneste fisk i offshore-områderne, der gyder om sommeren. 

I det kystnære område gyder to vigtige arter om foråret: lodde og stenbider. Lodde er vigtig som fødeemne for større fisk, havfugle og havpattedyr og den er en udpræget nøgleart i økosystemet. Fjeldørred findes også i de kystnære farvande, og vandrer op i elve for at gyde og overvintre. 

En anden økologisk nøgleart blandt fiskene er polartorsk, som især forekommer i vurderingsområdets nordlige del. 

Blandt større krebsdyr er særligt dybvandsrejen talrig og vidt udbredt på dybder mellem 150 og 600 m, ligesom den store grønlandske krabbe er almindelig på blød bund på dybere vand. Rejen er Grønlands vigtigste ressource. 

Ny viden om havfuglene i vurderingsområdet stammer især fra sporing af fugle fra ynglekolonier udenfor vurderingsområdet, fra studier på fuglefjeldet Appat ved Ritenbenk og en omfattende optælling af vinterfugle langs kysterne. 

I alt 16 arter af havfugle yngler i området (Tabel 4). De 15 yngler normalt i kolonier på stejlsider (fuglefjelde) eller på lave øer (fugleøer). Der er flere meget vigtige havfuglekolonier i området, heriblandt det store fuglefjeld ved Ritenbenk med rider og polarlomvier, øgruppen Grønne Ejland med landets største koloni af havterne, samt sjældne arter som thorshane og rosenmåge og endelig de små øer Rotten og Brændevinskær med lunder. På øgruppen Qeqertat (Schades Øer) i Uummannaq Fjord er der også en meget stor koloni af havterne. Flere af de i kolonierne ynglende arter, er på den grønlandske rødliste over truede arter (Tabel 7). Bestanden af ynglende polarlomvier på fuglefjeldet ved Ritenbenk er i alvorlig tilbagegang. 

Vurderingsområdet er også vigtigt for ikke-ynglende vandfugle i sommer og efterårsperioden. Hanner af havdykænder samles i flokke omkring midsommer for at fælde fjerdragten, og de er i en periode ikke i stand til at flyve. Særligt kongeederfugle fra de canadiske ynglepladser forekommer i store antal i visse fjorde og kystområder, ligesom hanner af toppede skalleslugere, havlitter og strømænder også samles i flokke på særlige lokaliteter. 

Den sydlige del af vurderingsområdet er et vigtigt overvintringsområde for ederfugl, kongeederfugl og polarlomvie. Særlig er de lavvandede områder på Store Hellefiskebanke af meget stor betydning for kongeederfuglen, idet op til en million fugle overvintrer her. Der er tale om fugle, som yngler i arktisk Canada, og som tilbringer vinteren i Vestgrønlandske farvande. 

Både forår og efterår trækker meget store antal havfugle igennem vurderingsområdet mellem ynglekolonier i Nordvestgrønland og arktisk Canada og overvintringsområder i Sydvestgrønland og Newfoundland. 

I vurderingsområdet forekommer fem arter af sæler, hvalros, 14 arter af hvaler samt isbjørn. Siden den forrige strategiske miljøvurdering fra dette område er der især fremkommet ny viden om isbjørn, dens bestandsstørrelse og udnyttelse af området, om forekomst og udnyttelse af hvalros om bestandsstørrel- sen for klapmyds og grønlandssæl og bestandsstørrelser for flere hvalarter. 

Både grønlandssæl og klapmyds forekommer talrigt i vurderingsområdet. De opholder sig her i åbentvandsperioden. De yngler udenfor vurderingsområdet i specifikke ynglefelter på havisen, hvor de samles i større koncentrationer. Ringsæl og remmesæl forekommer hele året og yngler spredt i vurde- ringsområdet. Spættet sæl er i dag meget fåtallig i vurderingsområdet. 

Hvalros har et meget vigtigt vinterkvarter på Store Hellefiskebanke. Der er tale om en bestand, som om sommeren opholder sig ved Baffin Island. Om vinteren søger størstedelen af bestanden til det lave (under 100 m) vand på Store Hellefiskebanke. Vinterbestanden her blev i 2012 vurderet til ca. 1400 dyr. 

Blandt hvalerne er der tre vinterhvaler, som alle er knyttet til havisen: Narhval, hvidhval og grønlandshval. Hvidhval har et vigtigt vinterområde på Store Hellefiskebanke, og narhvaler forekommer dels i Uummannaq Fjord og Disko Bugt tideligt på vinteren. I Baffin Bugts drivisområder overvintrer narhvaler fra alle de canadiske og nordvestgrønlandske sommeropholdssteder, og der er tale om den største forekomst af denne art på verdensplan. Den tredie vinterhval er grønlandshvalen, som har et vigtigt forårsopholdssted i den yder del af Disko Bugt. De øvrige hvaler: vågehval, finhval, pukkelhval m.fl. er sommergæster, som opholder sig udenfor vurderingsområdet i vinterperioden. Dog forekommer marsvin året rundt i isfrie farvande. 

