Nielsen, O.-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Thomsen, M., Hjelgaard, K., Fauser, P., Bruun, H.G., Johannsen, V.K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., Stupak, I., Scott-Bentsen, N., Rasmussen, E., Petersen, S.B., Olsen, T. M. & Hansen, M.G. 2021. Denmark's National Inventory Report 2021. Emission Inventories 1990-2019 - Submitted under the United Nations Framework Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 944 pp. Scientific Report No. 437 http://dce2.au.dk/pub/SR437.pdf
Denne rapport er Danmarks årlige rapport – den såkaldte Nationale Inventory Report (NIR) for 2021. Rapporten beskriver drivhusgasopgørelsen som blev fremsendt til FN’s konvention om klimaændringer (UNFCCC) og Kyotoprotokollen den 15. april 2021. Rapporten indeholder detaljerede informationer om Danmarks drivhusgasudslip for alle år fra 1990 til 2019. Rapportens struktur er i overensstemmelse med UNFCCC’s retningslinjer for rapportering. Forskellen mellem Danmarks NIR 2020 som blev fremsendt til EU-Kommissionen den 15. marts 2021 og denne rapport til UNFCCC, vedrører det territorium rapporteringen omfatter. NIR 2021 til EU-Kommissionen omfatter Danmark, mens NIR 2021 til UNFCCC omfatter Danmark, Grønland og Færøerne. For at sikre at opgørelserne er sammenhængende og gennemskuelig, indeholder rapporten detaljerede oplysninger om opgørelsesmetoder og baggrundsdata for alle årene fra 1990 og til 2019.
Denne emissionsopgørelse for årene 1990 til 2019, er som tidligere årlige opgørelser, rapporteret i formatet Common Reporting Format (CRF) som Klimakonventionen foreskriver anvendt. Emissionsopgørelsen i CRF foreligger med denne rapportering således, at der er separate CRF for Danmark (EU og KP – CP2), Grønland, Færøerne, for Danmark og Grønland (KP – CP1) samt for Danmark, Grønland og Færøerne (Klimakonventionen). CRF-tabellerne indeholder oplysninger om emissioner, aktivitetsdata og emissionsfaktorer for hvert år, emissionsudvikling for de enkelte drivhusgasser samt den totale drivhusgasemission i CO2-ækvivalenter.
Følgende emner er beskrevet i rapporten: Udviklingen i drivhusgasemissionerne, metoder mv. som anvendes til opgørelserne i de emissionskategorier som findes i CRF-formatet, usikkerheder, genberegninger, planlagte forbedringer og procedure for kvalitetssikring og –kontrol. Teksten i kapitel 2-9 og kapitel 11 omhandler kun Danmark som omfattet af EU. Oplysninger om emissionsopgørelsen for Grønland og Færøerne er inkluderet i henholdsvis kapitel 16 og anneks 8. Kapitel 17 indeholder informationer for den samlede aflevering for Danmark og Grønland under Kyotoprotokollen (f.eks. om udviklingen i emissioner over tid, usikkerheder og identifikation af nøglekategorier).
Denne rapport indeholder ikke det fulde sæt af CRF-tabeller. Det fulde sæt af CRF-tabeller er tilgængelige på EIONET, som er det Europæiske Miljøagenturs rapporterings-internetsite:
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/Air_Emission_Inventories
Med hensyn til gengivelsen af tal i CRF-formatet, gøres opmærksom på at det er med dansk notation: “,” (komma) for decimaladskillelse og “.” (punktum) til adskillelse af tusinder. I rapporten er den engelske notation brugt: “.” (punktum) for decimaltegn og for det meste mellemrum for adskillelse af tusinder. Den engelske notation for adskillelse af tusinder med “,” (komma) er for det meste ikke brugt på grund af risikoen for fejltolkninger for danske læsere.
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet er på vegne af Miljø- og Fødevareministeriet samt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ansvarlig for udregning og afrapportering af den nationale emissionsopgørelse til EU og til UNFCCC (FN's konvention om klimaændringer) såvel som til UNECE-konventionen om langtransporteret grænseoverskridende luftforurening. Som følge heraf, er DCE ansvarlig for udførelse og publicering af opgørelserne af drivhusgasemissioner og den årlige rapportering til EU og UNFCCC for Danmark. DCE er den centrale institution for Danmarks nationale system til drivhusgasopgørelser under Kyotoprotokollen. Ydermere er DCE ansvarlig for rapportering af drivhusgasemissionsopgørelser til Klimakonventionen for Kongeriget Danmark (Færøerne, Grønland og Danmark), samt Danmarks og Grønlands samlede rapportering til Kyotoprotokollen. DCE deltager desuden i arbejdet i regi af Klimakonventionen og Kyotoprotokollen, hvor retningslinjer for rapportering diskuteres og vedtages og i EU's moniteringsmekanisme for opgørelse af drivhusgasser, hvor retningslinjer for rapportering til EU reguleres.