Isbjørnen er også knyttet til havisen, og optræder derfor hyppigst i vinter og forårsperioden. Bjørnene i vurderingsområdet hører til Baffin Bugt-bestanden, som blev opgjort til ca. 2800 bjørne i 2017. Dog forekommer enkelte bjørne fra nabobestanden i Davis Stræde også i vurderingsområdet. Bjørnene følger gennem året isens udbredelse og forekommer i hele vurderingsområdet, når isen er tilstede. Hi med ungefødende hunner er ikke kendt fra området.

Naturbeskyttelse og truede arter

Internationale udpegninger

I vurderingsområdet er der seks landområder udpeget som vådområder af international betydning jf. Konventionen om vådområder af international betydning (”Ramsar-konventionen”), og Jakobshavn Isfjord og omkringliggende landområder er optager på UNESCO’s liste over verdensarv. 

Forskellige andre internationale fora (Arktisk Råd, UNESCO, BirdLife International) har foreslået andre typer af vigtige økologiske områder indenfor vurderingsområdet. Blandt disse er et stort område, der omfatter Store Hel- lefiskebanke og Disko Bugt (Figur 59). 

National lovgivning

I følge Naturfredningsloven er flere fredede områder udpeget indenfor vur- deringsområdet (Figur 59) og ifølge fuglebeskyttelsesbekendtgørelsen er ynglekolonier af havfugle beskyttet, bl.a. med færdselsforbud i den tid fuglene er tilstede. 

Ifølge Råstofloven er tillige en del områder (”vigtige områder for dyrelivet”) udpeget, hvor råstofaktiviteter er reguleret med henblik på ikke at påvirke fugle og pattedyr. De omfatter f.eks. mange af de vigtige ynglekolonier for havfugle. I nogle vigtige områder for narhvaler vil seismiske undersøgelser også kunne reguleres med henblik på at begrænse påvirkningerne på hvalerne. 

Truede arter

Grønland fik en ny national rødliste i 2018, og jf. denne kategoriseres otte ar- ter af pattedyr og elleve fuglearter fra vurderingsområdet som næsten truede (NT) eller truede (VU, EN, CR) (Tabel 7). Den internationale rødliste udpeger otte havpattedyr og fem fugle fra vurderingsområdet som næsten truede eller truede. 

Menneskelige påvirkningsfaktorer (presfaktorer) i vurderingsområdet

Vurderingsområdet påvirkes af mange forskellige menneskelige aktiviteter og rapporten gør kort rede for nogle af disse, idet de kan spille sammen med påvirkningerne fra olieaktiviteter. 

Langtransporteret forurening

Indholdet af tungmetaller (primært kviksølv) og POP’er (Persistent Organic Pollutants) er generelt stigende i organismer i vurderingsområdet og de bioakkumuleres i fødekædernes toprovdyr og i mennesker, der lever af fangst og fiskeri. Især kviksølv giver anledning til bekymring. Indholdet af POP’er, der er reguleret internationalt, forventes dog at falde, men der dukker løbende nye forurenende stoffer fra industricentrene i Europa, Asien og Nordamerika op i de grønlandske organismer. 

Fra olie er PAH’er (Polycyclic Aromatic Hydrocarbon) de mest giftige stoffer. Indholdet af PAH bundsedimenter i vurderingsområdet er generelt lavt, men forhøjet i havneområder og også i områder, hvor råolie formodes at sive ud i havmiljøet.

Plastikforurening

Plastikforurening er af stigende betydning og giver anledning til bekymring. Mikroplastik (< 5 mm) er påvist overalt i det arktiske miljø og i talrige organismer fra plankton til hvaler. Macro- (> 25 mm) og meso-plastik (5-25 mm) er også påvist i fordøjelseskanalen blandt fisk, fugle og havpattedyr, ligesom sæler og hvaler kan blive viklet ind i garnrester af plastik fra fiskeri. Kilderne til plastikforurening i Grønland og vurderingsområdet er for en stor del lo- kale, men plastik tilføres også med havstrømme udefra. 

Andre menneskelige aktiviteter

Vigtige aktiviteter i vurderingsområdet omfatter fiskeri – både på kommercielt og på husholdningsniveau – fangst af havpattedyr og fugle samt turisme. Påvirkningerne fra disse vil kunne spille sammen med påvirkningerne fra olieak tiviteter, ligesom de vil blive påvirket af f. eks. et stort oliespild i området. 