Arbejdet med de årlige opgørelser udføres i samarbejde med andre danske ministerier, forskningsinstitutioner, organisationer og private virksomheder. Grønlands Klima- og Infrastrukturstyrelse er ansvarlig for levering af opgørelser for Grønland til DCE. Færøernes miljømyndighed (Umhvørvisstovan) er ansvarlig for de færøske opgørelser.
Til Klimakonventionen rapporteres følgende drivhusgasser:
Det globale opvarmningspotentiale, på engelsk Global Warming Potential (GWP), udtrykker klimapåvirkningen over en nærmere angivet tid af en vægtenhed af en given drivhusgas relativt til samme vægtenhed af CO2. Drivhusgasser har forskellige karakteristiske levetider i atmosfæren, således for CH4 ca. 9 år og for N2O ca. 130 år. Derfor spiller tidshorisonten en afgørende rolle for størrelsen af GWP. Typisk vælges 100 år. Herefter kan effekten af de forskellige drivhusgasser omregnes til en ækvivalent mængde CO2, dvs. til den mængde CO2 der vil give samme klimapåvirkning. Til rapporteringen til Klimakonventionen er vedtaget at anvende GWP-værdier for en 100-årig tidshorisont, som ifølge IPCC’s fjerde vurderingsrapport er:
Regnet efter vægt og over en 100-årig periode er metan således ca. 25 og lattergas ca. 298 gange så effektive drivhusgasser som kuldioxid. For andre drivhusgasser der indgår i rapporteringen, de såkaldte F-gasser (HFC, PFC, SF6, NF3) findes væsentlig højere GWP-værdier. Under Klimakonventionen er der ligeledes vedtaget GWP-værdier for disse baseret på IPCC’s anbefalinger. Således har f.eks. SF6 en GWP-værdi på 22 800. I denne rapport anvendes de GWP-værdier, som UNFCCC har vedtaget.
Endvidere rapporteres de indirekte drivhusgasser kvælstofilte (NOx), kulilte (CO), ikke-metan flygtige organiske forbindelser (NMVOC) og svovldioxid (SO2).
Sammenfatning S.2.-4. omhandler alene opgørelsen for Danmark. Opgørelsen for Grønland, Danmark og Grønland samt for Færøerne beskrives i kapitel 16 og 17 samt i annex 8.
De danske opgørelser af drivhusgasemissioner følger metoderne som beskrevet i IPCC’s retningslinjer. Opgørelserne er opdelt i seks overordnede sektorer, 1. energi, 2. industrielle processer og produktanvendelse, 3. landbrug, 4. arealanvendelse (Land Use Land Use Change and Forestry: LULUCF), 5. affald og 6. andet. Drivhusgasserne omfatter CO2, CH4, N2O og F-gasserne: HFC’er, PFC’er, SF6 og NF3. I figur S.1 ses de estimerede drivhusgasemissioner for Danmark i CO2-ækvivalenter for perioden 1990 til 2019. Figuren viser Danmarks totale udledning med og uden LULUCF-sektoren (Land Use and Land Use Change and Forestry). Til venstre i figur S.1 ses det relative bidrag til Danmarks totale udledning (uden LULUCF) i 2019 for sektorerne 1-3 og 5. For sektor 1. energi er transport (hovedsagelig vejtransport) vist særskilt. Sektor 4. LULUCF indgår ikke i denne figur, da sektoren omfatter kilder, der bidrager med både optag og udledninger.
I overensstemmelse med retningslinjerne for opgørelserne er emissionerne ikke korrigerede for handel med elektricitet med andre lande og temperatursvingninger fra år til år.
CO2 er den vigtigste drivhusgas og bidrager i 2019 med 70.3 % af den nationale totale udledning uden LULUCF-sektoren, efterfulgt af CH4 med 16.3 % og N2O med 12.5 %, mens HFC’er, PFC’er og SF6 kun udgør 0.9 % af de totale emissioner uden LULUCF-sektoren. Set over perioden 1990-2019, har disse procenter været stigende for CH4 og F-gasser og svagt faldende for N2O. For CO2, har procenterne fluktueret mere gennem perioden. Netto CO2-emissionen fra LULUCF er i 2019 5.5 % af den nationale totale emission eksklusiv LULUCF. Med hensyn til sektorerne (figur S.1) så bidrager energi ekskl. vejtransport (hovedsageligt stationære forbrændingsanlæg), transport og landbrug mest i 2019 (figur S.1). De nationale totale drivhusgasemissioner i CO2-ækvivalenter inklusiv indirekte CO2 er faldet med 37.6 % fra 1990 til 2019, hvis nettobidraget fra skovenes og jordernes udledninger og optag af CO2 (LULUCF) ikke indregnes. Eksklusiv LULUCF og indirekte CO2 er emissionen faldet med 36.9 %.