Klimaforandringer

Temperaturen i Arktis, herunder Grønland, stiger uforholdsmæssigt meget sammenlignet med områder på lavere breddegrader. I vurderingsområdet reduceres havisen i både udbredelse, tykkelse og den periode den forekommer i. Det medfører ændrede betingelser for det liv, som er knyttet til havisen med isbjørn og ismåge som eksempler på arter, der påvirkes negativt. På den anden side giver den reducerede havis mulighed for at andre arter (som vågehval og spækhugger) kan udvide deres udbredelse nordpå. Højere vandtemperaturer medfører også, at de vigtige arktiske vandlopper skiftes ud med den mindre næringsrige, atlantiske vandloppe. 

Der forventes derfor væsentlige ændringer i vurderingsområdets økosystemer i de kommende år. Disse kan medføre både positive og negative forhold for samfundet, og vil også betyde, at denne rapports beskrivelser og konklusioner bliver uaktuelle med tiden. Derfor bliver overvågning af og forskning i vurderingsområdets økosystemer et vigtigt bidrag til fremtidens økosystembaserede forvaltning af de menneskelige aktiviteter i vurderingsområdet. 

Kumulative påvirkninger

I forbindelse med vurdering af olieaktiviteters miljøpåvirkninger skal de ku mulative effekter ikke glemmes. Det er de kombinerede effekter af alle menneskelige aktiviteter i tid og rum. De kan for eksempel være kraftigere end summen af de enkelte påvirkninger (synergistiske). Flere seismiske undersøgelser samtidigt eller efter hinanden eller udledning af produktionsvand fra mange produktionsbrønde vil for eksempel give anledning til kumulative effekter. Olieaktiviteter vil også kunne give anledning til kumulative effekter fra forstyrrelser eller oliespild sammen med for eksempel fangst. 

Vurdering af olieaktiviteter i vurderingsområdet

Resumétabel 1 viser en oversigt over mulige påvirkninger fra olieaktiviteter i vurderingsområdet.

Efterforskningsaktiviteter

Efterforskningsaktiviteter er midlertidige, de varer typisk nogle år og vil for det meste være spredt ud over de tildelte licensområder. De udføres desuden kun i den isfrie periode, dvs. om sommeren og efteråret, formentlig i perioden juni til oktober. Hvis efterforskningen ikke påviser olie eller evt. gas, det kan betale sig at udvinde, vil aktiviteterne ophøre og alt udstyr fjernes. Findes der derimod olie, som efter en vurderingsperiode (appraisal) viser sig muligt at udnytte, vil aktiviteterne overgå til en udvikling af oliefeltet med afgræns- ningsboringer og udbygning af faciliteter og derpå en egentlig udvinding af den fundne olie (se nedenfor). 

Blandt de væsentligste påvirkninger fra efterforskningsaktiviteter er forstyrrelser fra støjende aktiviteter (f.eks. seismiske undersøgelser, boring og helikopterflyvning). I vurderingsområdet er særligt narhval, hvidhval og hvalros sårbare over for støj, men disse arter er vintergæster, og forekommer ikke i den isfrie periode, når efterforskningsaktiviteterne foregår. Der vil være en risiko for, at de havpattedyr som er i et undersøgelsesområde vil søge bort fra vigtige fødesøgningsområder og trækruter pga. forstyrrelserne fra seismiske undersøgelser. Det forventes dog, at påvirkningen fra en enkelt seismisk undersøgelse vil være midlertidig (uger til måneder), fordi aktiviteten er midlertidig. Men kumulative påvirkninger fra flere aktiviteter kan forstærke effekterne på dyrene. Dog kan de særlige 3D-seismiske undersøgelser, give anledning til kraftigere påvirkninger af hvaler, som våge-, pukkel- og finhval i mere afgrænsede områder. Intensive seismiske undersøgelser kan formentlig få hellefisk til at søge væk fra området med faldende fangster til følge i en periode. Undersøgelser af andre fiskearter tyder på, at denne påvirkning er midlertidig og erfaringer fra seismiske undersøgelser i farvandet sydvest for Disko i 2010erne viste at fiskeriet efter hellefisk i de samme områder overordnet set ikke blev påvirket. Gydeområder og områder med høje koncentrationer af fiskelarver er særligt følsomme overfor seismiske undersøgelser, dels fordi de gydende fisk kan blive skræmt væk dels fordi fiskelarverne slås ihjel inden for nogle meter af lydkilden. I vurderingsområder gyder de fleste fisk før seismiksæsonnen, der kendes ikke til steder med høje fiskelarvekoncentrationer og det forventes derfor, at seismiske undersøgelser ikke påvirker fiskebestandene i vurderingsområdet. 