Tabel S.1 viser emissioner/optag fra LULUCF i 2019.
Emissionen fra energisektoren udgjorde i 2019 68,2 % af den samlede drivhusgasemission udtrykt i CO2-ækvivalenter (ekskl. LULUCF og indirekte CO2). Drivhusgasemissionen from energisektoren (CRF 1A1) er faldet med 67,0 % fra 1990 til 2019. De relativt store udsving i emissionerne fra år til år skyldes handel med elektricitet med andre lande, herunder særligt de nordiske. De høje emissioner i 1991, 1996, 2003 og 2006 er et resultat af stor eksport af elektricitet, mens de lave emissioner i 1990, 2005, 2008, 2011 og 2012 skyldes import af elektricitet. Den væsentligste årsag til den faldende tendens er faldende fossilt brændselsforbrug, hovedsageligt for kul og naturgas.
Udledningen af CH4 fra energiproduktion har været stigende på grund af øget anvendelse af gasmotorer, som har en stor CH4-emission i forhold til andre forbrændingsteknologier. Anvendelsen af gasmotorer er dog blevet mindre siden liberaliseringen af elmarkedet, hvilket har ført til lavere CH4-emissioner fra energisektoren. CH4-emissionen fra husholdninger er stegte på grund af et stigende forbrug af brænde i ovne og kedler. Fra 2016 er træforbruget dog faldet væsentligt, hvilket har reduceret emissionen. Transportsektorens drivhusgasemissioner er steget med 22,0 % siden 1990 hovedsagelig på grund af voksende vejtrafik.
Emissionen fra industrielle processer og produktanvendelse – hvilket vil sige andre processer end forbrændingsprocesser – udgør i 2019 4,2 % af de totale danske drivhusgasemissioner. De vigtigste kilder er cementproduktion, og fluorerede gasser anvendt i kølesystemer.
CO2-emissionen fra cementproduktion - som er den største kilde - bidrager med 1129,2 kt CO2 svarende til 2,4 % af den totale emission i 2019. Emissionen fra cementproduktion er steget med 28,0 % fra 1990 til 2019. Den anden største kilde er emission af HFCs i forbindelse med køling og aircondition. Denne kilde bidrog i 2019 med 335,8 kt CO2-ækvivalenter svarende til 0,7 % af den nationale total. Tidligere (1990-2004) var den andenstørste kilde N2O fra produktion af salpetersyre med op til 1002,5 kt CO2-ækvivalenter (1990). Produktionen af salpetersyre stoppede i midten af 2004, hvilket betød, at N2O-emissionen fra industrielle processer og produktanvendelse faldt drastisk.
Landbrugssektoren bidrager i 2019 med 24.8 % til den totale drivhusgasemission i CO2-ækvivalenter og er den vigtigste sektor, hvad angår emissioner af N2O og CH4. Siden 1990 er drivhusgasemissionen fra landbruget faldet med 16,7 %. Faldet skyldes hovedsageligt et fald i emissionen af N2O.
I 2019 bidrog landbruget med 81,4 % af den totale emission af CH4. Siden 1990 er emissionen af CH4 fra husdyrenes fordøjelsessystem faldet med 7.9 % grundet et faldende antal kvæg. Emissionen fra gødningshåndtering er dog i samme periode steget med 14,3 %. Dette skyldes, at der er sket en overgang fra traditionelle staldsystemer med fast gødning til flere gyllebaserede staldsystemer med højere emissioner. Samlet set er CH4 emissionen fra landbrug faldet med 1,0 % siden 1990.
I 2019 bidrog landbruget med 88,7 % af den totale emission af N2O. Siden 1990 er N2O emissionen faldet med 25.9 %, hvilket skyldes en lang række virkemidler med formål at begrænse tabet af kvælstof til vandmiljøet. Dette har medført et fald i udskillelsen af kvælstof fra husdyr, bedre udnyttelse af kvælstoffet i husdyrgødningen samt et fald i anvendelsen af handelsgødning. Disse ting har alle ført til en reduceret emission af N2O.