Seismiske undersøgelser i Grønland er underlagt regulering, som skal forebygge egentlige skader på havpattedyr (særligt hvaler), og der er udpeget en række beskyttelsesområder for narhval og grønlandshval for at begrænse forstyrrelser i vigtige områder. 

Efterforskningsboring giver også anledning til støjende aktiviteter. Maskineri og skruer, der holder en flydende platform på plads (vandet er næsten overalt for dybt til, at man kan bruge borerigge, der står på bunden) frembringer kraftig støj. Støjen kan påvirke havpattedyr på store afstande, sådan at de søger væk fra lydkilden, og særligt hvaler er følsomme. Der er derfor risiko for at blå-, fin-, våge- og pukkelhval kan blive fortrængt fra vigtige områder i sommermånederne. 

Ved en efterforskningsboring benyttes boremudder til at smøre boret, kon- trollere trykket i borehullet og til at transportere det udborede materiale (borespåner) op til platformen. Er boremudderet vandbaseret udledes det ofte til havet efter endt boring, mens de oliebaserede typer, som er mere miljøskadelige, i dag normalt bringes til land for at blive behandlet eller deponeret under kontrollerede forhold. I Grønland er der hidtil kun benyttet vandbaseret boremudder(WBM), og det anses for miljømæssigt acceptabelt at udlede, hvis tilsætningsstofferne er miljøvenlige. Ved de tre boringer ud for Disko i 2010 blev der i alt udledt 6000 tons boremudder og 2261 m3 borespåner. Der må tillige kun bruges de mere miljøvenlige ”grønne” og ”gule” tilsætningskemikalier (jvf. OSPARs klassifikation). ”Røde” og sorte” er ikke tilladte. Dog kan der gives tilladelse til ”røde” (som er svært nedbrydelige), hvis det kan godtgøres, at brugen bidrager til på anden vis at gøre en boring mere miljø- venlig. Dette svarer til reglerne for brug af borekemikalier i Norge. Det skal dog nævnes, at man tillige benytter oliebaseret boremudder (OBM) i Norge, men under betingelse af at det deponeres/behandles på land og dermed ikke udledes til havmiljøet. Brug af OBM er siden boringerne i 2010’erne blevet muligt i Grønland. Ved udledning af vandbaseret boremudder og borespåner er der en risiko for at dække bundfaunaen i nærheden af udledningsstedet ved sedimentation af materiale og forplumring af vandet. Det er vanskeligt at vurdere virkninger af udledning af boremudder og -spåner i vurderingsom- rådet. Men det forventes, at udledningerne fra en enkelt efterforskningsboring kun vil give minimale og lokale påvirkninger, hvis de mest miljøvenlige typer af boremudder benyttes. Men hvis der findes indikatorarter for såkaldte VME’er (Vulnerable Marine Ecosystems) i området, vil de være meget sårbare. Påvirkninger kan undgås ved at undlade at udlede boremudder og -spåner, men i stedet bringe det i land eller pumpe det tilbage i borehullet ved endt boring. Men dette giver også miljøpåvirkninger, som skal afvejes mod dem fra udledningen. 

Endelig er efterforskningsboringer meget energikrævende, hvilket resulterer i store udslip af drivhusgasser. De tre boringer i 2010 ud for Disko forøgede det samlede grønlandske bidrag med 15 %. Den væsentligste risiko for miljøpåvirkninger under en efterforskningsboring opstår i forbindelse med uheld (blowout), som medfører et stort oliespild. De mulige følger af oliespild er omtalt nedenfor. 

Udvikling og produktion

Det er flere grunde til at det er vanskeligt at vurdere miljøpåvirkningerne fra udvikling og produktion i vurderingsområdet. Der er ingen erfaringer med disse aktiviteter i Grønland. Det er heller ikke kendt hvor eventuel produktion skal foregå, ligesom omfanget og varigheden heller ikke er det. Endelig er de tekniske løsninger heller ikke kendt. 

I modsætning til efterforskningsfasen er aktiviteterne under udvikling af et oliefelt og produktion af olie af lang varighed (årtier), og flere af aktiviteterne har potentiale til at forårsage alvorlige miljøpåvirkninger. Disse påvirkninger kan i høj grad forebygges gennem nøje planlægning baseret på baggrundsviden om miljøet, anvendelse af anerkendte Health, Safety and Environment (HSE) procedurer, brug af Best Available Technique (BAT) og Best Environmental Practice (BEP) og endelig sikret ved stram myndighedsregulering. Der er dog mangel på viden om kumulative virkninger og langtidsvirkninger af de udledninger (f.eks. fra produktionsvand), der forekommer selv ved anvendelse af førnævnte tiltag. 

Produktionsvand (der pumpes op sammen med olien) udgør langt den største udledning til havmiljøet. Et oliefelt kan udlede op til 30.000 m3 om dagen, og på årsbasis udledes der på den norske sokkel 148 millioner m3. Der er i de senere år udtrykt en vis bekymring for udledning af produktionsvand, på trods af, at det er behandlet og overholder internationale miljøstandarder. Der knytter sig desuden specielle problemer til udledning af produktionsvand i et isdækket hav, der har reduceret opblanding i overfladelaget. Her kan f.eks. æg og larver af polartorsk blive påvirket. Miljøproblemerne ved produktionsvand kan for eksempel undgås ved skærpede krav til indholdsstoffer eller endnu bedre ved at pumpe vandet tilbage i oliebrønden (re-injection). 

Den anden store potentielle udledning omfatter boremudder og -spåner, da der skal bores intensivt under udvikling og produktion. Miljøpåvirkningerne for en enkelt efterforskningsboring er beskrevet ovenfor. Under udvikling og produktion vil de udledte mængder blive væsentlig større, med risiko for at større områder af havbunden påvirkes. Miljøpåvirkningerne fra boremudder og -spåner forebygges bedst ved at deponere begge dele på land eller i gamle borehuller. 

Energiforbruget ved udvikling og produktion er meget stort, og anlægget af et stort oliefelt i vurderingsområdet vil bidrage meget væsentligt til Grønlands samlede udledning af drivhusgasser. F.eks. udleder et af de store norske oliefelter næsten tre gange så meget CO2 som Grønlands samlede bidrag. 

Selve placeringen af installationer og de forstyrrelser, der kommer fra disse, kan påvirke havpattedyr, sådan at de fortrænges permanent fra vigtige fourageringsområder eller således, at de ændrer trækruter. I vurderingsområdet er det især narhval, hvidhval, grønlandhval og hvalros, der er på tale i denne sam- menhæng, og det kan ikke udelukkes at også fangsten på disse arter påvirkes. 

Bunddyrsamfund vil også være sårbare over for placering af installationer på havbunden. 

Ved placering af installationer på land, skal deres landskabelige påvirkninger vurderes og minimeres, idet de medvirker til at reducere et områdes værdi som turistmål. 

Trafikken til og fra et produktionsområde vil intensiveres med både skibe og helikoptere. Særligt helikoptere har potentiale til at bortskræmme både havfugle og havpattedyr fra vigtige områder. Dette imødegås bedst ved at flyve ad fastlagte ruter og i fastsatte højder. 

Fiskeriet i de områder, hvor der vil forekomme udvikling og produktion vil blive begrænset omkring installationer på havbunden (brønde og rørlednin- ger) og ved de forskellige typer af platforme. Normalt anlægges en sikkerheds/afspærringszone i en afstand ud til 500 m fra sådanne installationer. 

Produceret olie skal transporteres bort med skib, som tømmer deres tanke for ballastvand inden de laster olie. Dette vil medføre en risiko for at indføre invasive, fremmede arter til det lokale havmiljø (dvs. at de breder sig på bekostning af lokale arter). Problemet har hidtil ikke været særligt stort i Arktis, men formodes at blive større som følge af klimaændringerne. Risikoen kan formindskes ved at følge de internationale regler for udpumpning og behandling af ballastvandet. 

Oliespild

De mest alvorlige miljøpåvirkninger, der kan forekomme i forbindelse med olieefterforskning og-udvinding, er store oliespild. De forekommer enten fra udblæsninger (blowouts), hvor kontrollen med borehullet mistes, eller fra uheld i forbindelse med opbevaring og transport af olie, f.eks. ved forlis af tankskibe. Store oliespild forekommer meget sjældent i dag, fordi teknikken og sikkerhedsforanstaltningerne hele tiden forbedres. Men risikoen er til stede, og særligt i frontier-områder, som de grønlandske farvande med tilstedeværelsen af en særlig risikofaktor i form af isbjerge, er muligheden for uheld og ulykker forhøjet. AMAP (2010a) vurderer, at risikoen for oliespild i Arktis er størst i forbindelse med transport af olie.