Sektoren som helhed er estimeret til at værre en nettoudledning på mellem 1 og 9 % af den samlede danske emission inklusiv LULUCF. Den gennemsnitlige emission for perioden 2013-2018 er beregnet til 1738 kt CO2-ækvivalenter med en emission på 2412 kt CO2-ækvivalenter i 2019. Emissioner/optag fra sektoren fluktuerer baseret på de forhold (især klimatiske) i det enkelte år. Generelt har skov været et nettooptag, mens landbrugsjorde og græsarealer har været nettokilder. Grunden til at landbrug og græsarealer har været kilder er et betydeligt areal med drænede organiske jorde. Emissionen fra drænede organiske landbrugsjorde udgør ca. 6-7 % af den samlede drivhusgasemission i de senere år. Siden 2013, har skov været et akkumuleret nettooptag på 22 094 kt CO2-ækvivalenter. I 2019 er landbrugsjorde opgjort til at være en kilde svarende til 6,2 % af den samlede danske drivhusgasemission. Græsarealer er opgjort til at være en kilde svarende til 4,8 % af den samlede danske drivhusgasemission. Emissioner fra landbrugsjorde og græsarealer er faldet siden 1990 med henholdsvis 42 % og 4 %. Emissionerne varierer dog meget mellem år, f.eks. er emissionen i 2018 meget høj på grund af den meget varme sommer, der medførte et stort kulstoftab.
Affaldssektoren bidrager i 2019 med 2,8 % af den samlede drivhusgasemission eksklusiv LULUCF. Emissionen fra sektoren er faldet med 34,7 % siden 1990. Den vigtigste aktivitet inden for sektoren er deponier, som står for 53,6 % af sektorens drivhusgasemissioner.
CH4-emissionen fra deponier er faldet med 65,2 % siden 1990, hvilket skyldes et forbud mod deponering af forbrændingsegnet affald og et generelt fald i mængderne af deponeret affald pga. stigende affaldsforbrænding og genanvendelse.
Biologisk behandling af affald er den andenstørste kilde til affaldssektorens drivhusgasemissioner i 2019. Det bidrager med 38,9 % af sektorens emissioner i 2019. Emissionerne fra biologisk affaldsbehandling er steget kraftigt siden 1990 – CH4 er steget med 1161 % og N2O med 234 %. Dette skyldes den stigende popularitet af kompostering og biogasbehandling som affaldsbehandlingsmetoder.
Spildevandsbehandling bidrager til sektorens samlede emission med 15,8 % i 2019. CH4-emissionen fra spildevandsbehandling er steget med 27,3 % siden 1990 mens N2O-emissionen er faldet med 40,0 %.
Siden al affaldsforbrænding (husholdnings- og industriaffald samt farligt affald) udnyttes til produktion af varme og/eller elektricitet, så er emissionerne inkluderet under energisektoren, nærmere bestemt kategori 1A1a.
En mere detaljeret redegørelse findes i kapitel 10.
Rapporten indeholder en plan for kvalitetssikring og -kontrol af emissionsopgørelserne. Kvalitetsplanen bygger på IPCC’s retningslinjer og ISO 9000-standarderne. Planen skaber rammer for dokumentation og rapportering af emissionerne, så opgørelserne er gennemskuelige, konsistente, sammenlignelige, komplette og nøjagtige. For at opfylde disse kriterier, understøtter datastrukturen arbejdsgangen fra indsamling af data til sammenstilling, modellering og til sidst rapportering af data.
Som en del af kvalitetssikringen, udarbejdes der for emissionskilderne rapporter, der detaljeret beskriver og dokumenterer anvendte data og beregningsmetoder. Disse rapporter evalueres af personer uden for Aarhus Universitet, der har høj faglig ekspertise inden for det pågældende område, men som ikke direkte er involveret i arbejdet med opgørelserne. Indtil nu er rapporter for stationære forbrændingsanlæg, transport og landbrug blevet evalueret. Desuden er der gennemført et projekt, hvor de danske opgørelsesmetoder, emissionsfaktorer og usikkerheder sammenlignes med andre landes, for yderligere at verificere rigtigheden af opgørelserne.
De danske opgørelser af drivhusgasemissioner indeholder alle de kilder, der er beskrevet i IPCC’s retningsliner.
I anneks 5 er der flere informationer om fuldstændigheden af den danske drivhusgasopgørelse.
Genberegninger og forbedringer bliver løbende udført i forbindelse med emissionsopgørelserne. De sektorspecifikke genberegninger og forbedringer er beskrevet i sektorafsnittene i denne rapport (kapitel 3-7). Et generelt overblik er inkluderet i kapitel 9.