 

Dansk Meteorologisk Institut (DMI) har modelleret drivbanerne for oliespild i vurderingsområdet med udgangspunkt i syv spildsteder med forskellig af- stand til kysten (Figur 92 og Annex C). Fra de mere kystnære spildsteder når olien ind til kysten, mens olien fra de mere fjerntliggende spildsteder forbliver langt fra kysten. Oliespild i kystnære farvande regnes generelt som meget mere ødelæggende end oliespild på åbent hav. Det skyldes at olien her kan holdes tilbage i bugter og fjorde, hvor der forekommer tætte dyrebestande, og at giftige koncentrationer kan nå havbunden og her påvirke områder med høj biodiversitet. Der er også risiko for, at olie kan fanges i bundsedimenter eller på strande med rullesten, hvorfra olie langsomt kan frigives til det omgivende miljø med risiko for langtidsvirkninger f.eks. på fuglebestande som udnytter kysterne. Dette var tilfældet i Prince William Sund, hvor der stadig efter spildet i 1989 findes olie på sådanne steder. Mange kyster i vurderingsområdet er af samme beskaffenhed som i Prince William Sund. Endelig udnyttes de kystnære farvande i vurderingsområdet af lokale indbyggere til fangst og fiskeri, aktiviteter som kan blive påvirket af et oliespild. På åbent hav er fortyndingseffekten med til at mindske miljøeffekterne af et oliespild. 

Et oliespild om vinteren kan fanges af havisen og blive transporteret over lange afstande uden, at den nedbrydes væsentligt og derved give anledning til påvirkninger langt fra spildstedet. Havis kan dog også medvirke til at begrænse et spilds udbredelse sammenlignet med et spild i isfrie farvande. Den foreliggende viden om oliespilds adfærd og skæbne i isdækkede farvande er dog begrænset. 

I og nær vurderingsområdet er der områder langt fra kysten, som alligevel er særligt sårbare over for oliespild. Det er først og fremmest Store Hellefiskebanke, hvor der overvintrer kongeederfugle og hvalrosser. Frontzoner mellem vandmasser, upwelling-områder langs kontinentalskrænten, hvor primærproduktionen er særligt høj om foråret, og hvor høje koncentrationer af planktoniske alger og dyrisk plankton forekommer i den øvre del af vandsøjlen, kan også være sårbare overfor oliespild, især hvis der er tale om udslip fra havbunden, som ved Deepwater Horizon-ulykken in 2010. Et studie fra Store Hellefiskebanke (Wegeberg et al. 2016) viste, at der kunne forekomme giftige koncentrationer af olie i vandsøjlen i op til 30 % af området efter et spild. 

Rapporten her konkluderer at følgerne af et stort oliespild der rammer kysterne i vurderingsområdet har potentiale til at påvirke hele økologien i området. Effekterne vil naturligvis afhænge af olie-typen, spildstedet og vejret. Men et i worst case tilfælde vil effekterne blive langvarige og formentlig længereva- rende end i Alaska efter Exxon Valdez-ulykken i 1989, på grund af de arktiske forhold. Lokale bestande af fugle og havpattedyr vil blive reduceret og fangst og fiskeri vil blive umuliggjort i en periode i ramte områder. 

Et oliespild vil næppe påvirke bestanden af hellefisk, men fiskeriet kan blive påvirket, fordi området kan blive lukket for fiskeri. Om vinteren er der risiko for at en økologisk nøgleart som polartorsk kan blive påvirket. Dens æg og larver samles under havisen, hvor også spildt olie vil ophobes, og i tilfælde af store koncentrationer af æg og larver må høj dødelig forventes. Men der er ikke viden om polartorskens gydeforhold i vurderingsområdet.

Fugle er særligt sårbare overfor oliespild på havoverfladen, og i vurderingsområdet er der mange sårbare fugleforekomster, som vil blive udsat for høj dødelighed, hvis de bliver ramt af et spild. F. eks. store ynglekolonier af polarlomvie og havterne, forårskoncentrationer af ederfugle og polarlomvier, vinterkoncen- trationer af kongeederfugle og fældende havdykænder i sensommeren. 

Havpattedyr kan påvirkes af oliespild på havoverfladen. I vurderingsområdet vil hvalros være særligt udsat, fordi hvalrosserne forekommer meget koncentreret omkring et enkelt vigtigt fødesøgningsområde. En stor andel af bestanden vil derfor kunne blive påvirket af et stort oliespild. Spækhuggere (og dermed formentlig også andre hvaler) viste sig efter Exxon Valdez-ulykken i 1989 at være sårbare over for indånding af oliedampe over et spild, et forhold som kan blive aktuelt ved oliespild i is (se nedenfor). Her vil narhvaler, hvidhvaler og grønlandshvaler være udsatte. Hvor store andele af bestandene, der vil kunne rammes af et stort oliespild er dog vanskeligt at vurdere. Isbjørne er specielt sårbare, fordi olien ødelægger pelsens isolerende effekt, og fordi de har en tendens til at rense olie af pelsen ved at slikke den ren og derved blive forgiftet af den indtagne olie. 

Et oliespild i havområder med is vil formentlig samles i åbne revner og under isflager, hvor den kan påvirke de fugle og havpattedyr, der er afhængige af åbent vand. Sæler og hvaler kan blive tvunget til at søge til overfladen i de meget begrænsede åbenvandsområder, og hvis der er olie her, risikerer de at indånde oliedampe. 

Fiskeri og fangst kan blive påvirket ved, at oliepåvirkede områder lukkes for den slags aktiviteter. Dette gøres for at hindre, at der fanges og markedsføres fisk, der har været i kontakt med olie (for eksempel med afsmag) eller som blot er mistænkt for at have været det. Der er eksempler på, at oliespild har lukket for fiskeri i månedsvis. Der er også en risiko for, at fangstdyr bliver sværere tilgængelige i en periode efter et oliespild, ligesom sælskind bliver umulige at afsætte, hvis der er olie på dem. 

Hvis en blowout sker på bankerne vil olien samles på havoverfladen uanset om den evt. strømmer ud på havbunden. Men sker det på det dybe vand ud for bankerne, er der risiko for at den kan opføre sig som olien fra Deepwater Horizon-ulykken i den Mexicanske Golf. Her strømmede olien ud fra havbunden på meget stor dybde (ca. 1500 m). Det resulterede i dannelsen af store skyer af dispergeret olie nede i vandsøjlen. Olien forblev her og drev vidt omkring. 

De arktiske forhold i vurderingsområdet med lave temperaturer, havis, vintermørke og ofte dårlige vejrforhold bidrager til, at spildt olie nedbrydes langsomt og dermed til at påvirkningerne i miljøet forlænges i forhold til sydligere beliggende områder. Dertil begrænses også mulighederne for at bekæmpe et oliespild, særligt om vinteren. 

Se også Resumétabel 1 med en oversigt over aktiviteter og vurdering af deres påvirkninger.

Forebyggelse af påvirkninger

Miljøpåvirkninger fra olieefterforskning og -udvinding forebygges bedst ved at kombinere detaljeret baggrundsviden om det miljø der arbejdes i, med grundig planlægning af alle aktiviteter. Dertil skal BAT og BEP, brug af internationale standarder som f.eks. dem som OSPAR fastsætter og internationale vejlednin- ger (fra f. eks. Arktisk Råd) sikre, at forurening fra udledninger til luft og hav bringes ned til acceptable niveauer og at risikoen for uheld minimeres. 

Myndighedernes miljøreguleringen skal også bygge på detaljeret baggrundsviden, så den kan blive så præcis som mulig og ikke blot være begrundet af forsigtighedsprincippet. Reguleringen skal sikre, at selskaberne lever op til stillede krav og standart. 

Beredskab og bekæmpelse

Oliespild skal først og fremmest undgås ved anvendelse af BAT og BEP, høje sikkerhedsstandarter og kvalificeret regulering. Men er uheldet ude, kan spildt olie bekæmpes på tre måder: Mekanisk opsamling, dispergering med kemiske midler og afbrænding. 

Mekanisk opsamling har ikke været særligt effektiv ved de store amerikanske oliespild i 1989 og 2010, og vanskeliggøres tillige hvis der er is i det farvand, der arbejdes i. Den kræver også omfattende logistik. Metoden er mest anvendelig ved små spild. 

Kemisk dispergering kræver tilsætning af dispergeringsmidler inden olien er forvitret for meget og her kan is og kolde forhold bidrage til, at det operationelle tidsvindue forlænges. Dispergering flytter olien fra havoverfladen til vandsøjlen, og den kan her påvirke andre organismer. Metoden kræver derfor en sammenlignende miljøafvejning (SIMA, Spill Impact Mitigation Assessment), før den evt. kan benyttes. Men den kan også fremme den naturlige nedbrydn ing ved, at olien findeles i vandet. Naturlig nedbrydning har vist sig at være begrænset i grønlandske farvande, fordi indholdet af næringsstoffer i vandet generelt er meget lavt, hvilket nedsætter mikroorganismernes aktivitet. 

Afbrænding har vist sig lovende under arktiske forhold, hvor stabil is kan medvirke til at holde olien indespærret. Men det er hidtil kun prøvet som forsøg. Det er også tvivlsomt om metoden overhovedet kan benyttes i dynamisk drivis, som den forekommer i vurderingsområdet. 

Endelig har metoderne til at bekæmpe oliespild deres egne miljøpåvirkninger. Mekanisk opsamling på kysterne kan være meget voldsom over for flora og fauna, dispergeringsmidler har deres egne giftvirkninger og afbrænding sender store mængder sod op i atmosfæren og danner reststoffer på vandoverfladen. Forhold, som er væsentlige at vurdere effekten af, dels på et strat- egisk niveau (Environment & Oil Spill Response tool, EOS), dels i en operativ situation ved en SIMA (Spill Impact Mitigation Assessment). 

DCE og Grønlands Naturinstituts anbefalinger vedr. områdebegrænsninger

DCE og Grønlands Naturinstitut anbefalede i bidraget til den nye strategi om olieaktiviteter i Grønland 2020-2024 (Mosbech et al. 2019), at fortsætte med at anvende de højeste standarter omkring sikkerhed og oliespildsberedskab. Det blev også beskrevet, hvordan det endnu ikke er muligt at bekæmpe oliespild i farvande med drivis og vintermørke (som i vurderingsområdet om vinteren). Dette medfører, at der skal en væsentlig teknisk udvikling af disse metoder til, før det er miljømæssigt forsvarligt at eftersøge og udnytte olie i de grønlandske farvande hele året rundt. 

Det blev desuden anbefalet at friholde nogle særligt økologisk vigtige om- råder for olieefterforskning, herunder området der dækker Disko Bugt og Store Hellefiskebanke (Figur 95). 

I samme bidrag anbefalede DCE og Grønlands Naturinstitut også fokus på kysterne, fordi de er særligt sårbare overfor oliespild. 

Endelig er der problemet med at bekæmpe oliespild i farvande med is. Efterforskning kan foretages i isfrie perioder, men udvinding vil foregå også i perioder med is. Ved at acceptere efterforskning i havområder, der er isdækkede om vinteren, vil man alligevel have bekæmpelsesproblemet foran sig. 

Særligt iskantzonen er biologisk generelt meget rig sent på vinteren og om foråret med høj primær produktion, fiskelarver, havfugle og havpattedyr. 

Der er stigende international bekymring over efterforskning i havområder med is på grund af problemerne med at bekæmpe oliespild på isdækkede havoverflader, og kun Rusland har i dag udvinding i deres arktiske farvande. 

Der er for tiden lukket for efterforskning i de arktiske havområder ved Alaska. 

Europaparlamentet har i 2017 udtrykt stor bekymring omkring boringer i “icy Arctic waters” og efterlyser et forbud (Link). 

I Canada anbefaler Nunavut Impact Board at forlænge det stop for olieefterforskning, der er i Davis Stræde og Baffin Bugt med 10 år (NIRB 2019a). 

I Norge besluttede Stortinget (Klima- og Miljødepartementet 2020) at fastlægge nordgrænsen for olieefterforskning ved en grænse defineret ved tilstedeværelse af is i 15 % af dagene i april (måneden med størst isdække). Den var tidligere 30 % og derfor placeret nordligere. Men den videnskabelige anbefaling fra Norsk Polarinstitutt og Havforskningsinstituttet i Bergen var, at grænsen burde være ved 0,5 % af dagene. Hvis disse grænser anlægges i de grønlandske farvande (dog i marts og ikke april, fordi marts er den måned med størst isdække i Davis Stræde og Baffin Bugt) ses det, at begge grænser ligger syd for Disko West vurderingsområdet (Figur 96). 

Der er både ligheder og forskelle i økologi mellem Barentshavet og farvandet vest for Grønland, og for eksempel er iskantzonen i Vestgrønland formentlig ikke af så stor betydning som i Barentshavet.

Endelig er kystzonen i Nordnorge friholdt for olieefterforskning ud til 35 km og ved særligt følsomme områder ud til 65 km på grund af denne zones særlige sårbarhed overfor oliespild. Følges denne praksis i Disko West vurderingsområdet, vil der langs hele kysten ud mod Davis Stræde og Baffin Bugt skulle anlægges en 35 km friholdelseszone (Figur 95).                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                På baggrund af tre kriterier – 1/ vigtige økologiske områder, 2/ sårbare kyster og 3/ is om vinteren – og for at være på linje med de højeste internationale miljøstandarter (særligt de norske) anbefaler DCE og Grønlands Naturinstitut, at det overvejes ikke at åbne Disko West vurderingsområdet for olie- og gas aktiviteter i den løbende strategiperiode 2020-2024.    



[1] Ved open door kan selskaber til en hver tid søge om efterforsknings- og – udvindingstilladelser i det pågældende udbudsområde. Dette i modsætning til udbudsrunder, hvor selskaberne skal søge inden en fastsat dato.